BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvad provenuvirkningerne er også hvor mange flere personer, der vil være i arbejde, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-2961

13. april 2022

Beskæftigelsesudvalget har af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 246

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-

sen (V).

Spørgsmål nr. 246:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningerne er også hvor mange flere

personer, der vil være i arbejde, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen for

ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere med hhv. �½, 1, 1�½, 2, 2�½,

3, 3�½, 4, 4�½, 5, 5�½, 6, 6�½, 7�½, 8, 8�½, 9, 9�½, 10, 10�½, 11, 11�½, 12�½, 13, 13�½, 14,

14�½, 15, 15�½, 16, 16�½, 17, 17�½, 18, 18�½, 19, 19�½, 20, 20�½, 21, 21�½, 22, 22�½,

23, 23�½, 24, 24�½ og 25�½ pct.-point?.”

Svar:

I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-

kvensen, og der er således tale om helt hypotetiske potentialeberegninger. Der er

således heller ikke taget stilling til, hvordan en eventuel stigning i beskæftigelses-

frekvensen for en gruppe, vil påvirke andre gruppers beskæftigelsesmuligheder.

Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil

det medføre mindreudgifter for det offentlige som følge af lavere udbetaling af for-

sørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og

tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af

lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og

aktivering ved at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse

udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2022-niveau. Der er i beregningerne taget udgangs-

punkt i, hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2020,

modtog.

Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-

fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,

at virkningen på skat, ydelser og aktivering udgør ca. 190.000 kr. årligt pr. fuldtids-

person, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er en gennemsnits-

betragtning på tværs af herkomst.

Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk

taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-

gang fra offentlig forsørgelse, men den anden halvdel skyldes øget overgang fra

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om, hvad provenuvirkningerne er også hvor mange flere personer, der vil være i arbejde, hvis man hæver beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere, til beskæftigelsesministeren

selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som

ligger til grund for beregningerne, er dermed 250.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er

beregningsteknisk regnet med den samme virkning for alle indenfor de enkelte

grupper, og der tages således ikke højde for forskelle i virkning på tværs at her-

komst på ydelse og løn

I november 2020 var beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vest-

lig oprindelse på 57,7 pct., og blandt efterkommere med ikke-vestlige oprindelse

var den 60,9 pct. Dette svarer til 228.551 personer i beskæftigelse med ikke vest-

lige baggrund (både indvandrere og efterkommere).

Konsekvenserne af en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvan-

drere og efterkommere fremgår af

tabel 1.

Gevinsten for det offentlige er en simpel

mekanisk beregning, hvor der kun er indregnet konsekvenser for skat,

forsørgel-

ses

ydelser og aktivering.

Tabel 1

Antal flere i beskæftigelse samt virkning på strukturel saldo, når beskæfti-

gelsesfrekvensen hæves

Indvandrere med ikke-vestlig op-

rindelse

Procentpoint

0,005

0,010

0,015

0,020

0,025

0,030

0,035

0,040

0,045

0,050

0,055

0,060

0,065

0,070

0,075

0,080

0,085

0,090

0,095

0,100

Antal

1.527

3.054

4.580

6.107

7.634

9.161

10.687

12.214

13.741

15.268

16.794

18.321

19.848

21.375

22.901

24.428

25.955

27.482

29.009

30.535

Mio. kr.

370

750

1.120

1.500

1.870

2.250

2.620

3.000

3.370

3.750

4.120

4.500

4.870

5.250

5.620

6.000

6.370

6.750

7.120

7.500

Efterkommere med ikke-vestlig oprin-

delse

Antal

430

860

1.290

1.720

2.150

2.579

3.009

3.439

3.869

4.299

4.729

5.159

5.589

6.019

6.448

6.878

7.308

7.738

8.168

8.598

Mio. kr.

110

210

320

420

530

630

740

840

950

1.060

1.160

1.270

1.370

1.480

1.580

1.690

1.790

1.900

2.010

2.110

I Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017,

der taget højde for herkomstfordelte nettobidrag til de offentlige finanser. Her fremgår det

på baggrund af 2017-data, at et løft i ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning

på 23 pct. point løfter arbejdsudbuddet med 75.000 personer i 2017 og styrker de offentlige

finanser med 18 mia. kr. (2017-niveau), jf. https://fm.dk/media/18088/oea_indvandreres-

nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2017.pdf

0,105

0,110

0,115

0,120

0,125

0,130

0,135

0,140

0,145

0,150

0,155

0,160

0,165

0,170

0,175

0,180

0,185

0,190

0,195

0,200

0,205

0,210

0,215

0,220

0,225

0,230

0,235

0,240

0,245

0,250

0,255

32.062

33.589

35.116

36.642

38.169

39.696

41.223

42.749

44.276

45.803

47.330

48.856

50.383

51.910

53.437

54.964

56.490

58.017

59.544

61.071

62.597

64.124

65.651

67.178

68.704

70.231

71.758

73.285

74.811

76.338

77.865

7.870

8.250

8.620

9.000

9.370

9.750

10.120

10.500

10.870

11.250

11.620

12.000

12.370

12.750

13.120

13.500

13.870

14.250

14.620

15.000

15.370

15.750

16.120

16.500

16.870

17.250

17.620

18.000

18.370

18.750

19.120

9.028

9.458

9.888

10.318

10.748

11.177

11.607

12.037

12.467

12.897

13.327

13.757

14.187

14.617

15.047

15.476

15.906

16.336

16.766

17.196

17.626

18.056

18.486

18.916

19.346

19.775

20.205

20.635

21.065

21.495

21.925

2.220

2.320

2.430

2.530

2.640

2.740

2.850

2.960

3.060

3.170

3.270

3.380

3.480

3.590

3.700

3.800

3.910

4.010

4.120

4.220

4.330

4.430

4.540

4.650

4.750

4.860

4.960

5.070

5.170

5.280

5.380

Anm.: Gevinsten for det offentlige er afrundet til nærmeste 10.000 kr.

Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister