Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 9534
21. december 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 19:
”FAOS
har opgjort, at andelen af medlemmer af en traditionel, overenskomstbæ-
rende fagforening, er faldet fra 69,1 pct. i 2000 til 53,2 pct. i 2018.
Vil ministeren opgøre den økonomiske betydning af den markant faldende organi-
sationsgrad i Danmark i de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger i peri-
oden 2000 til 2018, idet den socialdemokratiske finansordfører blandt andet har
fremhævet sammenhængen mellem høj organisationsgrad og økonomisk gevinst
for samfundet, som argument for regeringens forslag om at øge fagforeningsfradra-
get? I forlængelse af svaret bedes ministeren oplyse om det også gælder, at det
samtidig må være forbundet med et økonomisk tab, når organisationsgraden falder,
og i den sammenhæng oplyse om det formodede samfundsøkonomiske tab i perio-
den, som følge af den lavere organisationsgrad opgjort i kroner.
Der henvises til rapporten »Lønmodtageres faglige organisering 2000-2018« af
Jens Arnholtz og Steen E. Navrbjerg fra februar 2021.”
Svar:
Der henvises til BEU alm. del spm. 18 med henblik på organiseringsgradens betyd-
ning for det danske arbejdsmarked. Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter
stærke og repræsentative organisationer på både arbejdsgivers og arbejdstagers
side. Afledt heraf forventes det derfor, at en faldende organiseringsgrad over tid
også vil føre til en svækkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister