Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/07218
13. april 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
219 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 219:
”Vil
ministeren kommentere materialet fra 3F om sygedagpengelovens § 7, jf.
BEU alm. del - bilag 183?”
Svar:
3F’s materiale ”For rask til sygedagpenge og for syg til arbejdsløshedsdagpenge”
omhandler bl.a. to konkrete forslag til ændringer af sygedagpengelovens § 7. 3F fo-
reslår først og fremmest, at der inden vurderingen af uarbejdsdygtighed til det
brede arbejdsmarked efter § 7, stk. 4, skal gennemføres en praktik. For det andet
foreslår 3F, at kommunen skal afholde en samtale med a-kassen, inden kommunen
standser sygedagpengeudbetalingen for en borger, der vurderes ikke længere at
være uarbejdsdygtig.
Af materialet fremgår det, at baggrunden for forslagene er at skabe bedre sammen-
hæng mellem reglerne for raskmelding efter sygedagpengeloven og rådighedsvur-
deringen efter arbejdsløshedsdagpengeloven. Hensigten er heraf at undgå sager,
hvor borgere falder
”imellem
to stole”, idet de er for raske til at kunne modtage sy-
gedagpenge og samtidig for syge til at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge.
Helt overordnet vil jeg gerne starte med at slå fast, at sygedagpenge er en korttids-
ydelse. Det vil sige, at sygedagpenge grundlæggende er tiltænkt de perioder, hvor
man på grund af sin sygdom ikke kan passe et arbejde, men har udsigt til at vende
tilbage inden for en overskuelig tid.
For mig er det afgørende, at de borgere, der er så uheldige at havne i en sådan situ-
ation
–
og som i øvrigt opfylder sygedagpengelovens betingelser
–
modtager den
ydelse og den tidlige, virksomhedsrettede indsats, som de har krav på jf. sygedag-
pengeloven.