BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om ministeren vil redegøre for effekten på arbejdsudbuddet, provenu og BNP ved de opstramninger af opholdskravene for fuld ret til folkepension, som den tidligere regering, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen (V)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 2616

31. maj 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

238 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 238:

”Vil

ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbuddet, provenu og BNP ved de

opstramninger af opholdskravene for fuld ret til folkepension, som den tidligere

regering gennemførte, herunder hvor mange personer reglerne omfattede?

Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for, hvad effekterne er, hvis man

strammer opholdskravene for folkepensionens tillægsbeløb. Ministeren bedes

beregne det i scenarier, hvor personer skal have haft fast bopæl i Riget i mindst

hhv. 40, 40�½, 41, 41�½, 42, 42�½, 43, 43�½, 44, 44�½, 45, 45�½, 46, 46�½, 47, 47�½,

48, 48�½, 49, 49�½, 50, 50�½, 51 og 51�½ år mellem det fyldte 15. år og

folkepensionsalderen, hvis de skal have det fulde tillægsbeløb.”

Svar:

For borgere, der opnår folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025 gælder det, at

retten til fuld folkepension, herunder den supplerende pensionsydelse (ældre-

checken), optjenes på baggrund af mindst 40 års bopæl her i riget i optjeningsperio-

den fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis betingelsen for fuld folke-

pension ikke er opfyldt, udbetales en såkaldt brøkpension, hvor pensionen fastsæt-

tes efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Med lov nr. 442 af 8. maj 2018 om skærpede krav til optjening af folkepension og

førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v. er det vedtaget,

at for borgere, der opnår folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere, gælder

det, at retten til fuld folkepension optjenes på baggrund af fast bopæl her i riget i

mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Bo-

pælskravet for ret til fuld folkepension følger dermed reguleringen af folkepensi-

onsalderen. Det indebærer, at der er et krav om 46,8 års bopæl her i riget ud af en

optjeningsperiode på 52 år for at opnå ret til fuld folkepension ved en folkepensi-

onsalder på 67 år i 2025. Hvis betingelsen for fuld folkepension ikke er opfyldt, ud-

betales som i dag en brøkpension, hvor pensionen fastsættes efter forholdet mellem

bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsal-

deren.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om ministeren vil redegøre for effekten på arbejdsudbuddet, provenu og BNP ved de opstramninger af opholdskravene for fuld ret til folkepension, som den tidligere regering, til beskæftigelsesministeren

Det blev i forbindelse med behandling af lov nr. 442 (https://www.ft.dk/sam-

ling/20171/lovforslag/L138/som_fremsat.htm)

skønnet, at en skærpelse af reglerne

for optjening af ret til fuld folkepension vil berøre ca. 2.500 pensionister i 2025,

stigende til godt 20.000 pensionister i 2030, og knap 80.000 pensionister årligt, når

reglerne er fuldt indfaset omkring 2045. Det blev på den baggrund skønnet, at æn-

dringen vil medføre et offentligt provenu efter skat og tilbageløb på størrelsesorde-

nen 5 mio. kr. i 2025, stigende til 60 mio. kr. i 2030, og 220 mio. kr. årligt fra 2045

(2022-pl.). Der er i provenuet ikke indregnet en virkning på arbejdsudbuddet, idet

der ikke foreligger et nærmere grundlag for at skønne over eventuelle adfærdsef-

fekter ved en justering af optjeningskravet for ret til fuld folkepension.

Med de ændrede regler fastsættes bopælskravet ikke længere på baggrund af et be-

stemt antal år, men som en andel af optjeningsperioden, svarende til et vis antal år

alt efter den pågældende folkepensionsalder, så bopælskravet følger reguleringen af

folkepensionsalderen. Desuden udbetales både folkepensionens grundbeløb og pen-

sionstillæg samt den supplerende pensionsydelse med den opgjorte bopælsoptje-

ning (brøkpension). En stramning af optjeningsreglerne vil derfor som udgangs-

punkt efter de fastsatte principper skulle opgøres som en andel af optjeningsperio-

den fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen og vil omfatte både udbetalingen

af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensions-

ydelse.

Bopælskravet kan for eksempel strammes fra efter de fastsatte regler på mindst

9/10 af optjeningsperioden for borgere, der opnår folkepensionsalderen den 1. juli

2025 eller senere, til et bopælskrav på mindst 19/20 af optjeningsperioden. På bag-

grund af bl.a. foreliggende data for ind- og udrejseoplysninger skønnes det med be-

tydelig usikkerhed, at en sådan stramning ville medføre et offentligt provenu efter

skat og tilbageløb på størrelsesordenen 130 mio. kr. årligt når fuldt indfaset fra om-

kring år 2045. En yderligere stramning af bopælskravet svarende til den fulde op-

tjeningsperioden (10/10 af optjeningsperioden) skønnes fuldt indfaset at ville med-

føre et offentligt provenu efter skat og tilbageløb på størrelsesordenen 315 mio. kr.

årligt, jf. tabel 1.

Tabel 1

Provenuvirkning ved en stramning af optjeningsregler for retten til fuld folkepension efter

fastsatte regler på mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til

folkepensionsalderen med virkning fra 2025

_____ Bopælskrav for ret til fuld folkepension af optjeningsperiode _____

Årligt provenu i

mio. kr. i 2022-pl.

19/20

(49,4 år ud af 52 år i 2025)

Provenu

2025

2030

2045

Fuldt indfaset

130

Berørte

3.000

25.000

95.000

99/100

(51,5 år ud af 52 år i 2025)

Provenu

270

Berørte

4.000

35.000

120.000

10/10

(52 år ud af 52 år i 2025)

Provenu

315

Berørte

4.000

35.000

120.000

Anm.: De økonomiske konsekvenser bygger på samme beregningsforudsætninger, om end med et opdateret

datagrundlag, som anvendt i forbindelse med lov nr. 442 af 8. maj 2018, herunder så ændringen i

bopælskravet har virkning for borgere, der opnår folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere.

Provenuvirkningen er opgjort efter skat og tilbageløb samt inkl. afledte effekter for tillægsydelser til

pensionister. En nedgang i den sociale pension, og dermed den samlede indkomst, vil for en del af

persongruppen alt andet lige medføre en stigning i udbetalt personligt tillæg efter pensionsloven samt

eventuel boligstøtte.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Ændringen af optjeningsreglerne vil have en vis indfasningsperiode og først være

slået fuldt igennem, når samtlige pensionister med en brøkpension kan forventes at

være omfattet af de ændrede regler.

En stramning af bopælskrævet vil indebære, at kravet til bopælsperioden øges, så-

ledes at pensionister, som efter gældende regler får reduceret deres ydelse på bag-

grund af reglerne om optjening, i stedet vil få udbetalt en endnu lavere folkepen-

sion. Endvidere vil en andel, der under gældende regler kan se frem til en fuld fol-

kepension, fordi de opfylder bopælskravet for ret til fuld folkepension, fremover

også modtage en nedsat pension som følge af de skærpede optjeningsregler. En

nedgang i den udbetalte folkepension, og dermed den samlede indkomst, kan for en

del af persongruppen forventes at medføre en stigning i udbetalt personligt tillæg

efter pensionsloven til pensionister med lave indtægter samt eventuel boligstøtte,

som er indregnet i provenuvirkningen.

Det bemærkes, at der i de økonomiske konsekvenser ikke er indregnet virkningen

af en tilsvarende konsekvensændring af reglerne for optjening af ret til fuldt før-

tidspension. Optjeningsreglerne for førtidspension afspejler reglerne for folkepen-

sion, idet den optjente brøkpension efter gældende regler videreføres ved overgan-

gen til folkepension.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister