Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2559168_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 2700
13. april 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
231 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF)
Spørgsmål nr. 231:
”Hvilke
overvejelser har ministeren gjort sig i forhold til ydelsesmodtageres mar-
kant svækkede købekraft under den høje inflation
”
Svar:
Ydelserne bliver i dag reguleret efter gældende regler om satsregulering på bag-
grund af lønstigninger på det private arbejdsmarked. Lønstigningerne er normalt
større end prisstigninger, hvilket betyder, at satsreguleringsprocenten normalt over-
stiger mere end prisudviklingen, jf. figur 1:
Figur 1
Udvikling i løn, priser og satsregulering. Indeks 1995=100.
250
200
195
181
174
155
1995=100
150
100
50
0
Prisreguleret
Satsregulering
Lønreguleret
Afdæmpet satsregulering
Anm.: Lønudviklingen tager udgangspunkt i lønstigningerne, der ligger til grund for satsreguleringsprocenten.
Kilde: FM, DST og egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i forhold til ydelsesmodtageres markant svækkede købekraft under den høje inflation, til beskæftigelsesministeren
Det er så ikke tilfældet lige nu, hvorfor det på kort sigt kan virke fristende at lade
ydelserne følge priserne, men her det er vigtigt at huske på, at den nuværende situa-
tion er ekstraordinær, og at den vil ændre sig igen. På langt sigt giver det en mere
stabil og (for ydelsesmodtagerne) fordelagtig udvikling at knytte satsreguleringen
til lønudviklingen frem for til prisudviklingen.
Samtidig skal vi også i den konkrete situation være opmærksomme på, om en bred
ekstraordinær stigning i ydelserne risikerer at medvirke til, at inflationen stiger
endnu mere, hvilket risikerer at igangsætte en negativ spiral, der vil ramme ydel-
sesmodtagerne endnu hårdere.
Regeringen følger udviklingen tæt og holder øje med, om der er behov for yderli-
gere mere målrettede tiltag. Varmetillægget til pensionister, som for mange kan
blive genberegnet og forhøjet på grund af de aktuelle energipriser, er et godt ek-
sempel på et sådan fokuseret hjælp. Med aftalen om varmecheck har vi senest givet
en kontant håndsrækning på 6.000 kr. pr. husstand til skønsmæssigt 420.000 hus-
stande, der er hårdest ramt af prisstigningerne på varme. Derudover har vi samlet
set afsat 200 mio. kroner til en energipulje, som kommunerne kan søge til at dække
stigende udgifter til hjælp til pensionister og kontanthjælpsmodtagere. I den forbin-
delse har vi også forlænget puljen til og med april 2023.
Regeringen sørger på den måde for at balancere de finanspolitiske hensyn på den
ene side og hensynet til de svageste på den anden. Det, mener jeg, er ansvarlig øko-
nomisk politik i en ekstraordinær tid med stigende priser.
Som sagt følger vi løbende de stigende priser for at holde øje med, om der er behov
for flere målrettede tiltag.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2