Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2506861_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Niels Flemming Hansen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 9534
21. december 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 17 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 17:
”I
forbindelse med regeringens fremlagte plan »Danmark kan mere I« er det op-
gjort, at et forhøjet fradrag for fagforeningskontingent fra 6.000 kr. årligt til 7.000
kr. årligt fuldt indfaset vil medføre udgifter på 40 mio. kr. Dansk Sygepleje Råd
(DSR) har som følge af den netop overståede strejke på deres kongres den 21. sep-
tember 2021 vedtaget et forhøjet strejkekontingent på 125 kr. pr. måned fra 1. okto-
ber 2021 og frem til marts 2024. Dermed er et kontingent for et aktivt medlemskab
af DSR steget fra 486,67 kr. pr. måned til 611,67 kr. pr. måned.
På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
- Vil ministeren oplyse, hvad den vedtagne kontingentændring for medlemskab hos
DSR vil betyde for økonomien i regeringsforslaget om at forhøje fradraget for fag-
foreningskontingent fra 6.000 kr. årligt til 7.000 kr. årligt?
- Vil ministeren specifikt oplyse betydningen af den samlede skattebetaling til
DSR’s medlemmer ved en forhøjelse af skattefradraget for fagforeningskontingent
fra 6.000 kr. årligt til 7.000 kr.? Der ønskes en opgørelse over skattebetalingen i kr.
til DSR’s medlemmer for årene 2021, 2022, 2023, og 2024:
- Med de nugældende regler med er skattemæssigt fradrag på op til 6.000 kr. pr. år
- Med det foreslåede forhøjede skattemæssige fradrag på op til 7.000 kr. pr. år”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Beskæftigelsesministeriet indhentet bi-
drag fra Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
”Den
vedtagne kontingentændring for medlemskab hos DSR vil ikke have nævne-
værdig betydning for den skønnede varige virkning på 40 mio. kr., der følger af
forslaget om at forhøje fradragsgrænsen for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr.
til 7.000 kr. i
Danmark kan mere I
fra og med 2023.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad den vedtagne kontingentændring for medlemskab hos DSR, vil betyde for økonomien i regeringsforslaget om at forhøje fradraget for fagforeningskontingentkonsekvensen, til beskæftigelsesministeren
Den midlertidige kontingentforhøjelse i DSR gælder fra oktober 2021 til og med
marts 2024. Der vil således være overlap mellem den midlertidige kontingentforhø-
jelse i DSR og den øgede fradragsgrænse i hele 2023 samt tre måneder i 2024. Der
vil dog ikke kunne opnås fradrag af det fulde beløb i 2023, idet det samlede måned-
lige kontingent på ca. 612 kr. inkl. strejkekontingent svarer til 7.340 kr. årligt, og
således ligger ud over fradragsgrænsen på 7.000 kr.
Baseret på oplysninger om medlemstal fra DSR i 2021 fordelt på medlemsgrupper
samt de tilsvarende kontingentsatser inkl. strejkekontingent skønnes det øgede fra-
drag i forbindelse med den midlertidige kontingentforhøjelse isoleret set at have en
skatteværdi på ca. 2 mio. kr. årligt i årene 2021-2024 (2022-niveau) ved en fra-
dragsgrænse på 6.000 kr.
Ved en fradragsgrænse på 7.000 kr. skønnes den umiddelbare skatteværdi i 2023
og 2024 at udgøre henholdsvis 16 og 5 mio. kr. Der vil ikke være en nævneværdig
varig effekt af det midlertidigt øgede fradrag.
Det bemærkes, at udgangspunktet for den skønnede provenuvirkning af forslaget
om at forhøje fradragsgrænsen for fagforeningskontingenter er, at fagforeningskon-
tingenterne stiger i takt med den nominelle BNP-vækst. Det er muligt, at nogle
kontingenter stiger mere, mens andre omvendt stiger mindre eller reduceres i for-
hold til det forudsatte. Det er ikke muligt at forudsige den præcise udvikling i samt-
lige fagforeninger, herunder kommende midlertidige ændringer af kontingenterne
som følge af strejke mv. Som det er tilfældet i forbindelse med ovenstående, vil
midlertidige ændringer i enkelte fagforeninger dog typisk kun have en meget be-
grænset varig virkning.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2