BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om, hvor mange flere personer der ville være i arbejde, hvis ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere havde samme beskæftigelsesfrekvens som personer med dansk oprindelse, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-2961

13. april 2022

Beskæftigelsesudvalget har af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 243

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-

sen (V).

Spørgsmål nr. 243:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange flere personer der ville være i arbejde,

hvis ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere havde samme

beskæftigelsesfrekvens som personer med dansk oprindelse? Ministeren bedes

opgøre det samlet set for gruppen og fordelt på hhv. indvandrere og

efterkommere. Ministeren bedes herunder redegøre for de provenumæssige

konsekvenser af, at beskæftigelsesfrekvensen bliver hævet for gruppen.”

Svar:

I spørgsmålet er der ikke angivet nogle instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-

kvensen, og der er således tale om helt hypotetiske potentialeberegninger. Der er

således heller ikke taget stilling til, hvordan en eventuel stigning i beskæftigelses-

frekvensen for en gruppe, vil påvirke andre gruppers beskæftigelsesmuligheder.

Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil

det medføre mindreudgifter for det offentlige som følge af lavere udbetaling af for-

sørgelsesyder og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og

tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af

lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat, ydelser og

aktivering ved at en ekstra person overgår fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse

udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2022-niveau. Der er i beregningerne taget udgangs-

punkt i, hvilken overførselsindkomst personer, der overgik til beskæftigelse i 2020,

modtog.

Hvis en person på selvforsørgelse overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det of-

fentlige mindre, da der ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes,

at virkningen på skat, ydelser og aktivering udgør ca. 190.000 kr. årligt pr. fuldtids-

person, der overgår fra selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er en gennemsnits-

betragtning på tværs af herkomst.

Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk

taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-

gang fra offentlig forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om, hvor mange flere personer der ville være i arbejde, hvis ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere havde samme beskæftigelsesfrekvens som personer med dansk oprindelse, til beskæftigelsesministeren

selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som

ligger til grund for beregningerne, er dermed 250.000 kr. pr. fuldtidsperson. Der er

beregningsteknisk regnet med den samme virkning for personer med dansk oprin-

delse og personer med ikke-vestlig baggrund, og der tages således ikke højde for

forskelle i virkning på tværs af herkomst på ydelse og løn

I november 2020 var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprinde-

lige 76,2 pct., blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse var den 57,7 pct., og

blandt efterkommere med ikke-vestlige oprindelse var den 60,9 pct. Dette svarer til

2.357.681 personer i beskæftigelse med dansk oprindelse og 228.551 personer i be-

skæftigelse med ikke vestlige baggrund (både indvandrere og efterkommere). Hvis

beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige

oprindelse var på niveau med personer med dansk oprindelse, ville 69.645 flere

personer være i beskæftigelse på landsplan, heraf 56.490 indvandrere og 13.155 ef-

terkommere. Dette svarer til en offentlige gevinst på 17 mia. kr.

Gevinsten for det offentlige er en simpel mekanisk beregning, hvor der kun er ind-

regnet konsekvenser for skat, forsørgelsesydelser og aktivering.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister

I Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017,

der taget højde for herkomstfordelte nettobidrag til de offentlige finanser. Her fremgår det

på baggrund af 2017-data, at et løft i ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning

på 23 pct. point løfter arbejdsudbuddet med 75.000 personer i 2017 og styrker de offentlige

finanser med 18 mia. kr. (2017-niveau), jf.

https://fm.dk/media/18088/oea_indvandreres-

nettobidrag-til-de-offentlige-finanser-i-2017.pdf