BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om ministeren med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om en konjunkturafhængig dagpengeperiode vil redegøre for effekterne på arbejdsudbuddet, provenu og BNP ved indførsel af en konjunkturafhængig dagpengeperiode, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 2616

13. april 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

236 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 236:

”Vil

ministeren med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling

om en konjunkturafhængig dagpengeperiode redegøre for effekterne på arbejdsud-

buddet, provenu og BNP ved indførsel af en konjunkturafhængig dagpengeperi-

ode? Det bedes beregnes ud fra en konjunkturafhængig periode, der følger neden-

stående model:

a. Hvis arbejdsløshedsprocenten er under 3,5 pct., giver det en dagpengeperiode på

1 år.

b. Hvis arbejdsløshedsprocenten er 3,6-4,4 pct., giver det en dagpengeperiode på 1

år og 3 måneder.

c. Hvis arbejdsløshedsprocenten er 4,5-5,3 pct., giver det en dagpengeperiode på 1

år og 6 måneder.

d. Hvis arbejdsløshedsprocenten er 5,4-6,2 pct., giver det en dagpengeperiode på 1

år og 9 måneder.

e. Hvis arbejdsløshedsprocenten er over 6,3 pct., giver det en dagpengeperiode på 2

år?”

Svar:

I forbindelse med dagpengekommissionen undersøgte man fordele og ulemper ved

et konjunkturafhængigt dagpengesystemet

i arbejdspapiret: ”Konjunkturafhængig-

hed i dagpengesystemet”. Sammenfattende peger kommissionens analyse på, at

den teoretiske litteratur generelt understøtter, at der er en række samfundsmæssige

fordele ved et konjunkturreguleret dagpengesystem, men at empiriske studier kun

svagt understøtter dette resultat.

En teoretisk fordel ved et konjunkturafhængigt dagpengesystem er, at det kan med-

virke til at forstærke de automatiske stabilisatorer, idet udgifterne til dagpenge vil

øges i lavkonjunkturer og reduceres i højkonjunkturer. En forøgelse af de automati-

ske stabilisatorer kan bidrage til at reducere udsvingene i økonomien, og kan der-

med være velfærdsforbedrende

–

ud fra et stabiliseringshensyn.

Dagpengesystemet udgør dog allerede i dag en automatisk stabilisator. Det skyldes,

at højere aktivitet i dagpengesystemet under en lavkonjunktur øger de offentlige

udgifter til dagpenge.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om ministeren med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om en konjunkturafhængig dagpengeperiode vil redegøre for effekterne på arbejdsudbuddet, provenu og BNP ved indførsel af en konjunkturafhængig dagpengeperiode, til beskæftigelsesministeren

Et konjunkturafhængigt dagpengesystem udløser også en række uhensigtsmæssig-

heder og praktiske vanskeligheder. Blandt andet er ledighedsmønstrene ret uens for

forskellige grupper af ledige på tværs af konjunkturerne, mens dagpengeperiodens

længde fastsættes ud fra den generelle ledighed. Derudover vil ledige i næsten

samme ledighedssituation blive behandlet forskelligt, således at ledige, der lige ak-

kurat bliver ledige før en skæringsdato, hvor ledighedsprocenten falder under en

grænseværdi, får en længere dagpengeperiode end ledige, der lige akkurat bliver le-

dige efter, selvom deres ledighedsbaggrund er stort set ens.

En anden udfordring er at finde en hensigtsmæssig indikator for konjunktursituatio-

nen. Arbejdsmarkedskommissionen lagde op til at anvende bruttoledigheden. Bru-

gen af ledighedsprocent har den uhensigtsmæssighed, at der er indbygget en forsin-

kelse i forhold til konjunkturudviklingen. Det kan potentielt udhule hensigten med

et konjunkturafhængig dagpengesystem som en automatisk stabilisator.

Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling til udmøntning består i, at forlængel-

serne igangsættes ved kvartalets start og gælder kun for ledige, som inden for 3

måneder opbruger deres dagpengeret. Det har den ulempe, at ledige, der for eksem-

pel har mere end 3 måneders dagpengeret tilbage, vil afholde sig fra at tage et mid-

lertidigt arbejde, hvis de har en forventning om, at dagpengeperioden forlænges i

en efterfølgende periode. Det skyldes, at den ledige ellers ikke opfylder kravet om

mindre end 3 måneders tilbageværende dagpenge, som udløser forlængelsen.

Den forslåede model vil indebære en reduktion af dagpengeperioden i de fleste

konjunktursituationer, da den maksimale dagpengeperiode i dag udgør to år med

mulighed for forlængelse i op til ét år. Modellen vil derfor vurderes medføre en re-

duktion af ledigheden og en positiv virkning på beskæftigelsen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer dog, at kompleksiteten, usikkerheden omkring

udmøntningsvalg, som skal tage højde for uhensigtsmæssigheder og praktiske van-

skeligheder, præcisering af konjunkturindikatoren mv., gør, at beregningen af de

økonomiske konsekvenser vil være for antagelsestunge og usikre..

I stedet er der udarbejdet et overkantsskøn af effekterne for et konjunkturafhængigt

dagpengesystem som skitseret i spørgsmålet. Overkantsskønnet består i en generel

forkortelse af dagpengeperiode til ét år med mulighed for fleksibel forlængelse. Det

vurderes at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 19.600 fuldtidspersoner og

forbedre den strukturelle saldo med 6,6 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd

fuldt indfaset. Som beskrevet er dette dog et overkantsskøn af effekterne af model-

len, selv i situation med en ledighed på under 3,5 pct. Det skyldes, at det ikke for-

ventes, at dagpengemodtageres adfærdsreaktioner på dagpengeperiodens længde

vil kunne overføres til et konjunkturafhængigt dagpengesystem.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister