Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2545276_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesudvalget
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 2021
18. marts 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
203 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Beskæf-
tigelsesudvalget).
Spørgsmål nr. 203:
”Vil
ministeren redegøre for de provenumæssige effekter (umiddelbart, efter tilba-
geløb, efter tilbageløb og adfærd etc.), hvis perioden for barselsorlov forlænges
med hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19 og 20 uger?
Ministeren bedes ligeledes i svaret redegøre for arbejdsudbudseffekten.”
Svar:
Det er vanskeligt at skønne over de provenumæssige effekter heraf. For at besvare
spøgsmålet er det nødvendigt at gøre antagelser om fødselstal, udnyttelsesgrad,
lønret samt fordelingen af orloven mellem forældrene. De skønnede udgifter
jf. ta-
bel 1
udgør således et regneeksempel.
Der spørges til de provenumæssige effekter, hvis perioden for barselsorlov forlæn-
ges. Det lægges til grund, at det er ugerne med ret til barselsdagpenge, som forlæn-
ges, da der allerede i dag er mulighed for at holde længere orlov uden dagpenge.
Det er vanskeligt at skønne over, hvor stor en andel af familierne, der vil gøre brug
af de ekstra uger med dagpengeret (udnyttelsesgraden). I nærværende regneeksem-
pel tages der udgangspunkt i et scenarie, hvor alle familier afvikler de ekstra uger.
Dvs. at der tages udgangspunkt i en maksimal udnyttelse af orloven. Derudover er
det forudsat, at de ekstra orlovsuger fordeles 50/50 mellem mødre og fædre. Foræl-
drene forventes desuden at have opbrugt deres ret til løn under barsel i de ekstra
uger, som tilføjes. Beregningerne tager udgangspunkt i fødselstallet for 2021. Der
er i beregningerne ikke taget højde for potentielle afledte effekter på dagtilbudsom-
rådet.
Det bemærkes, at fødselstallet forventes at stige markant de kommende 10 år fra
omkring 62.000 årlige fødsler til omkring 72.000 i 2031. Dette forventes i sig selv
at medføre en stigning i udgifterne til barselsdagpenge. Der er ikke taget højde for
det stigende fødselstal i nærværende regneeksempel. Omkostningerne og arbejds-
udbudseffekterne af at øge antallet af uger med ret til barselsorlov vil i praksis ikke
være konstant over tid, og vil afhænge af fødselstallet.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om de provenumæssige effekter, hvis perioden for barselsorlov forlænges , til beskæftigelsesministeren
2545276_0002.png
De skønsmæssige provenueffekter ved at øge ugerne med ret til barselsdagpenge
fremgår af
tabel 1.
Det fremgår, at for hver uge orloven forlænges, skønnes udgif-
terne til barselsdagpenge at stige med ml. 230-240 mio. kr., mens det offentlige vil
miste skat og tilbage løb for ml. 50-60 mio. kr. pr. uge. At øge ugerne med barsel
skønnes at have adfærdsmæssige konsekvenser i form af tabt arbejdsudbud på ml.
950-1.000 fuldtidspersoner, for hver uge orloven forlænges.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af at forlænge periode med ret til barselsdag-
penge, mio. kr. (2022-pl)
Uger der
forlænges
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Udgifter til
barselsdagepenge
230
460
700
930
1.160
1.390
1.630
1.860
2.090
2.320
2.560
2.790
3.020
3.250
3.490
3.720
3.950
4.180
4.420
4.650
Tabt skat og
tilbageløb
50
110
160
210
270
320
370
420
480
530
580
640
690
740
800
850
900
950
1.010
1.060
Økonomiske
konsekvenser i alt
290
570
860
1.140
1.430
1.710
2.000
2.280
2.570
2.850
3.140
3.430
3.710
4.000
4.280
4.570
4.850
5.140
5.420
5.710
Arbejdsudbud,
fuldtidspersoner
(adfærd)
-950
-1.900
-2.900
-3.850
-4.800
-5.750
-6.700
-7.700
-8.650
-9.600
-10.550
-11.500
-12.500
-13.450
-14.400
-15.350
-16.300
-17.300
-18.250
-19.200
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i fødselstallet for 2021, og at 82 pct. af forældrene har ret til barselsdag-
penge. Afvigelser i summen skyldes afrunding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2