BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 30/3-2022 om modregning i efterløn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 22/08174

6. maj 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

258 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 258:

”Vil

ministeren kommentere intern henvendelse af 30. marts 2022 om modregning

i efterløn, jf. BEU alm. del

–

bilag 200?”

Svar:

I den interne henvendelse om modregning i efterløn redegør en borger for sine pen-

sions- og efterlønsudbetalinger. Borgeren stiller i den forbindelse spørgsmål om:

•

Rimeligheden i fradrag i efterlønnen for pensionsordninger.

•

Årsagen til, at fradraget for pensionsordninger i tidlig pension er meget lempe-

ligere end i efterløn.

•

Rimeligheden i, at efterlønssatsen højst er 91 pct.- og i nogle tilfælde 82 pct.

–

af dagpengenes højeste beløb, når man går på efterløn fra seniorjob.

Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg vil gerne redegøre for efterlønsreg-

lerne og principperne bag dem.

Fradrag i efterløn

De gældende regler for fradrag i efterløn for pensionsordninger blev indført med

den fleksible efterlønsordning i 1999, som blev vedtaget med et bredt flertal. Fra-

draget foretages for pensionsopsparinger, der i vidt omfang er skattemæssigt be-

gunstigede, så de som udgangspunkt først beskattes ved udbetalingen.

Fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger er ikke udtryk for, at private pensi-

onsopsparinger og arbejdsmarkedspensioner beskattes to gange. Efterløn er en of-

fentlig forsørgelsesydelse, der i overvejende grad er finansieret af staten, og som

udbetales til personer, der trækker sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet

før folkepensionsalderen. Private pensionsopsparinger og arbejdsmarkedspensioner

vil kunne udbetales i samme periode som efterløn, og kan i et vist omfang tjene

samme formål som efterløn, dvs. finansiere en tidlig tilbagetrækning fra arbejds-

markedet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 30/3-2022 om modregning i efterløn, til beskæftigelsesministeren

Efterlønsalderen blev forhøjet i forbindelse med Velfærdsreformen i 2006. Da

visse pensionsopsparinger har et tidligere udbetalingstidspunkt end efterlønsalde-

ren, blev der indført en regel om, at pensionsopsparinger, der udbetales mellem det

60. år og efterlønsalderen, skal medregnes i fradraget i efterlønnen for pensionsop-

sparinger. Reglen betyder, at det ikke er muligt at undgå eller mindske fradraget i

efterlønnen ved at ophæve eller nedbringe pensionsopsparingen inden efterlønsal-

deren. Hvis man har fået udbetalt en del af sin pension før efterlønsalderen, skal

denne således også modregnes i udbetalingen af efterlønnen.

Tidlig pension

Med hensyn til tidlig pension blev regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti og Enhedslisten enige om at indføre en ny ret til tidlig pension, som skal

give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, mulighed for en værdig til-

bagetrækning.

Tidlig pension skal gavne dem med de mindste indkomster og små pensionsopspa-

ringer. Det gælder særligt faglærte og ufaglærte. Derfor blev det som led i aftalen

besluttet, at der først sker nedsættelse af tidlig pension, når pensionsopsparingen er

over et vist beløb. Det betyder, at tidlig pension ikke nedsættes for pensionsopspa-

ringer på godt 2 mio. kr.

Ydelsen på tidlig pension

–

164.400 kr. årligt før fradrag

–

er på den anden side no-

get lavere end efterlønnen før fradrag. En efterlønsmodtager kan derfor have en re-

lativt stor pensionsopsparing, før efterlønnen bliver mindre end tidlig pension. En

efterlønsmodtager, der får beregnet en sats på 100 pct. af dagpengenes højeste be-

løb, kan have pensionsopsparinger på 1,7 mio. kr., før efterlønnen bliver mindre

end tidlig pension. En efterlønsmodtager, der får beregnet en sats på 91 pct. af dag-

pengenes højeste beløb, kan have pensionsopsparinger på 1,2 mio. kr., før efterløn-

nen bliver mindre end tidlig pension.

Efterlønssatsen

For så vidt angår rimeligheden i at efterlønssatsen er lavere for personer, der over-

går fra seniorjob, er seniorjob en ret for personer, der opbruger retten til dagpenge

højst 5 år før efterlønsalderen, og som ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag har

ret til efterløn ved efterlønsalderen. Personer i seniorjob er omfattet af en særbe-

stemmelse om retten til efterløn, som betyder, at de ikke skal opfylde et beskæfti-

gelseskrav for at kunne overgå til efterløn. For at kunne benytte sig af denne særbe-

stemmelse er det en betingelse, at man overgår til efterløn ved efterlønsalderen.

For en person, der er født før den 1. juli 1959, kan efterlønnen højst udgøre 91 pct.

af dagpengenes højeste beløb, hvis personen overgår til efterløn mere end 3 år før

folkepensionsalderen. Det vil være tilfældet for de, der overgår til efterløn ved ef-

terlønsalderen.

En person, der går på efterløn fra seniorjob, kan ikke anvende seniorjobbet som be-

regningsgrundlag for efterlønnens størrelse. Det skyldes, at seniorjobbet er støttet

beskæftigelse. Hvis personen ikke har et beregningsgrundlag for efterløn, får perso-

nen efterløn, som den dagpengesats personen havde, da dagpengeretten blev op-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 258: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 30/3-2022 om modregning i efterløn, til beskæftigelsesministeren

brugt. Hvis personen ikke har fået udbetalt dagpenge inden for de sidste 5 år før ef-

terlønsalderen, får personen efterløn med en fast sats på 82 pct. af dagpengenes hø-

jeste beløb.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister