Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2537954_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lars Boje Mathiesen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1421
3. marts 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
188 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars
Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 188:
”Vil
ministeren oversende en tabel, som oplyser andelen af befolkningen i
aldersgruppen 20-64 år i Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Finland og Schweiz
som enten er på permanent eller midlertidig førtidspension, eller modtager en
anden offentligt ydelse for tab af erhvervsevne? Ministeren bedes i svaret oplyse
spredningen i ydelsens størrelsesorden (fx kvartiler), og hvis muligt
kompensationsgraden
.
”
Svar:
Tabel 1 viser andel af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år, der modtager førtids-
pension mm. samt den gennemsnitlige ydelse for en række europæiske lande. Det
fremgår, at det årlige ydelsesniveau spænder mellem knap 100.000 kr. i Sverige op
til godt 220.000 kr. i Norge. Samtidig spænder andelen på førtidspension mm. i al-
dersgruppen 20-64 år fra 4,5 pct. i Tyskland til 11,2 pct. i Norge.
Det skal bemærkes, at definitionen på førtidspension varierer på tværs af landene.
Der kan derfor være uoverensstemmelse mellem de nationale opgørelser for antal,
totale udgifter og størrelse på ydelser og den aggregerede opgørelse baseret på ES-
SPROS
1
fra Eurostat.
Oplysninger på ydelsesniveau er ikke tilgængelig i Eurostats database. Da oplys-
ningerne ikke er tilgængelige er der lavet en approksimation af det gennemsnitlige
ydelsesniveau, hvor den gennemsnitlige ydelse er beregnet på baggrund af aggre-
gerede tal for statslige udgifter til førtidspension mm. og antallet af modtagere af
førtidspension mm. i hvert af de pågældende lande.
Tallene er derfor ikke udtryk for de faktiske ydelsesniveauer, men et udtryk for
hvert lands gennemsnitlige udgiftsniveau pr. borger på førtidspension mm. Dertil
1
European System of integrated Social Protection Statistics, en fælles ramme, for internati-
onal sammenligning af nationale data om social beskyttelse, der skaber muligheden for
sammenligning af sociale ydelser til husholdninger.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om andelen af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år i Norge, Sverige, Holland, Tyskland, Finland og Schweiz som er på permanent eller midlertidig førtidspension eller modtager en anden offentligt ydelse for tab af erhvervsevne, til beskæftigelsesministeren
2537954_0002.png
kommer, at udgifterne ikke er efter skattetilbagebetalinger, hvilket betyder at natio-
nal skattelovgivning kan påvirke den endelige udbetaling borgerne får.
Tabel 1
Andel af de 20-64-årige i befolkningen ,
der modtager ”Disability pension”
samt den gennemsnitlige ydelse, 2019.
Andel på førtidspension
mm.
Finland
Holland
Norge
Schweiz
Sverige
Tyskland
6,3%
7,6%
11,2%
5,6%
4,9%
4,5%
Gns. årlig ydelse i dkk
109.891
133.262
220.722
201.929
97.647
105.539
Gns. månedlig ydelse i dkk
9.158
11.105
18.393
16.827
8.137
8.795
Anm.: Definitionen på permanent- eller midlertidig førtidspension, eller andre offentlig ydelse for tab af erhvervsevne
afviger fra land til land. Tallene i tabellen kan derfor være aggregater af forskellige typer af pension, bevilget til
forskellige formål og af forskellige grunde og derfor ikke nødvendigvis korrespondere med de enkelte landes
definition. Der er af den årsag valgt antallet af modtagere i kategorien
”Total disability pension”.
Ved omregning fra Euro til DKK er der brugt kursen pr. 11/2/2022 på 7,44 dkk/eur.
Kilde: Eurostat og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Ydelsesniveauerne i tabellen er baseret på aggregerede opgørelser for de totale ud-
gifter for førtidspension mm. fra Eurostat. Det er derfor ikke muligt på baggrund af
oplysninger på Eurostat at beregne spredningen i ydelsesniveauerne. Det er ligele-
des heller ikke muligt at udregne kompensationsgrader på baggrund af oplysnin-
gerne fra Eurostat, da dette ville kræve detaljeret data om de enkelte modtageres
ydelse og tidligere indkomst.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2