Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2567695_0001.png
2. maj 2022
J.nr. 2022 - 3491
Til Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 262 af 4. april 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Andersen (V).
Jeppe Bruus
/Benn Gandløse Vestergaard
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om, hvor mange personer der er blevet afskediget i alle ministerier siden 2019, til skatteministeren
2567695_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er blevet afskediget i alle ministerier
siden 2019, samt hvor mange af de afskedigede der er over 60 år? Svaret bedes opgøres for
hvert ministerie og for hver enkelt år.
Svar
Det er ikke muligt gennem de statslige personaleadministrative systemer at opgøre antallet
af afskedigede, og herunder heller ikke hvor mange af de afskedigede, der er over 60 år.
De statslige systemer registrerer antallet af fratrådte, men der foretages ikke en konsekvent
registrering af fratrædelsesårsag. I de tilfælde, hvor der er oplyst en fratrædelsesårsag, er der
i de fleste tilfælde tale om, at medarbejdere fratræder deres stilling efter egen ansøgning for
at skifte job eller gå på pension. Der sker heller ikke en samlet registrering på tværs af
statens institutioner af afskedigelser. Det gælder både afskedigelser begrundet i henholdsvis
institutionens forhold og medarbejderens forhold.
Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet er et vigtigt område for regeringen. Skattemi-
nisteren og centralorganisationerne blev ved overenskomstforhandlingerne i 2021 enige om
at styrke fokus på seniorområdet. Formålet med seniorindsatsen er at understøtte et godt
seniorarbejdsliv for ældre medarbejdere på de statslige arbejdspladser, så de finder det at-
traktivt at fortsætte i beskæftigelse, og det sikres, at de fortsat er en aktiv, kvalificeret, flek-
sibel og efterspurgt arbejdskraft.
Derudover blev parterne ved overenskomstforhandlingerne i 2021 enige om at etablere en
seniorbonusordning, hvor ansatte fra og med det kalenderår, hvori de fylder 62 år, har ret
til en årlig seniorbonus, der udgør 0,8 pct. af den ansattes sædvanlige årsløn. Den ansatte
har ret til at konvertere seniorbonussen til betalte fridage og/eller ekstraordinært pensions-
bidrag.
Side 2 af 2