BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad det vil koste at forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge, så den blev hhv. 1 år og 2 år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 2652

31. august 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

222 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-

tigelsesudvalget.

Spørgsmål nr. 222:

”Vil

ministeren oplyse, hvad det vil koste at forlænge perioden med ret til supple-

rende dagpenge, så den blev hhv. 1 år og 2 år”

Svar:

Reglerne om supplerende dagpenge balancerer to hensyn: På den ene side skal det

kunne betale sig at tage småjob, og der er derfor mulighed for at kombinere be-

skæftigelse med supplerende dagpenge. På den anden side skal man ikke kunne

indrette sig over længere perioder med deltidsarbejde suppleret med offentlig for-

sørgelse, da det i sidste ende er formålet, at man skal forsørge sig selv. Derfor er

der i dag en tidsbegrænsning på supplerende dagpenge på 30 uger, som afholdes in-

den for en referenceperiode på 104 uger, dvs. to år.

Idet at der alene er spurgt til forlængelse af retten til supplerende dagpenge, er det

forudsat at reglerne samt referenceperioden på to år for supplerende dagpenge er

uændret. Det betyder, at de hhv. 52 og 104 uger stadig skal afholdes inden for en

periode på to år. Hertil bemærkes det, at en lignende forlængelse af referenceperio-

den skønnes at medføre betragtelige merudgifter. Derudover vil det fortsat kræve

seks måneder med minimum 146 timers beskæftigelse (fultidsforsikret) inden for

en sammenhængende periode på 12 måneder for at genoptjene en ny ret til supple-

rende dagpenge. Det er som konsekvens heraf lagt til grund, at muligheden for for-

længelse med op til 12 uger oveni de oprindelige 30 ugers ret til supplerende dag-

penge vil blive overflødig ved en forlængelse af retten til supplerende dagpenge i

hhv. 52 og 104 uger.

Det lægges til grund, at de økonomiske konsekvenser ved at forlænge retten til sup-

plerende dagpenge vil vedrøre dem, som ved de nuværende regler opbruger retten

til supplerende dagpenge. Det skønnes, at målgruppen, der opbruger retten til sup-

plerende dagpenge, er i størrelsesorden af 5.000 personer årligt med et gennem-

snitsforbrug af supplerende dagpenge på ca. 36 uger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvad det vil koste at forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge, så den blev hhv. 1 år og 2 år, til beskæftigelsesministeren

Umiddelbar virkning

I gennemsnit anvendes der supplerende dagpenge knap hver anden uge. Det medfø-

rer, at det gennemsnitlige forbrug af supplerende dagpenge på de 36 uger bliver

forbrugt over ca. 76 uger. Da det stadig skal afholdes inden for referenceperioden

på 104 uger, vil det sige, at der i gennemsnit er 28 uger til at benytte de resterende

uger ved en forlængelse til hhv. 52 og 104 uger. Med udgangspunkt i det gennem-

snitlige supplerende dagpengeforløb vil man derfor effektivt kunne forlænge for-

bruget med op til ca. 13 ugers supplerende dagpenge uanset længden af forlængel-

sen, da forbruget i sidste ende er begrænset af referenceperioden på 104 uger.

Det er imidlertid ikke muligt at give et konkret skøn af de økonomiske konsekven-

ser ved en forlængelse til 104 uger. En forlængelse til 104 uger vil dog potentielt

kunne medføre større merudgifter end en forlængelse til 52 uger. Det skyldes, at de

personer, der i dag opbruger den eksisterende ret til supplerende dagpenge for-

holdsvist hurtigt, vil kunne nå at forbruge væsentligt flere uger med supplerende

dagpenge inden for referenceperioden ved en forlængelse til 104 uger. Det er her

behæftet med betydelig usikkerhed at skønne over i hvilken grad, at disse personer

vil ændre deres forbrug af supplerende dagpenge ved en forlængelse til 104 uger,

når de stadigvæk er begrænset af en referenceperiode på 104 uger. Det kræver såle-

des yderligere afdækning. I besvarelsen er der derfor taget udgangspunkt i det gen-

nemsnitlige supplerende dagpengeforløb ved en forlængelse til 52 uger.

Efter opbrug af retten til supplerende dagpenge vil arbejde medføre et fradrag i

dagpengene for en hel uge uanset antallet af timer i ugen. Det skønnes årligt at

medføre fradrag i dagpengeudbetalingerne svarende til ca. 100 fuldtidspersoner.

Med udgangspunkt i ovenstående antagelser vedrørende et uændret gennemsnitlig

forbrug af supplerende dagpenge vil effekten heraf vise sig fuldt ud ved en udvi-

delse til 52 uger, da fradragstimerne falder inden for reglen om afholdelse inden for

referenceperioden på 104 uger. Dermed vil det medføre en merudgift til dagpenge

på ca. 20 mio. kr. før skat og tilbageløb.

De som i dag opbruger retten til supplerende dagpenge, er kendetegnet ved, at de i

høj grad er deltidsbeskæftigede både under og efter opbrug af supplerende dag-

penge. Der er altså tale om en gruppe som over en længere periode har indrettet sig

med deltidsbeskæftigelse. Dermed er det typiske alternativ for denne gruppe til

supplerende dagpenge hverken fuldtidsledighed eller fuldtidsbeskæftigelse. Ved en

forlængelse af retten til supplerende dagpenge vurderes det, at forbruget af dag-

penge og beskæftigelsesgraden mv. (forsørgelsesgrundlag) i høj grad vil være det

samme som under den forudgående periode inden opbrug af supplerende dagpenge.

tabel 2

fremgår den skønnede fordeling af forsørgelsesgrundlaget året efter op-

brug af retten til supplerende dagpenge i scenarierne med og uden en forlængelse

af retten til supplerende dagpenge. Ved at forlænge retten til supplerende dagpenge

til 52 uger skønnes det, at beskæftigelsen reduceres med ca. 100 fuldtidspersoner,

og samtidig stiger antallet af fuldtidsledige dagpengemodtagere med ca. 380 fuld-

tidspersoner.

