BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, hvad der kan og bør gøres, så færre rygpatienter mister deres arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-2714

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

218 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten

Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 218:

”Med

henvisning til Ritzau-artiklen

den 6. marts 2022 ”Hver femte rygpatient mi-

ster arbejdsevne” bedes

ministeren besvare følgende spørgsmål: Hvad mener mini-

steren, at der kan og bør gøres, så færre rygpatienter mister deres arbejdsevne? Til

besvarelsen bedes ministeren indhente bidrag fra Sundhedsministeriet”

Svar:

Jeg er meget enig i, at det er en udfordring, at for mange rygpatienter forlader ar-

bejdsmarkedet før tid. Det er et stort tab for både samfundet og den enkelte. Det er

derfor vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at forebygge udvikling af rygproblemer og

samtidigt gribe de borgere, hvor skaden allerede er sket. Det skal vi gøre gennem

korrekt behandling og genoptræning samt ved at skabe de bedste rammer for et

rummeligt arbejdsmarked.

Arbejdspladsen spiller en stor rolle i forebyggelsen af rygproblemer. Arbejdsgive-

ren har ansvaret for, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder også, at arbejdsgiveren har ansvaret

for, at tekniske hjælpemidler stilles til rådighed, og at de ansatte anvender dem kor-

rekt. Ved brug af egnede tekniske hjælpemidler bliver belastningerne på kroppen

reduceret, hvilket mindsker risikoen for udvikling af rygsmerter.

Seniorpensionsforligskredsen (S, V, K, DF, RV og LA) har afsat en årlig ramme på

105 mio. kr. i perioden 2021-2023, til en tilskudsordning (Arbejdsmiljøpuljen), der

bidrager til at forebygge nedslidning af medarbejdere på mindre private virksomhe-

der. Fra 20. april 2022 er mindre offentlige arbejdspladser også omfattet af ordnin-

gen.

Med etableringen af Arbejdsmiljøpuljen har virksomheder fået mulighed for at

søge om tilskud til bl.a. sundhedsfremmende aktiviteter i form af fysisk træning på

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, hvad der kan og bør gøres, så færre rygpatienter mister deres arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren

arbejdspladsen og afprøvning af tekniske hjælpemidler, der kan forbedre det ergo-

nomiske arbejdsmiljø.

Hvis en borger har udviklet rygproblemer, er det vigtigt, at de modtager den kor-

rekte sundhedsfaglige behandling og bliver understøttet i at bevare deres tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet i den grad, som deres arbejdsevne tillader.

Som ønsket har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, som oplyser føl-

gende:

”Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det estimeres, at 20 pct. af det samlede sygefra-

vær udgøres af mennesker med rygsmerter. Indsatsen for at bevare arbejdsmar-

kedstilknytning er derfor en integreret del af indsatsen for borgere med kroniske

lænderygsmerter. Indsatsen bør bestå af at afdække borgerens arbejdssituation

–

både fysisk og psykisk. De fysiske aspekter indebærer bl.a. arbejdsområde, arbejds-

mængde, indflydelse på pauser, eventuelt ændrede arbejdsprocedurer, ændret ar-

bejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assistance. De psykologiske

aspekter er fx forhold til ledelse og kollegaer, ledelsens indstilling, angst for for-

værring af symptomer eller en angst for en skade i ryggen.

I 2020 har Sundhedsstyrelsen afdækket smerteområdet generelt og vurderet mulige

indsatsområder. Afdækningen dækker kroniske (ikke-kræftrelaterede smerter)

smerter generelt, hvor personer med rygsmerter udgør en stor gruppe. Afdæknin-

gen pegede på, at kroniske smertetilstande udgør et stort befolkningsmæssigt pro-

blem med alvorlige konsekvenser - dels for den enkelte i form af lidelse og nedsat

helbredsrelateret livskvalitet, men også for samfundet i form af tabt erhvervsevne

og udgifter til sundhedssystemet. Forløbet for den enkelte borger med en kronisk

smertetilstand er ofte langstrakt i tid og involverer både social- og sundhedssekto-

ren.

Afdækningen foreslår en række indsatser over for målgruppen. Sundhedsministe-

riet vil i medio 2022 udarbejde en strategi for smerteområdet med afsæt i Sund-

hedsstyrelsens faglige afdækning af området.

I øvrigt bemærkes det, at patienter i sundhedsvæsenet er omfattet af en række pati-

entrettigheder, herunder udredningsretten og udvidet frit sygehusvalg, som giver

patienter ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et

sygehus. Kan regionen ikke leve op til det, har man ret til at vælge udredning hos et

privathospital.”

Som supplement til oplysningerne om indsatsen på sundhedsområdet, kan jeg op-

lyse, at der inden for beskæftigelsesområder er en række muligheder for at under-

støtte, at personer med rygproblemer kan fastholde en hel eller delvis tilknytning til

arbejdsmarkedet.

En mulighed kan være et sporskifte til en mindre nedslidende funktion. Med Tre-

partsaftalen om efteruddannelse er der afsat midler i 2022 til videreførelse af spor-

skifteordningen. Her kan virksomheder inden for en række brancher søge om støtte

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, hvad der kan og bør gøres, så færre rygpatienter mister deres arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren

til at sporskifte en medarbejder. Hvis en borger er sygemeldt som følge af rygpro-

blemer, har kommunerne et ansvar for at gå i dialog med den sygemeldtes arbejds-

giver om fastholdelsesmuligheder samt eventuelle skånebehov.

Der er med gældende regler mulighed for, at kommunen som led i at fastholde sy-

gemeldte på arbejdspladsen kan give understøttende tilbud som f.eks. mestringsfor-

løb eller rygtræning. Kommunerne har også mulighed for at tilbyde hjælpemidler

efter reglerne om handicapkompenserende ordninger. Det kan eksempelvis være

særlige stole, borde eller lignende som kan hjælpe personer med rygproblemer på

arbejdspladsen.

Kommunerne kan også tilbyde revalidering til personer med begrænsninger i ar-

bejdsevnen forudsat, at der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til

hel eller delvis selvforsørgelse. En person har først ret til tilbud om revalidering,

når andre muligheder for hjælp til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet er ud-

tømt.

Desværre vil der være rygpatienter, hvor det viser sig, at personen har en varigt

nedsat arbejdsevne. Dem skal arbejdsmarkedet også kunne rumme.

I de tilfælde kan et fleksjob være en mulighed, hvis borgeren vurderes at være i

målgruppen. Formålet med fleksjobordningen er, at personer med en varigt nedsat

arbejdsevne kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. I forbindelse med

etablering af et fleksjob skal der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er

begrænset. Kommunen udbetaler i den forbindelse et tilskud til lønnen, der kom-

penserer for den nedsatte arbejdsevne.

Selvom der i dag er en række muligheder for, at personer med rygproblemer kan

fastholde en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet, er der stadig udfordrin-

ger. Jeg mener derfor, at det er centralt løbende at vurdere, om der er behov for at

igangsætte initiativer, der kan styrke fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister