Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 9534
21. december 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 18 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 18:
”I Berlingskes podcast »Pilestræde« den 23. september 2021 udtalte socialdemo-
kratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen i afsnittet »Kunstigt åndedrag til
fagbevægelsen«, at »Gevinsten (ved den danske arbejdsmarkedsmodel) er langt,
langt større end den pris, det har at give et skattefradrag til at blive medlem af en
fagforening«. I Berlingske Tidende den 8. oktober 2021 udtaler lektor Laust Høge-
dahl fra Aalborg Universitet med reference til det forhøjede fradrag og betydningen
for den danske model: »Det har utrolige store gevinster for Danmark, fordi det gi-
ver fleksibilitet på arbejdsmarkedet«.
Vil ministeren i forlængelse af ovenstående udsagn med de fremhævede økonomi-
ske gevinster, der skulle være forbundet med en høj tilslutning til den overens-
komstbærende del af fagbevægelsen, fremlægge en opgørelse over denne omtalte
økonomiske gevinst opgjort i kroner for statskassen?
Der henvises til artiklen »Her er de fagforeninger, som får glæde af regeringens
forslag: »Det er kernevælgere for Socialdemokratiet«« i Berlingske den 8. oktober
2021.”
Svar:
Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved et fleksibelt og sikkert ar-
bejdsmarked, samt at løn- og arbejdsforhold bliver forhandlet gennem overenskom-
ster mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger eller enkelt arbejdsgivere. En
høj organiseringsgrad er afgørende for modellens funktionalitet og legitimitet, da
den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter stærke og repræsentative organisati-
oner på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside, som bredt indgår overenskomster
for de forskellige faglige områder.
Organisationer løfter et stort samfundsansvar ved at indgå overenskomster bredt,
ved at udvikle de forskellige faglige områder med uddannelsestiltag og med at
finde fleksible løsninger til at rumme de nye beskæftigelsesformer på arbejdsmar-
kedet som fx de atypisk beskæftigede og de personer, som arbejder via digitale
platforme.