Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2559073_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/07409
12. april 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
253 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (Socialistisk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 253:
Ministeren bedes med henvisning til besvarelsen af samrådsspørgsmål F om ad-
ministrationen af 225-timersreglen den 9. februar 2022 besvare følgende spørgs-
mål:
A. Hvad er status for kommunernes genoptagelse af sager, hvor borgere uretmæs-
sigt er sat ned i ydelse?
B. Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang det reelt kan vurderes, at de pågæl-
dende borgere stilles som om, fejlen ikke er sket, i lyset af at den uretmæssige la-
vere ydelse kan have forværret udsatte borgeres situation med hensyn til at kunne
betale medicin, husleje m.v. med dertil følgende konsekvenser?
Svar:
Som udvalget tidligere er blevet orienteret om, anmodede Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering i brev af den 29. november 2021 kommunerne om yderli-
gere undersøgelse af uberettiget nedsættelse af hjælpen til ugifte, der er undtaget
fra 225-timersreglen.
Efter svarfristen udløb den 28. februar 2022, har styrelsen arbejdet med at gen-
nemgå de indsendte redegørelser, og jeg har den 29. marts sendt en status til Be-
skæftigelsesudvalget.
I overensstemmelse med statusorienteringen kan jeg oplyse, at styrelsen på bag-
grund af de indsendte redegørelser har konstateret, at ca. halvdelen af kommunerne
har indsendt tilstrækkelige oplysninger. Den anden halvdel af kommunerne vurde-
res at have genoptaget sagerne i tilfredsstillede omfang, men de indsendte skemaer
er i forskelligt omfang upræcist udfyldt. Styrelsen er aktuelt i dialog med disse
kommuner om korrekt udfyldelse.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om administrationen af 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren
To kommuner har imidlertid ikke indsendt en redegørelse eller undersøgt omfanget
af fejladministration på tilfredsstillende vis. Styrelsen er i en konstruktiv dialog
med disse kommuner om at få de sidste oplysninger på plads.
Så snart styrelsen har modtaget fyldestgørende redegørelser fra alle kommuner og
har haft mulighed for at gennemgå disse, vil jeg orientere udvalget om det samlede
overblik over kommunernes redegørelser, herunder omfanget af genoptagede sager.
Det er min klare forventning, at alle kommunerne sørger for, at borgerne får efter-
betalt de penge, som de er gået glip af. Hvis en borger har været uberettiget nedsat
som følge af 225-timersreglen kan det betyde, at det på tidspunktet har forværret
borgeres situation i forhold til at kunne betale for medicin, husleje mv. Derfor ser
jeg også på denne sag med meget stor alvor.
Selvom en efterbetaling ikke nødvendigvis kan rette op på alle de konsekvenser,
den manglende hjælp har medført for de berørte borgere, kan den i det mindste
sikre, at borgerne får de penge, som de har ret til.
Jeg ser frem til, at kommunerne indsender de sidste oplysninger, så vi kan få et
samlet og fyldestgørende overblik over denne sag
og ikke mindst sikre os, at der
sker økonomisk genopretning over for de berørte borgere.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2