Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2559243_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200172
13. april 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
230 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 230:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor unge mellem 15 til 17 år, der stadig går i
skole, ikke har mulighed for at arbejde mere end 12 timer ugentligt, hvis de f.eks.
ønsker at arbejde 8 timer lørdag og søndag i weekenden?”
Svar:
Jeg har til brug for svaret indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser
følgende:
”Arbejdsmiljølovgivningens
regler om unges arbejde er en implementering af EU-
direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen. Det er
således direktivet, der fastsætter den øvre grænse for, hvor mange timer om ugen
og hvor lang tid ad gangen, den unge må arbejde.
Det følger heraf
og således også af den danske arbejdsmiljølovgivning
at der
for unge, som er fyldt 15 år, og som er omfattet af undervisningspligten, er føl-
gende begrænsninger for den unges arbejdstid:
Den daglige arbejdstid må ikke overstige 2 timer på skoledage og 8 timer på an-
dre dage end skoledage. Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge
samlet.
Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skole-
dage og 40 timer i uger som er skolefri.
Ifølge
direktivet betragtes børn og unge under 18 år som ”særlige risikogrupper”.
Der stilles derfor særlige krav til arbejdsmiljøet for de unge af hensyn til deres
udvikling og den indsigt, de besidder. Det skal blandt andet sikres,
at unge beskyt-
tes mod de særlige risici for deres sikkerhed, sundhed og udvikling, der skyldes de
unges manglende erfaring, manglende bevidsthed om eksisterende eller potentielle
risici eller det forhold, at de endnu ikke er fuldt udviklede. Især skal arbejdstiden
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: MFU spm. om, hvorfor unge mellem 15 til 17 år, der stadig går i skole, ikke har mulighed for at arbejde mere end 12 timer ugentlig, til beskæftigelsesministeren
for arbejdstagere under 18 år begrænses og må ikke gå ud over de unges skolegang
Begrænsning må ikke kunne omgås fx gennem overarbejde.
Direktivets minimumskrav kan ikke fraviges, således at det generelle beskyttelses-
niveau for de unge
sænkes.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2