BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om en opgørelse over denne økonomiske gevinst, der skulle være forbundet med en høj tilslutning til den overenskomstbærende del af fagbevægelsen, opgjort i kroner for statskassen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Niels Flemming Hansen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 9534

21. december 2021

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 18 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels

Flemming Hansen (KF).

Spørgsmål nr. 18:

”I

Berlingskes podcast »Pilestræde« den 23. september 2021 udtalte socialdemo-

kratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen i afsnittet »Kunstigt åndedrag til

fagbevægelsen«, at »Gevinsten (ved den danske arbejdsmarkedsmodel) er langt,

langt større end den pris, det har at give et skattefradrag til at blive medlem af en

fagforening«. I Berlingske Tidende den 8. oktober 2021 udtaler lektor Laust Høge-

dahl fra Aalborg Universitet med reference til det forhøjede fradrag og betydningen

for den danske model: »Det har utrolige store gevinster for Danmark, fordi det gi-

ver fleksibilitet på arbejdsmarkedet«.

Vil ministeren i forlængelse af ovenstående udsagn med de fremhævede økonomi-

ske gevinster, der skulle være forbundet med en høj tilslutning til den overens-

komstbærende del af fagbevægelsen, fremlægge en opgørelse over denne omtalte

økonomiske gevinst opgjort i kroner for statskassen?

Der henvises til artiklen »Her er de fagforeninger, som får glæde af regeringens

forslag: »Det er kernevælgere for Socialdemokratiet«« i Berlingske den 8. oktober

2021.”

Svar:

Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved et fleksibelt og sikkert ar-

bejdsmarked, samt at løn- og arbejdsforhold bliver forhandlet gennem overenskom-

ster mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger eller enkelt arbejdsgivere. En

høj organiseringsgrad er afgørende for modellens funktionalitet og legitimitet, da

den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter stærke og repræsentative organisati-

oner på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside, som bredt indgår overenskomster

for de forskellige faglige områder.

Organisationer løfter et stort samfundsansvar ved at indgå overenskomster bredt,

ved at udvikle de forskellige faglige områder med uddannelsestiltag og med at

finde fleksible løsninger til at rumme de nye beskæftigelsesformer på arbejdsmar-

kedet som fx de atypisk beskæftigede og de personer, som arbejder via digitale

platforme.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om en opgørelse over denne økonomiske gevinst, der skulle være forbundet med en høj tilslutning til den overenskomstbærende del af fagbevægelsen, opgjort i kroner for statskassen, til beskæftigelsesministeren

Det er derfor afgørende, at hvis vi stadig skal have gavn af den danske arbejdsmar-

kedsmodel, hvor organisationerne fortsat påtager sig et samfundsansvar, at der er et

bredt fokus på betydningen af, at lønmodtagere og arbejdsgivere

–

i alle brancher

–

også i fremtiden vælger at være medlem af en fagforening eller en arbejdsgiverfor-

ening.

Jeg deler således ordførerens betragtninger om, at der er meget betydelige gevinster

forbundet med den danske model. Den danske model bidrager til er stærkt og dyna-

misk arbejdsmarked til gavn for både de enkelte lønmodtagere og arbejdsgiver,

men også til gavn for samfundet bredt set. Det er imidlertid ikke muligt isoleret set

at opgøre disse kvantitativt.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister