BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om fagforeningsfrihed, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Ministerens tale til brug for samråd den 24.

marts 2022 om foreningsfrihed

Det talte ord gælder

10. marts 2022

J.nr. 2022 - 1695

CALI

Kirsten Weber Olsen

Samrådsspørgsmål L, stillet af Hans Andersen (V)

”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage

for at sikre reel fagforeningsfrihed i Danmark?”

Der henvises til artiklen ”Han blev fyret, efter at han nægtede at

skifte fagforening

–

han nåede dog af tænde

for kameraet” i Ber-

lingske d. 7. februar 2022.

Besvarelse

Indledning

•

Jeg vil gerne takke Hans Andersen for at ind-

kalde til dette samråd.

Jeg ser frem til, at vi igen får mulighed for at

drøfte forskellige aspekter af den danske aftale-

model. Og

–

selvfølgelig

–

ikke mindst de for-

skellige aktørers rolle og ansvar.

Samrådet udspringer af en konkret sag om for-

eningsfrihed, som har været omtalt i pressen.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om fagforeningsfrihed, til beskæftigelsesministeren

•

Diskussionen

–

som Hans Andersen også siger

–

om foreningsfrihed er ikke ny.

Den har kørt med jævne mellemrum gennem

årene, hvor nogle grundlæggende ting omkring

aftalemodellen og organisationernes rolle og an-

svar har været drøftet.

Jeg vil gerne slå fast

–

fuldstændig klart og utve-

tydigt

–

at chikane, mobning, trusler og kræn-

kende handlinger selvfølgelig er fuldstændig

uacceptabelt på danske arbejdspladser.

Det gælder uanset, hvilke motiver og årsager,

der ligger bag en sådan adfærd. Og det gælder

uanset omfanget.

•

Det organiserede arbejdsmarked

•

Det mest centrale i den danske model er, at ar-

bejdsmarkedets parter aftaler kollektive overens-

komster.

Det er med til at sikre lønmodtagerne ordentlige

løn- og arbejdsvilkår.

Heri ligger også, at fagforeningerne håndhæver

aftalerne på vegne af deres medlemmer.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om fagforeningsfrihed, til beskæftigelsesministeren

•

En forudsætning for stærke organisationer er, at

både arbejdsgivere og lønmodtagere vælger at

lade sig organisere i foreninger.

Men medlemskab og høj organisering skal være

baseret på frivillighed

–

og ikke på trusler og

tvang, hverken fra arbejdsgiver, kollegaer eller

repræsentanter fra fagforeningerne.

Mobning, trusler og tvang må aldrig være et

middel eller en måde at løse udfordringer på.

•

Regler på området og ansvar

•

Jeg mener, at reglerne på området er helt klare.

Det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge

krænkende handlinger og skride ind overfor uac-

ceptabel adfærd på arbejdspladsen.

Og den eksisterende lov om foreningsfrihed på

arbejdsmarkedet sikrer, at en arbejdsgiver ikke

må afskedige en medarbejder på grund af for-

eningsforhold. Sager om brud på loven bør der-

for indbringes for domstolene.

Et forbud mod bestemmelser i overenskomster

om fagforeningsmedlemskab

–

de såkaldte eks-

klusivaftaler

–

og et forbud mod at fyre ansatte

på grund af foreningsforhold har været gældende

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om fagforeningsfrihed, til beskæftigelsesministeren

siden 2006, hvor Danmark blev dømt ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

•

En ansat, som bliver afskediget i strid med for-

buddet, kan få tilkendt en godtgørelse.

Trods en klar retstilstand vil der fortsat kunne

være sager, hvor der handles i strid med reg-

lerne. Desværre. Det er den omtalte sag fra pres-

sen angiveligt et eksempel på.

Jeg har en klar forventning om og også opfor-

dring til, at alle

–

både arbejdsgivere og de fag-

lige organisationer

–

tager ansvar, og bidrager til

at sikre, at ansatte ikke risikerer deres job, fordi

de vælger

–

eller fravælger

–

medlemskab af en

bestemt organisation.

Det er trods alt snart 16 år siden, at vi fik ændret

reglerne og fik forbudt de omdiskuterede eksklu-

sivaftaler i foreningsfrihedsloven.

•

Problemets omfang og behovet for tiltag

•

I 2019 var der en lignende sag fra Københavns

Lufthavn, som vi også drøftede her i udvalget.

Sagen gav blandt andet anledning til, at vi fik

problemets omfang undersøgt nærmere.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om fagforeningsfrihed, til beskæftigelsesministeren

•

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd

–

VIVE

–

offentliggjorde i april 2021

en spørgeskemaundersøgelse om omfanget af

krænkende handlinger blandt lønmodtagere på

det danske arbejdsmarked.

Undersøgelsen blev iværksat efter gode drøftel-

ser med Folketingets beskæftigelsesordførere,

som også undervejs fik spørgeskema og stikprø-

vedesign i høring.

Undersøgelsen var baseret på svar fra 7.689 per-

soner i en repræsentativ stikprøve af beskæfti-

gede lønmodtagere mellem 18 og 64 år.

Det overordnede resultat af undersøgelsen viste,

at 3,7 pct. af de adspurgte svarede, at de havde

været udsat for mobning på grund af fagfor-

eningsforhold. På den baggrund havde VIVE be-

regnet, at det svarer til at 0,3 pct. af alle lønmod-

tagere i Danmark havde været udsat for mobning

på grund af fagforeningsforhold.

Jeg har noteret mig, at Wilke

–

på vegne af Kri-

stelig Fagbevægelse

–

har lavet en ny undersø-

gelse, hvor de har interviewet 1.505 personer.

177 af disse personer

–

svarende til 12 pct. af de

adspurgte har oplyst, at de har oplevet fagfor-

eningspres.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 24. marts om fagforeningsfrihed, til beskæftigelsesministeren

•

Jeg kan konstatere, at resultatet adskiller sig fra

resultaterne fra VIVE’s undersøgelse.

Men jeg vil gerne slå fast, at uanset hvilken un-

dersøgelse, man vælger at lægge til grund i for-

hold til problemets omfang, så ændrer det ikke

ved, at der fortsat er en uønsket og kritisabel ad-

færd på nogle danske arbejdspladser.

Det er helt uacceptabelt

–

og en sådan adfærd

hører ikke hjemme på nogen arbejdspladser.

Jeg mener dog, at reglerne er klare og tilstrække-

lige.

Jeg har en klar forventning om, at alle parter

–

og det gælder både arbejdsgivere og de faglige

organisationer

–

bidrager til at overholde reg-

lerne og sikre et chikanefrit miljø på danske ar-

bejdspladser.

Det vil jeg derfor også tage en snak med arbejds-

markedets parter om i den kommende tid.

Tak for ordet.

•