Tabel 1

Antallet af fuldtidspersoner, der opbruger retten til supplerende dagpenge,

opdelt på forsørgelsesgrundlag året efter opbrug hhv. uden og med forsla-

get om forlængelse af ret til supplerende dagpenge til 52 uger

Fuldtidspersoner årligt

Beskæftigelse

Dagpenge

Andre ydelser

(sygedagpenge, efterløn, SU

mv.)

Resterende

I alt

Anm.:

Resterende

Året efter opbrug Gennemsnit i pe-

af supplerende rioden med den

dagpenge

forlængede ret

2.700

1.160

480

660

5.000

2.510

1.860

240

390

5.000

Forskel

-190

700

-240

-270

Forskel

tilpasset

årsvirkning

-100

380

-130

-150

består primært af selvforsørgelse, som følge af at de ikke overgår til fuldtidsarbejde på 37 timer.

Antallet af fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste fem. Opgørelserne bag skønnene tager udgangspunkt i

supplerende dagpengemodtagere i 2019 for at undgå påvirkningen af evt. virkninger af corona-krisen påvirk-

ning på ledigheden og brugen af supplerende dagpenge.

Kilde: TÆLLER-data, FLEUR, DREAM, Eindkomst, FACT-tabel, RAM og egne beregninger.

Den forlængede ret til supplerende dagpenge på 52 uger skønnes at medføre en

merudgift til dagpenge på 80 mio. kr. før skat og tilbageløb, som følge af ændret

beskæftigelsesgrad i den supplerende dagpengeperiode. Samtidig skønnes det at re-

ducere udgifterne til andre ydelser såsom sygedagpenge, efterløn og SU for 20 mio.

kr.

Samlet set (inklusiv virkning på fradraget i dagpengene) skønnes forlængelsen af

ret til supplerende dagpenge at medføre en samlede ydelsesstigning på 80 mio. kr.

svarende til 40 mio. kr. efter skat og tilbageløb,

jf. tabel 3.

Den forlængede ret til supplerende dagpenge skønnes tilsvarende at indebære en

reduktion i beskæftigelsen med ca. 100 fuldtidspersoner, hvilket medfører en re-

duktion i indkomsten, og dermed tabt skat og tilbageløb på i alt 20 mio. kr.

Det giver samlet set umiddelbare offentlige merudgifter på i alt ca. 60 mio. kr. efter

skat og tilbageløb.

Tabel 2

Umiddelbare økonomiske konsekvenser, mio. kr. 2022-pl

Ydelse

Merudgifter til dagpenge - mindre fradrag

Merudgifter til dagpenge - længere periode med supplerende

Mindreudgifter til andre ydelser - længere periode med supplerende

Ydelsesvirkning før skat og tilbageløb

Obligatorisk pension

Ydelsesændring efter skat

Ydelsesvirkning efter skat og tilbageløb inkl. obligatorisk pension

Mio. kr.

-20

Beskæftigelse

Tabt skat fra lavere beskæftigelsesgrad

Tabt tilbageløb fra lavere beskæftigelsesgrad

Tabt skat og tilbageløb fra lavere beskæftigelsesgrad i alt

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Anm.: Udgifterne er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., og derfor kan afvige ved summering.

Kilde: TÆLLER-data, FLEUR, DREAM, Eindkomst, FACT-tabel, RAM og egne beregninger.

Samlede økonomiske konsekvenser

Ydelsesstigningen fra, at der ikke længere vil være en reduktion i fradrag i dagpen-

gene for arbejde efter opbrug af ret til supplerende dagpenge skønnes at medføre en

negativ arbejdsudbudsvirkning på ca. 50 fuldtidspersoner årligt. Adfærdsvirknin-

gen svarer således til offentlige merudgifter på ca. 20 mio. kr. efter skat og tilbage-

løb.

Samlet set skønnes en forlængelse af ret til supplerende dagpenge til 52 uger inden

for 2 år (104 uger) at medføre samlede offentlige merudgifter på 80 mio. kr. efter

skat, tilbageløb og adfærd. Derudover skønnes forlængelsen af reducere beskæfti-

gelsen med ca. 150 fuldtidspersoner.

Tabel 3

Samlede offentlige merudgifter ved en forlængelse af ret til supplerende

dagpenge til hhv. 52

Mio. kr.

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning efter tilbageløb

Adfærdsvirkning efter skat og tilbageløb

Samlede merudgifter efter skat og tilbageløb

Arbejdsudbudsvirkning, fuldtidspersoner

-150

Anm.: Udgifterne er afrundet til 5 mio. kr. Arbejdsudbudsvirkningen er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.

Kilde: TÆLLER-data, FLEUR, DREAM, Eindkomst, FACT-tabel, RAM, dagpengemodellen og egne beregninger.

Det bemærkes, at de angivne økonomiske konsekvenser beror på en række antagel-

ser, som medfører at skønnene er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det gælder

for antagelserne omkring forbrugsmønsteret af supplerende dagpenge, fordelingen

af forsørgelsesgrundlaget et år efter opbrug af retten til supplerende dagpenge, samt

at beregningerne tager udgangspunkt i det gennemsnitlige supplerende dagpenge-

forløb.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister