BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om at redegøre for antallet af personer i henholdsvis den offentlige sektor og private sektor, som er på deltid, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Hans Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022-2395

27. september 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

210 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Andersen (V).

Spørgsmål nr. 210:

”Vil

ministeren redegøre for antallet af personer i henholdsvis den offentlige sektor

og private sektor, som er på deltid? Ministeren bedes i svaret redegøre for arbejds-

udbudseffekten, hvis henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65,

70, 75, 80, 85, 90, 95 og 100 pct. af henholdsvis de offentligt ansatte og privat an-

satte på deltid overgår til fuldtid. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvad ge-

vinsten er for det offentlige, hvis de overgår til fuldtid.”

Svar:

Deltidsbeskæftigelse er nedenfor defineret som beskæftigelse med en ugentlig ar-

bejdstid under 37 timer. I opgørelserne er der taget udgangspunkt i personer i alde-

ren 26-65 år, som i november 2020 alene var registreret som lønmodtager eller fra-

værende fra beskæftigelse som følge af sygdom eller barsel.

I november 2020 var der i alt 525.000 personer, som arbejdede under 37 timer om

ugen. Heraf var de 203.000 offentligt ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på

134 timer om måneden, mens 322.000 var ansat i den private sektor med en gen-

nemsnitlig arbejdstid på 135 timer om måneden.

Tabel 1 viser hvor mange ekstra fuldtidsbeskæftigede, det medfører, hvis 5,

10, …,

100 pct. af de deltidsbeskæftigede i hhv. den offentlige og den private sektor over-

går til fuldtidsbeskæftigelse.

Tabellen viser endvidere, hvor meget den højere arbejdstid skønnes at påvirke de

offentlige finanser gennem øgede indkomstskatter og afgifter. Det er her forudsat,

at merbeskæftigelsen finder sted i den private sektor til en løn, svarende til timeløn-

nen i det oprindelige job.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om at redegøre for antallet af personer i henholdsvis den offentlige sektor og private sektor, som er på deltid, til beskæftigelsesministeren

Da der ikke er anvist tiltag, der skal øge arbejdstiden blandt de deltidsbeskæftigede,

er der tale om en mekanisk beregning af den potentielle virkning af, at deltidsbe-

skæftigede overgår helt eller delvis til fuld tid.

Det fremgår af tabellen, at det vil medføre en stigning i beskæftigelsen på 85.000

fuldtidspersoner, hvis alle deltidsansatte overgår til fuld tid. Heraf kommer de

33.000 fuldtidspersoner fra øget beskæftigelse blandt offentligt ansatte, mens

52.000 fuldtidspersoner kan henføres til øget beskæftigelse blandt privatansatte.

Den højere beskæftigelse skønnes samlet at øge den offentlige saldo med 20,8 mia.

kr. om året (2022-pl).

Tabel 1

Ekstra fuldtidsbeskæftigelse og virkning på offentlig saldo ved overgang

fra deltid til fuldtid, fordelt på offentligt og privat ansatte.

Ekstra beskæftigelse (fuldtidspersoner)

Andel fra deltid til

fuldtid

100

Offentlig

1.700

3.300

5.000

6.600

8.300

10.000

11.600

13.300

15.000

16.600

18.300

19.900

21.600

23.300

24.900

26.600

28.300

29.900

31.600

33.200

Privat

2.600

5.200

7.700

10.300

12.900

15.500

18.000

20.600

23.200

25.800

28.300

30.900

33.500

36.100

38.600

41.200

43.800

46.400

48.900

51.500

Saldovirkning (mio. kr. pr. år)

Offentlig

380

760

1.140

1.520

1.900

2.270

2.650

3.030

3.410

3.790

4.170

4.550

4.930

5.310

5.690

6.070

6.450

6.820

7.200

7.580

Privat

660

1.320

1.990

2.650

3.310

3.970

4.630

5.290

5.960

6.620

7.280

7.940

8.600

9.260

9.930

10.590

11.250

11.910

12.570

13.230

Anm.: Antallet af ekstra fuldtidspersoner i beskæftigelse er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige ar-

bejdstid for deltidsbeskæftigede og fuld tid, ganget med antallet af deltidsansatte i november 2020 og omregnet

til fuldtidspersoner. Fuld tid er defineret som 37 timer pr. uge, svarende til 160,33 timer pr. måned. Opgørel-

serne er foretaget på baggrund af Arbejdsmarkedsregneskabet (AMR). Det er forudsat, at den øgede beskæfti-

gelse alene påvirker den offentlige saldo gennem øgede indkomstskatter og afgifter, og at merbeskæftigelsen

sker til en løn, svarende til timelønnen i det oprindelige job. Lønningerne er fremskrevet til 2022-niveau med

lønudviklingen i den private sektor fra 2020 til 2022 på baggrund af Økonomisk Redegørelse maj 2022. Tallene

er afrundet.

Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Det bemærkes, at opgørelsen af merbeskæftigelsen ikke er sammenlignelig med

opgørelsen i svar på BEU-spørgsmål 534 af 29. september 2021, som følge af en

ændret og mere retvisende opgørelsesmetode.

De væsentligste ændringer i opgørelsesmetoden vedrører afgrænsningen af deltid.

Deltid defineres nu som arbejde under 37 timer om ugen, mens fuld tid defineres

som 37 timer om ugen. I det tidligere svar blev deltid defineret som arbejde under

32 timer om ugen, mens fuld tid blev defineret som 37 timer om ugen. Derudover

er personer, som modtager offentlige ydelser i opgørelsesmåneden frasorteret, og

opgørelsen foretages nu i november måned, hvor relativt få beskæftigede holder fe-

rie. Hermed begrænses antallet af personer, der bliver kategoriseret som deltidsan-

satte som følge af, at de modtager offentlige ydelser i en periode eller holder ferie.

Ændringerne indebærer samlet set kun en lille nettovirkning på antallet af deltids-

ansatte. Arbejdstiden blandt de deltidsansatte stiger imidlertid betydeligt, hvorfor

merbeskæftigelsen ved overgang til fuld tid reduceres.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister