Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2552238_0001.png
TALE
Samråd H-K i Beskæftigelsesudvalget (BEU)
den 24. marts 2022 om regeringens politik
ift. ulighed målt ved Gini-koefficienten
16. marts 2022
J.nr. 2022 - 1391
CAPA
James Erec Hulverscheidt
Laust Kristian Høimark Dehn
Samrådsspørgsmål H stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren afviser, at det er et mål for regeringen at øge
ligheden målt ved Gini-koefficienten i indeværende valgperiode?
Samrådsspørgsmål I stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen lever op til forståelsespapiret, hvis Gini-ko-
efficienten stiger i indeværende valgperiode?
Samrådsspørgsmål J stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Vil ministeren forpligte sig på, at Gini-koefficienten skal falde i indeværende periode?
Samrådsspørgsmål K stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Hvis ministeren ikke vil bruge Gini-koefficienten som målestok for at mindske den økonomi-
ske ulighed, hvilken målestok bruger ministeren og regeringen så, for at leve op til forståel-
sespapiret?
***Det talte ord gælder***
[Indledning]
Tak til udvalget og spørgeren for at indkalde til
dette samråd.
Vi er i regeringen meget optaget af at bekæmpe
ulighed i samfundet. Det er et mål, vi forfølger, og
som står højt på vores dagsorden.
Det fremgår også af forståelsespapiret:
Retfærdig
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
retning for Danmark,
som vi sammen med Radi-
kale Venstre, SF og Enhedslisten blev enige om.
Efter en langvarig og global sundhedskrise står
dansk økonomi og det danske arbejdsmarked
stærkt.
Og jeg glæder mig over, at rekord mange menne-
sker er kommet i arbejde.
Netop regeringens håndtering af coronakrisen er et
godt eksempel på, at vi er optaget af at bekæmpe
ulighed.
Under finanskrisen var det de svageste i samfundet
og dem, der stod yderst på arbejdsmarkedet, der
betalte den højeste pris for krisen. Ikke som natur-
lig konsekvens, men i kraft af det borgerlige fler-
tals politiske håndtering af krisen.
Under coronakrisen har vi haft en fundamental an-
den krisetilgang. Vi har investeret i mennesker og
sikret, at de regninger, der blev skabt under krisen,
blev fordelt i samfundet på en social retfærdig
måde.
Vores vej ud af krisen er båret frem af en aktiv fi-
nanspolitik, stærke hjælpepakker og en unik løn-
kompensationsordning, som har holdt hånden un-
der tusindvis af arbejdspladser.
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
Vi forlængede også dagpengeperioden og suspen-
derede 225-timersreglen og sikrede dermed sikker-
hedsnettet for de mange mennesker, som stod uden
for arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsen er nu rekordhøj. Og rigtig mange
kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvan-
drere er kommet med i det arbejdende fællesskab.
Det har ikke kun betydning for de mange, der nu
har fået foden inden for på arbejdsmarkedet. Men
også for deres familier
og ikke mindst børnene,
som ser deres forældre stå op om morgenen og gå
på arbejde. Det er noget nær det bedste, vi kan
gøre for børnene.
Derudover står vi i en situation, hvor antallet af
børn med forældre på kontanthjælp næsten er hal-
veret på fem år. Det er på alle måder glædeligt.
Det vidner for mig om, at det også går i den rigtige
retning for vores børn.
Jeg vil også gerne minde om, at Danmark er et af
de mest lige lande i verden.
Den stærke danske velfærdsmodel giver danskerne
lige adgang til sundhedsvæsen, uddannelse og so-
cialt sikkerhedsnet.
Vores velfærdsmodel kommer også pensionisterne
til gode. En rapport fra OECD viser, at det danske
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
pensionssystem i høj grad mindsker indkomstfor-
skellene.
Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det endnu
bedre. Bekæmpelse af ulighed er og vil fortsat
blive højt prioriteret i regeringen.
Efter disse indledende ord, vil jeg nu vende tilbage
til spørgsmålene.
[Om indkomstforskellene målt ved Gini-koeffi-
cienten som målestok for regeringens arbejde]
Flere spørgsmål går på indkomstforskellene målt
ved Gini-koefficienten som målestok for regerin-
gens arbejde.
Her er det vigtigt for mig at sige, at ulighed er en
kompliceret størrelse, og at den kan ikke reduceres
til et enkelt tal.
Det er selvfølgelig vigtigt, at vi følger udviklingen
i indkomstforskellene. Og det kan vi blandt andet
gøre ved hjælp af Gini-koefficienten. Men Gini-
koefficienten fortæller ikke hele historien.
Regeringen har skabt en række stærke resultater
for vores velfærdssamfund, der har forbedret vil-
kårene for mange mennesker. Men de mindsker
ikke nødvendigvis indkomstforskellene.
4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
Ret til tidlig pension er et godt eksempel på det.
Med ret til tidlig pension har vi sikret, at danske
lønmodtagere med de længste og ofte mest slid-
somme arbejdsliv kan trække sig lidt tidligere til-
bage. En aftale, der i øvrigt er indgået i enighed
med blandt andet SF og Enhedslisten.
Det synes jeg kun er både fair og retfærdigt
også
selvom ordningen ikke mindsker indkomstforskel-
lene i Danmark.
Et andet eksempel er reformaftalen om at afskaffe
modregningen i pension enten på grund af egen
indkomst eller ægtefællens indkomst.
Med initiativet vil vi belønne de seniorer, der tager
en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det synes jeg
kun er retfærdigt, når seniorerne både kan og vil.
Også på trods af, at det vil øge indkomstforskel-
lene. En bred politisk aftalte indgået blandt andet
med SF.
Den øgede tobaksafgift får også indkomstforskel-
lene til at stige, fordi lavindkomstgrupperne typisk
ryger mest. Til gengæld øger det ligheden i sund-
hed betragteligt.
Der er samtidig en række eksempler på konkrete
velfærdsfremmende tiltag fra vores regeringsperi-
5
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
ode, der ikke har nogen effekt på indkomstforskel-
lene, men som understøtter lighed i fx sundhed og
uddannelse.
Gratis tandpleje for unge mellem 18-21, bedre vil-
kår for fødende, minimumsnormeringer, et loft på
antallet af elever i folkeskolens mindste klasser.
Samtidig er regulering af Blackstone med til at
skabe et mere retfærdigt boligmarked i de store
byer. En aftale, der begrænser kortsigtede speku-
lanter, og et skridt på vejen mod, at vi sikrer, at
alle mennesker har råd til at bo i vores byer.
Listen er lang. Og mange af de tiltag var aldrig
blevet en realitet, hvis vi havde ladet os hæmme af
et snævert syn på ulighed målt ved Gini-koeffici-
enten.
Med andre ord: Hvis vi udelukkende styrede vores
politik efter Gini-koefficienten, ville der være til-
tag, som faktisk trækker samfundet i en mere ret-
færdig retning, men som ikke kunne gennemføres.
Det understreger vigtigheden af at nuancere ulig-
hedsbegrebet. Og det er noget, vi har forsøgt at
gøre ved at indføre en årlig redegørelse om ulig-
hed i Danmark.
6
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
Redegørelsen viser blandt andet, at vi ser nogle
underliggende ændringer i vores samfund, som
øger indkomstforskellene.
Blandt andet, at der er flere unge, som i dag tager
en uddannelse, end for 10 år siden. Og det øger, alt
andet lige, det samlede mål for indkomstforskel-
lene.
Betyder det så, at vi i et ihærdigt forsøg på at
mindske indkomstforskellene skal fjerne alle afgif-
ter på tobak? Eller skal vi få færre unge til at tage
en uddannelse?
Det mener regeringen i hvert fald ikke.
Redegørelsen viser også, at ulighed er meget andet
end indkomstforskelle. Eksempelvis er formuefor-
skellene faldet i Danmark de seneste år, som ikke
mindst skyldes opbygningen af arbejdsmarkeds-
pensioner, der i stor grad omfatter alle på arbejds-
markedet. Det peger mod et mere lige samfund.
Det understreger for mig, at der er mange nuancer
i ulighed. Og stirrer vi os blinde på et tal, bliver
debatten alt for ensporet. Det er hverken til gavn
for dem, der har mindst eller for det samfund, vi
gerne vil have.
[Hvilken målestok bruger ministeren og rege-
ringen for at leve op til forståelsespapiret]
7
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
Et andet spørgsmål går på, hvilken målestok rege-
ringen bruger for at leve op til forståelsespapiret.
Her vil jeg gerne understrege, at regeringen først
og fremmest vil måles på den politik, vi fører.
Og jeg er meget tilfreds med det, vi har opnået,
også i forhold til at bekæmpe ulighed.
Regeringen har flere gange bevist, at vi fører en
fordelingsmæssig ansvarlig politik.
Eksempelvis finansierer vi retten til tidlig pension
ved, at indføre et ekstra samfundsbidrag fra ban-
kerne og sænke skattefordelene ved at udbetale
høje direktørlønninger.
[Opsamling til sidst]
Så lad mig til sidst slå fast. Ulighed er meget andet
end forskelle i indkomst.
Regeringen er optaget af, at alle mennesker har
mulighed for at skabe sig det liv, man gerne vil
leve. Både for sig selv, men også for sin familie.
Derfor står høj social mobilitet og lige adgang til
fx uddannelse og sundhed højt på vores dagsorden.
Og vi vil ikke gå på kompromis med disse områ-
der i et forsøg på at slå godt ud på Gini-koefficien-
ten.
8
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om Gini-Koefficienten og ulighed, til beskæftigelsesministeren
Regeringen vil
ikke
måles på et tal, men på den po-
litik, vi fører, og hvordan vores politik påvirker al-
mindelige menneskers liv og hverdage.
Tak for ordet.
9