Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2555782_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
6. april 2022
J.nr.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
229 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (Enhedslisten).
Spørgsmål nr. 229:
”Vil
Ministeren oplyse, hvilke overvejelser ministeren og Arbejdstilsynet har i for-
hold til det præstationssystem Nemlig.com anvender, herunder om der er alternati-
ver til præstationssystemet, og om AT har givet påbud om at stoppe brugen af præ-
stationssystemet?”
Svar:
Som jeg nævnte på samrådet den 23. februar 2022 regulerer arbejdsmiljøloven
ikke, hvordan arbejdsgiveren planlægger og tilrettelægger arbejdet, fx igennem
performancesystemer. At tilrettelægge arbejdet med denne form for belønningssy-
stemer er ikke i sig selv ulovligt. Det afgørende er, om arbejdet foregår sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, både på kort og på lang sigt.
Det er arbejdsgiverens ansvar at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er sik-
kerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis arbejdet medfører, at medarbej-
derne belastes af stor arbejdsmængde og tidspres, fx ved at arbejde meget intensivt,
og medarbejderne ikke har mulighed for tilstrækkelig restitution, vil Arbejdstilsy-
net kunne træffe afgørelse i forhold til denne belastning.
Som jeg også oplyser i mit svar på spørgsmål 227, så har Arbejdstilsynet været på
tilsyn på virksomheden, hvor der bl.a. blev indgået et aftaleforløb mellem virksom-
heden og Arbejdstilsynet om stor arbejdsmængde og tidspres på en afgrænset del af
lageret. Aftaleforløbet medførte, at virksomheden bl.a. iværksatte justeringer på
performancetavlen for at forebygge negative konsekvenser af tidspres.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om, hvilke overvejelser ministeren og Arbejdstilsynet har i forhold til det præstationssystem Nemlig.com anvender, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2