BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvor mange flere personer der ville være i arbejde, hvis kvindelige ikke-vestlige indvandrere og kvindelige ikke-vestlige efterkommere havde samme beskæftigelsesfrekvensen som hhv. mandlige ikke-vestlige indvandrere og mandlige ikke-vestlige efterkommere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-2961

Beskæftigelsesudvalget har af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 244

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-

sen (V).

Spørgsmål nr. 244:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange flere personer der ville være i arbejde,

hvis kvindelige ikke-vestlige indvandrere og kvindelige ikke-vestlige efterkom-

mere havde samme beskæftigelsesfrekvensen som hhv. mandlige ikke-vestlige

indvandrere og mandlige ikke-vestlige efterkommere? Ministeren bedes samtidig

redegøre for de provenumæssige konsekvenser heraf.”

Svar:

I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-

kvensen, og der er således tale om helt hypotetiske potentialeberegninger. Der er

således heller ikke taget stilling til, hvordan en eventuel stigning i beskæftigelses-

frekvensen for en gruppe, vil påvirke andre gruppers beskæftigelsesmuligheder.

Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil

det medføre mindreudgifter for det offentlige som følge af lavere udbetaling af for-

sørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og

tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af

lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og

aktivering ved at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse

udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2022-niveau. Der er i beregningerne taget udgangs-

punkt i, hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2020,

modtog.

Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-

fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,

at virkningen på skat, ydelser og aktivering udgør ca. 190.000 kr. årligt pr. fuldtids-

person, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er en gennemsnits-

betragtning på tværs af køn og herkomst.

Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk

taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-

gang fra offentlig forsørgelse, men den anden halvdel skyldes øget overgang fra

selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvor mange flere personer der ville være i arbejde, hvis kvindelige ikke-vestlige indvandrere og kvindelige ikke-vestlige efterkommere havde samme beskæftigelsesfrekvensen som hhv. mandlige ikke-vestlige indvandrere og mandlige ikke-vestlige efterkommere, til beskæftigelsesministeren

ligger til grund for beregningerne, er dermed 250.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er

beregningsteknisk regnet med den samme virkning for alle indenfor de enkelte

grupper, og der tages således ikke højde for forskelle i virkning på tværs af køn og

herkomst på ydelse og løn

I november 2020 var beskæftigelsesfrekvensen blandt kvindelige indvandrere med

ikke-vestlig oprindelse på 52,3 pct., mens den blandt mandlige indvandrere med

ikke-vestlig oprindelse var 63,5 pct. Modsat billede var gældende for efterkom-

merne, hvor de kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse havde en be-

skæftigelsesfrekvens på 62,6 pct., hvilket var højere end beskæftigelsesfrekvensen

blandt de mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som var på 59,4 pct.

Dette svarer til 199.826 kvinder i beskæftigelse med ikke-vestlige baggrund (både

indvandrere og efterkommere) og 191.507 mænd i beskæftigelse med ikke-vestlige

baggrund (både indvandrere og efterkommere). Hvis beskæftigelsesfrekvensen

blandt kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprindelse var

på niveau med mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige oprin-

delse, ville 16.367 flere personer være i beskæftigelse på landsplan, heraf 17.703

flere

kvindelige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse og 1.336

færre

kvindelige

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Dette svarer til en offentlige gevinst på

4 mia. kr.

Gevinsten for det offentlige er en simpel mekanisk beregning, hvor der kun er ind-

regnet konsekvenser for skat, forsørgelsesydelser og aktivering.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

I Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017,

der taget højde for herkomstfordelte nettobidrag til de offentlige finanser. Her fremgår det

på baggrund af 2017-data, at et løft i ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning

på 23 pct. point løfter arbejdsudbuddet med 75.000 personer i 2017 og styrker de offentlige

finanser med 18 mia. kr. (2017-niveau), jf.

https://fm.dk/media/18088/oea_indvandreres-

nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2017.pdf