BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 9/2-2022 om kommuners ulovlige træk i borgeres kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd F om administrationen af 225-ti-

mersreglen den 9. februar kl. 13-14.

09.02 2022

J.nr. 2022-1390

CAP

Samrådsspørgsmål F

Med henvisning til artiklen »Tusindvis trukket ulovligt i kontanthjælp: Kommuner har

vidst det et år uden at reagere« på www.dr.dk den 5. januar 2022 bedes ministeren

besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke konsekvenser mener ministeren det bør have for kommunerne,

at de i over et

år ulovligt har trukket personer i kontanthjælp uden at reagere?

• Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at få kommunerne til at rette sig efter

lovgivningen?

• Hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af undersøgelsen

fra Aarhus Kom-

mune, der viser, at der er langt flere fejlsager end vurderet i første omgang?

Indledning

Tak for invitationen og tak for samrådsspørgsmå-

lene.

Samrådet handler om, hvordan jeg vil sikre, at

kommunerne overholder lovgivningen, så de ikke

uberettiget nedsætter kontanthjælpen hos ugifte

borgere, som følge af 225-timersreglen.

Og bare for at gøre det fuldstændigt tindrende klart

fra starten af. Ingen borgere skal betale prisen for,

at kommunerne har lavet fejl i administrationen.

Det skal der rettes op på hurtigst muligt. Og det er

allerede indskærpet over for kommunerne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd den 9/2-2022 om kommuners ulovlige træk i borgeres kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Baggrunden for sagen er, at en gruppe borgere har

fået nedsat deres ydelse på grund af 225-timersreg-

len, samtidig med at det fremgår af registeroplys-

ninger, at de pågældende borgere er undtaget fra

reglen.

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at vi ikke

ved, hvor mange af disse borgere der rent faktisk

har fået nedsat deres ydelse uberettiget. Der kan

også være tale om fejl i kommunernes registrering

af, om borgeren er undtaget fra reglen. Det er præ-

cis derfor, vi har bedt alle kommuner om at gen-

nemgå sagerne for at finde ud af, om der er fejl i

registreringerne eller fejl i udbetalingen.

Sagen handler om udsatte borgere, som har så be-

grænset arbejdsevne, at de ikke kan opfylde kravet

om at arbejde 225 timer om året for at modtage de-

res kontanthjælp.

Vi har nok alle læst den urimelige historie om Pre-

ben, som uberettiget fik trukket godt 1.000 kr. hver

måned i næsten tre år. 1.000 kr. om måneden er

mange penge, når man er på kontanthjælp. Næsten

34.000 kr. løb det op i

–

før fejlen blev rettet.

Preben havde ikke nogen chance for at gennem-

skue, at der var tale om en fejl. Men han havde

heldigvis kontakt med en kvik socialrådgiver på et

værested, som opdagede fejlen. Men det er jo ikke

alle borgere, der er så heldige.

Helt grundlæggende er det kommunernes ansvar,

at administrere efter reglerne, og at borgerne får

det, de har krav på.

Jeg tror på det grundlæggende princip om ret og

pligt. Det er kernen i velfærdsstaten.

Ligesom de ledige har nogle pligter, så har de også

rettigheder.

Og det er kommunens pligt at sikre personer som

Preben, at han får den ydelse, han har ret til.

Denne pligt er der tilsyneladende nogle kommu-

ner, der ikke har levet op til. Det er ikke i orden.

Derfor bliver kommunerne nød til at gå sagerne

grundigt igennem og stille borgerne, som hvis fej-

len ikke var sket. Borgerne skal have en efterbeta-

ling af de penge, de er gået glip af.

Det er en kompleks sag

Jeg har forståelse for, at der kan forekomme fejl i

kommunernes administration. Kommunerne har

ikke bevidst handlet ulovligt. Det er jeg overbevist

om.

Men kommunerne skal naturligvis af egen drift

rette op på fejlene hurtigst muligt, så borgerne kan

få efterbetalt den hjælp, som de har mistet.

Det hører også med til billedet, at det er en kom-

pleks sag. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering har i flere runder bedt kommunerne om at

gennemgå de relevante sager.

Styrelsen har imidlertid ikke modtaget tilbagemel-

dinger fra alle kommuner, og nogle af de mod-

tagne tilbagemeldinger har ikke været tilstrække-

ligt dækkende til, at styrelsen kunne vurdere, om

kommunerne har været alle sager igennem.

Derfor anmodede både den fungerende beskæfti-

gelsesminister og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering igen i november 2021 kommunerne

om fyldestgørende redegørelser med svarfrist 28.

februar i år. I den forbindelse er kommunerne ble-

vet bedt om at udfylde et udsendt skema, så vi får

vendt hver en sten.

Og her står vi nu. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds

med, at det har taget så lang tid at nå til bunds i

denne sag.

Det har ramt udsatte borgere hårdt, som har fået

mindre i hjælp, end de har haft ret til.

Ydelsessystemet kan være vanskeligt at gennem-

skue for os alle sammen. Men især de udsatte i vo-

res samfund kan have svært ved at få overblik

over, om de får den ydelse, som de har krav på.

Derfor skal vi passe særligt meget på denne

gruppe, som måske ikke selv henvender sig til

kommunen.

Jeg vil derfor følge denne sag helt til dørs, så bor-

gerne kan få den ydelse, som de har krav på.

Hvad med erfaringerne fra Aarhus?

Det fremgår af artiklen fra DR, at Aarhus Kom-

mune ved egen gennemgang af sine sager har gen-

optaget og efterreguleret et større antal sager, end

det skønnede antal fra Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering.

Styrelsens skøn over hvor mange sager, det drejer

sig om, er baseret på registerdata. Dvs. de sager,

hvor borgeren er blevet sat ned i ydelse, selvom

det samtidig fremgår, at borgeren er undtaget fra

reglen. Dette skal selvsagt ikke kunne lade sig

gøre.

Det udelukker ikke, at der kan være andre sager,

hvor kommunen vurderer, at borgeren ikke læn-

gere skal være omfattet af 225-timersreglen, fx

fordi arbejdsevnen er blevet dårligere. Men det

kan man ikke se i registerdata.

Alle kommuner har pligt til løbende at vurdere, om

personer der er omfattet af 225-timersreglen og

derfor er sat ned i ydelse, fortsat skal være det

–

at den nedsatte ydelse stoppes, hvis borgeren ikke

længere vurderes at kunne opfylde kravet om at ar-

bejde 225 timer.

Initiativer, hvis kommunerne ikke ret-

ter sig

Kommunerne har nu frist til 28. februar til at

komme med en fyldestgørende redegørelse.

Jeg har en klar forventning om, at alle landets

kommuner handler og svarer fyldestgørende inden

for fristen. Jeg kan heldigvis allerede læse og høre

i medierne, at kommunerne og KL har et stort fo-

kus på sagen.

Og jeg vil gerne gentage, at kommunerne har pligt

til at reagere på fejl i sagsbehandlingen. Kommu-

nerne skal af egen drift genoptage sager, hvor bor-

gere uretmæssigt er sat ned i ydelse. Preben skal

stilles, som om fejlen ikke er sket. Det er kun ret

og rimeligt.

Hvis der er kommuner, som ikke retter op på fej-

lene, har jeg som beskæftigelsesminister mulighed

for at bede det kommunale tilsyn om, at der skal

rejses en tilsynssag.

Det kommunale tilsyn vurderer, om kommunerne

handler i overensstemmelse med loven

–

og hvis

ikke kommunerne gør det, kan tilsynet bede kom-

munen om at oplyse, hvad den konkret vil gøre for

at få rettet op på fejlene.

I sidste ende kan det kommunale tilsyn også gøre

brug af sanktioner. Tilsynet kan fx annullere en

kommunalbestyrelses beslutning eller pålægge

medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder.

Men inden vi kommer dertil, forventer jeg, at

kommunerne handler og svarer fyldestgørende på

den fornyede høring inden for fristen d. 28. fe-

bruar.

Flere initiativer som sagen har med-

ført

Jeg kan også oplyse, at der er taget initiativ til, at

kommunernes overholdelse af 225-timersreglen nu

indgår som et selvstændigt kontrolpunkt i kommu-

nernes revision.

Kommunernes revisorer er blevet bedt om at se på,

om alle kommuner har foretaget en systematisk

gennemgang af de relevante sager på området, og

efterbetalt de skyldige beløb til de berørte borgere.

Hvis kommunerne ikke har rettet op på fejladmini-

strationen, vil det komme til at stå i revisionsberet-

ningen for 2021.

Jeg tager sagen meget alvorligt, og derfor har jeg

også bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering om at iværksætte en fokusrevision af kom-

munernes administration af 225-timersreglen i

2022. Fokusrevisionen skal give viden om, hvor-

vidt kommunerne forvalter reglen i overensstem-

melse med lovgivningen og Folketingets intentio-

ner. Der vil blive set bredt på kommunernes admi-

nistration af 225-timersreglen og ikke kun på den

aktuelle problemstilling.

Fokusrevisionen vil være med til at afdække, om

der sker andre fejl i administrationen af 225-ti-

mersreglen ude i kommunerne.

Afslutning

Så lad mig afslutte med at slå fast: Kommunerne

skal administrere efter lovgivningen

–

og det for-

venter jeg, at de gør. Det handler om ret og pligt

og fællesskabets forpligtelser over for borgere som

Preben.

Nu vil jeg afvente kommunernes redegørelser den

28. februar. Derefter vil jeg tage stilling til, om der

er behov for at tage yderligere skridt.

Tak for ordet.