Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2570851_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 2249
29. marts 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
205 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 205:
”Vil
ministeren i forlængelse af BEU alm. del - svar på spm. 121 af 25. februar
2022 redegøre for, hvad nettoudgiften har været for de godt 8.200 personer over
perioden - dvs. ikke kun isoleret udsigterne til kontanthjælp, men også tabet ved, at
de ikke er i arbejde? Udgiften bedes opgjort samlet set og i gennemsnit for hver af
personerne.”
Svar:
Det bemærkes indledningsvis, at det er vanskeligt at opgøre nettoudgiften ved at
disse personer ikke er i arbejde. Dertil bemærkes, at der i spørgsmålet ikke er angi-
vet instrumenter til at løfte beskæftigelsen for målgruppen, og der er således tale
om rent hypotetiske potentialeberegninger. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at
det alternative forsørgelsesgrundlag for mange i målgruppen ikke nødvendigvis er
ordinær beskæftigelse, men f.eks. førtidspension, fleksjob, ressourceforløbsydelse.
Nettobesparelsen ved at personer overgår fra kontanthjælp til disse ydelser vil der-
for være væsentligt mindre, end hvad der fremgår af
tabel 1.
Der spørges til den samlede udgift til gruppen over tid. Den samlede nettoudgift er
opgjort over perioden 2010-2019. Det er vanskeligt at opgøre nettoudgiften over
tid, da den afhænger af mange forskellige elementer, heriblandt reglerne på aktive-
rings- og ydelsesområdet samt skatte- og lønniveauet. Beregningerne er lavet med
udgangspunkt i saldovirkningen i 2019 for hhv. kontanthjælp, uddannelseshjælp og
SHO-ydelse og under antagelse af, at reglerne på ydelses- og aktiveringsområdet
har været uændrede i perioden 2010-2019.
Nettoudgiften er opgjort som den forventede offentlige besparelse ved at en lang-
varig kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, eller SHO-ydelsesmodtagere overgår til
fuldtidsbeskæftigelse. Når en person overgår til fra offentlig forsørgelse til fuldtids-
beskæftigelse, sparer det offentlige udgifter til ydelse og aktivering. Derudover
øges skatteindtægten, som følge af højere indkomst ved beskæftigelse. Saldovirk-
ningerne er
gennemsnitsbetragtninger
for hver modtagergruppe. Dvs. at der er reg-
net den gennemsnitlige aktivering og den gennemsnitlige løn for personer, der
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om nettoudgiften for de godt 8.200 personer - ikke kun isoleret udsigterne til kontanthjælp, men også tabet ved, at de ikke er i arbejde, til beskæftigelsesministeren
2570851_0002.png
overgår til beskæftigelse på tværs af de forskellige modtagergrupper (i dette til-
fælde kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse). Ydelsesmodtagere med høj
anciennitet i systemet, må dog forventes at blive aktiveret i mindre end gennem-
snittet, ligesom at deres potentielle lønindkomst også må forventes af være lavere,
da de grundet deres anciennitet i kontanthjælpssystemet er længere fra arbejdsmar-
kedet. Det vurderes, at den beregnede nettoudgift er et overkantsskøn, og at den
faktiske nettoudgift ved at gruppen ikke har været i beskæftigelse er lavere.
Tabel 1
Gennemsnitlig nettoudgift for det offentlig ved at langvarige kontant-
hjælpsmodtagere ikke er i arbejde, mio. kr. (2019-pl)
Årlig
Nettoudgift pr. person
Samlet nettoudgift
0,3
2.123,3
2010-2019
2,6
21.233
Antal
8.200
8.200
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i de gennemsnitlige offentlige saldovirkninger for målgruppen i 2019. Der
er taget højde for gruppens sammensætning af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og SHO-ydelsesmodtagere.
Kilde: Registerdata og egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2