Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
8. april 2022
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 173 (Alm. del) af
2. februar 2022 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på kapacitetspresset af aftalen »En ny reform-
pakke for dansk økonomi Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer
i fremtiden og innovative virksomheder nye reformaftale« indgået den 21. januar i
hhv. 2022 og 2023 målt ved finanseffekten?
Svar
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kri-
stendemokraterne indgik d. 21. januar 2022 en aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og inno-
vative virksomheder.
Aftaleøkonomien blev opdateret d. 4. marts 2022, hvilket dan-
ner grundlag for beregningen af aftalens virkning på kapacitetspresset.
Beregningen af aktivitetsvirkningen afspejler bl.a., at aftalen skønnes at øge den
strukturelle beskæftigelse, hvilket isoleret set har en dæmpende virkning på kapaci-
tetspresset. Aftalen skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 700 fuld-
tidspersoner i 2022 og 6.500 fuldtidspersoner i 2023.
Aftalens virkning på kapacitetspresset skønnes at være omtrent neutral (svagt
dæmpende) i 2022 målt ved finanseffekten. Aftalens isolerede virkning på den ét-
årige finanseffekt skønnes til omkring -0,05 pct. af BNP og -1.000 fuldtidsperso-
ner i 2023 svarende til en dæmpende virkning på kapacitetspresset,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Isoleret virkning på ét-årig finanseffekt
2022
Virkning på output gab, pct.
Virkning på beskæftigelsesgab, 1.000 fuldtidspersoner
0,0
-0,1
2023
-0,05
-1,0
Anm.: Aktivitetsvirkningen er opgjort som den kortsigtede virkning på kapacitetspresset, målt ved virkningen på
output- og beskæftigelsesgabet, og medregner de skønnede strukturvirkninger af tiltagene. Virkningen på
outputgabet er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP, mens beskæftigelseseffekten er afrundet til nærmeste
100 fuldtidspersoner. Det er beregningsteknisk forudsat, at sanering af erhvervsstøtten har aktivitetsvirkning
svarende til subsidier. Det bemærkes, at virkningen af erhvervssøttesaneringen og de tiltag det finansierer
først kan indregnes i de økonomiske fremskrivninger mv., når den konkrete finansiering fra saneringen af
erhvervsstøtten tilvejebringes og tiltagene kan udmøntes konkret. For så vidt angår aktivitetsvirkningen af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K