Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2550169_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/06058 / 2022-2096
28. marts 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
202 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 202:
”Vil
ministeren kommentere den intern henvendelse af 4. februar 2022 om jobcen-
trets indsatser i forhold til syge, sårbare og udsatte borgere, jf. BEU alm. del
bilag
146?”
Svar:
Det er helt afgørende for mig, at borgere bliver mødt med tillid, respekt og værdig-
hed i beskæftigelsessystemet. Derfor sætter jeg også pris på, at Søren Møller Peter-
sen og andre professionelle deler deres faglige råd og erfaringer, så erfaringerne
kan bruges til at understøtte, at færre kommer i klemme i beskæftigelsessystemet.
Det er samtidig vigtigt, at jobcentret giver borgerne den indsats, der virker, og
hjælper ledige i job eller uddannelse. Kommunerne formår i dag at lave mange
tværfaglige indsatser, og vi ved, at det har en effekt for borgere længere fra ar-
bejdsmarkedet, når virksomhedsrettet indsats suppleres med andre sociale og/eller
helbredsmæssige indsatser. Kommunerne har også mulighed for at få sundhedsfag-
lig rådgivning i sager på beskæftigelsesområdet. Jeg vil gerne understrege, at delta-
gelse i en indsats aldrig må forværre en borgers helbredssituation.
Det helt afgørende for mig, at alle borgere bliver behandlet på en ordentlig måde,
og jeg har derfor udmeldt et beskæftigelsespolitisk mål for 2022 til kommunerne
om, at alle ledige skal have en værdig sagsbehandling. Med målet vil alle kommu-
nerne i planlægningen af deres arbejde skulle forholde sig til, hvordan de sikrer, at
enhver borger bliver behandlet på en ordentlig måde.
Det ser heldigvis ud til, at rigtig mange kommuner har taget dagsordenen til sig og
arbejder med målet. Det er en meget vigtig dagsorden for regeringen, så derfor har
jeg også planer om at videreføre målet i 2023.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 4/2-2022 om jobcentrets indsatser i forhold til syge, sårbare og udsatte borgere, til beskæftigelsesministeren
Med
Aftale om bedre ressourceforløb,
som trådte i kraft 1. januar 2022, har et bredt
flertal i Folketinget styrket den sundhedsfaglige rådgivning. Borgere i ressourcefor-
løb har med aftalen fået ret til en samtale med en sundhedskoordinator fra regio-
nens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler, så der tages hensyn til
deres helbredsmæssige tilstand. Vi har samtidig også sat fokus på en styrket indsats
for borgere med psykiske lidelser med
Danmark kan mere 1.
Regeringen er samtidig i gang med at gennemføre både en kritisk gennemgang af
reform af førtidspension og fleksjob samt sygedagpengereformen, så reglerne for-
enkles og bliver lettere at forstå for både sagsbehandlere og borgere, og så borgere
ikke kommer i klemme i beskæftigelsessystemet. Når arbejdet er afsluttet, vil det
blive drøftet i de relevante forligskredse.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2