Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Samira Nawa
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. april 2022
J.nr. 2022-2380
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
216 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa (RV).
Spørgsmål nr. 216:
”Vil ministeren opgøre
antallet af ydelsesmodtagere (fuldtids) i 2019 og 2021 på
hver ydelse og den samlede udgift til ydelsen?”
Svar:
Af vedlagte
tabel 1
fremgår fuldtidspersoner og forsørgelsesudgifter pr. ydelse i
2019-2021. Der er medtaget ydelser/ordninger med en aktiv indsats inkl. personer i
fleksjob, men ikke varige tilbagetrækningsordninger som fx efterløn, førtidspen-
sion og seniorpension. Der var ca. 399.000 fuldtidspersoner på ydelserne i 2019,
ca. 441.500 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 417.400 fuldtidspersoner i 2021. Aktivi-
teten i 2020-2021 er præget af stigningen i antallet af dagpenge- og sygedagpenge-
modtagere som følge af covid-19 situationen. De samlede forsørgelsesudgifter var
på 69,0 mia. kr. i 2019, 77,5 mia. kr. i 2020 og 72,9 mia. kr. i 2021 (2022-pl).
Der er medtaget forsørgelsesudgifter til personer på overgangsydelse, som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet, da de får tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, men der er ikke medtaget forsørgelsesudgifter til personer omfattet
af programmer efter integrationsloven.
Forsørgelsesudgifter kan opdeles på visitationsgrupper, hvilket vises for kontant-
hjælpsydelserne i forlængelse af BEU (alm. del) spørgsmål 215. De resulterende
andele fremgår af
tabel 2.
Ud over forsørgelsesudgifterne oplyses der i tabel 1 også nettoudgifter til løntil-
skud, voksenlærlinge fra ledighed og jobrotationsvikarer, jf. svaret på spørgsmål
215. De faktiske bruttoudgifter til løntilskud til arbejdsgivere var således på 400,0
mio. kr. i 2020.