BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om ministeren vil oplyse virkningen på de offentlige finanser før og efter tilbageløb og adfærd, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lars Boje Mathiesen (NB)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2022 - 1789

11. marts 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

196 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars

Boje Mathiesen (NB).

Spørgsmål nr. 196:

”Vil

ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser før og efter tilbageløb

og adfærd, samt virkningen på arbejdsudbud og BNP i 2025, 2030 og 2035 ved, at

opgørelsen af arbejdsmarkedsanciennitet i retten til tidlig pension alene opgøres ud

fra tiden i ordinær lønmodtagerbeskæftigelse eller tiden som selvstændig uden del-

tidskorrektion, dvs. i antal hele år?

”

Svar:

Aftalen om ret til tidlig pension kom på plads i efteråret 2020, og de første borgere

har nu velfortjent trukket sig tilbage på ordningen d. 1. januar 2022. Med aftalen

om tidlig pension fandt vi en løsning for dem med de længste og ofte mest slid-

somme arbejdsliv. De får nu ret til at kunne gå på pension, mens de stadig har livs-

kvalitet i pensionsalderen.

I opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet i ordningen for tidlig pension indgår år,

hvor man har arbejdet som lønmodtager, som selvstændig, i fleksjob og i job med

løntilskud. Men der er også andre elementer, der giver anciennitet, herunder perio-

der på arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Det er valgt, da aftalepartierne

ikke ønsker, at man skal afskæres fra tidlig pension, fordi man har været ramt af ar-

bejdsløshed, sygdom eller arbejdsskade. Ledighed kan ramme pludseligt, som vi

har set det under coronakrisen, og sygdom og ulykker kan ramme enhver.

I ordningen for tidlig pension sidestilles deltidsbeskæftigelse desuden med fuldtids-

beskæftigelse for personer, som er fyldt 18 år. Det er valgt for at sikre, at personer,

som af forskellige årsager arbejder på nedsat tid, eller som ikke har mulighed for at

arbejde fuld tid, også kan opnå ret til tidlig pension. Da kvinder oftere er på deltid

end mænd, sikre sidestilling ligeledes, at kvinder og mænd reelt har lige adgang til

ordningen. Af samme grund er det valgt også at give anciennitet for perioder på

barsel, som kvinder oftest holder mere af end mænd.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om ministeren vil oplyse virkningen på de offentlige finanser før og efter tilbageløb og adfærd, til beskæftigelsesministeren

Lønmodtageres beskæftigelsesomfang opgøres i ordningen på baggrund af ATP-

indbetalinger, og de indbetalingsintervaller, der gør sig gældende over tid. Det be-

tyder, at det ikke er muligt at skelne mellem fuldtid og beskæftigelse ned til 27 ti-

mer om ugen (30 timer om ugen før 1992).

Ved tildeling af anciennitet i ordningen for tidlig pension opgøres selvstændiges

beskæftigelsesomfang på baggrund af nettooverskuddet, som omregnes til et time-

antal/beskæftigelsesgrad i året med udgangspunkt i den maksimale dagpengesats.

For at tilgodese selvstændiges mulighed for at optjene anciennitet i år med under-

skud eller optjene yderligere anciennitet i år med overskud under dagpengeni-

veauet, kan overskud over dagpengegrænsen i et givet kalenderår flyttes (med visse

begrænsninger) til år, hvor der ikke er opnået fuld anciennitet som selvstændige.

Opgøres arbejdsmarkedsanciennitet alene på baggrund af tiden i lønmodtagerbe-

skæftigelse (uden deltidskorrektion) og tiden som selvstændig (uden mulighed for

at flytte overskud) i Danmark, forventes det, at ca. 34.000 helårspersoner vil være

berettigede til tidlig pension i 2025,

jf. tabel 1.

Det dækker over personer i alle år-

gange, der har mulighed for at være på tidlig pension i 2025 (mindst 42 års ancien-

nitet).

Korrigeres der for forventet udnyttelsesgrad, skønnes de samlede udgifter til tidlig

pension at være ca. 1,9 mia. kr. i 2025 efter skat, tilbageløb og adfærd.

Tabel 1

Nøgletal ved alternativ opgørelse af arbejdsmarkedsanciennitet

2025

Udgifter til tidlig pension i alt efter

skat, tilbageløb og adfærd*, mio. kr.

Antal berettigede

Antal benytter

Reduktion i arbejdsudbud

1.900

33.750

15.500

5.000

2030

1.900

19.750

9.500

4.500

2035

2.000

17.000

8.750

5.000

Anm.: *Virkningen af indførelse af en ny ret til tidlig pension er baseret på, at nogen vælger at benytte denne. Uden

denne adfærd

–

at nogen vælger at benytte muligheden for tidlig pension frem for deres alternative arbejds-

markedsstatus

–

ville indførelsen af tidlig pension ingen økonomiske konsekvenser have. Ændringsforslag, der

alene påvirker opgørelseskriterierne for, hvem der er berettiget til tidlig pension, har ingen økonomiske konse-

kvenser opgjort ekskl. adfærd.

Arbejdsmarkedsanciennitet er alene opgjort på baggrund af tiden i lønmodtagerbeskæftigelse (uden deltids-

korrektion) og tiden som selvstændig (uden mulighed for at flytte overskud) i Danmark. Det er på baggrund af

ATP-indbetalinger ikke muligt at skelne mellem fuldtid og beskæftigelse ned til 27 timer om ugen (30 timer før

1992). Antal berettigede og antal benytter er vist i helårspersoner. Reduktion i arbejdsudbud er vist i fuldtids-

personer. Udgifter er afrundet til nærmeste 100 mio., kr. og antal er afrundet til nærmeste 250 personer.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre og administrative

oplysninger om individuelle ATP-indbetalinger stillet til rådighed af ATP.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister