Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lars Boje Mathiesen (NB)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1789
11. marts 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar stillet følgende spørgsmål nr. 197
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje
Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 197:
”Vil
ministeren oversende en tabel, hvor de personer som ventes at overgå til tidlig
pension i 2023, 2024, 2025, 2030 og 2035 inddeles i deciler efter gennemsnitlig er-
hvervserfaring målt i antal hele år, hvor det alene er perioder i ordinær lønmodta-
gerbeskæftigelse eller som selvstændig, som indgår i opgørelsen af erhvervserfa-
ring?
”
Svar:
Aftalen om ret til tidlig pension kom på plads i efteråret 2020, og de første borgere
har nu velfortjent trukket sig tilbage på ordningen d. 1. januar 2022. Med aftalen
om tidlig pension fandt vi en løsning for dem med de længste og ofte mest slid-
somme arbejdsliv. De får nu ret til at kunne gå på pension, mens de stadig har livs-
kvalitet i pensionsalderen.
I opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet i ordningen for tidlig pension indgår år,
hvor man har arbejdet som lønmodtager, som selvstændig, i fleksjob og i job med
løntilskud. Men der er også andre elementer, der giver anciennitet, herunder perio-
der på arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Det er valgt, da aftalepartierne
ikke ønsker, at man skal afskæres fra tidlig pension, fordi man har været ramt af ar-
bejdsløshed, sygdom eller arbejdsskade. Ledighed kan ramme pludseligt, som vi
har set det under coronakrisen, og sygdom og ulykker kan ramme enhver.
I ordningen for tidlig pension sidestilles deltidsbeskæftigelse desuden med fuldtids-
beskæftigelse for personer, som er fyldt 18 år. Det er valgt for at sikre, at personer,
som af forskellige årsager arbejder på nedsat tid, eller som ikke har mulighed for at
arbejde fuld tid, også kan opnå ret til tidlig pension. Da kvinder oftere er på deltid
end mænd, sikre sidestilling ligeledes, at kvinder og mænd reelt har lige adgang til
ordningen. Af samme grund er det valgt også at give anciennitet for perioder på
barsel, som kvinder oftest holder mere af end mænd.