Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-978
23. februar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
159 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 159:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange, der har afbrudt deres uddannelsesforløb med
110 pct. dagpenge fra august 2020 til dags dato?”
Svar:
Siden 1. august 2020 har det været muligt for dagpengemodtagere, der er fyldt 30
år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse at benytte den mid-
lertidige ret til en erhvervsuddannelse inden for mangelområder på 110 pct. dag-
pengesats.
Af kommunernes fagsystemer fremgår det, at 1.958 personer i perioden fra 1. au-
gust 2020 til 31. december 2021 har benyttet sig af den midlertidige ret til opkvali-
ficering med 110 pct. dagpengesats. Ud af disse 1.958 personer, er 403 personer
(21 pct.) pr. 31. januar 2022 blevet registreret med et afbrudt uddannelsesløftsfor-
løb. Dette er indtil videre i overensstemmelse med de beregningstekniske antagel-
ser i reformøkonomien, hvor der blev lagt til grund at 80 pct. af de påbegyndte for-
løb gennemføres.
Tabel 1 opgør, hvilken arbejdsmarkedsstatus personerne har en måned efter, at de
har afbrudt deres uddannelsesløftsforløb. Her fremgår det, at hovedparten af de af-
brudte forløb skyldes overgang til beskæftigelse eller voksenlærlingeforløb. Knap
60 pct. af personerne med afbrudt forløb er således måneden efter afbrydelsen en-
ten i beskæftigelse eller har påbegyndt et voksenlærlingeforløb, og er derfor fortsat
under uddannelse.
Da der ikke kan ydes tilskud fra vokselærlingeordningen i kombination med et ud-
dannelsesløftforløb, kan jobcentret afbryde et uddannelsesløftforløb, hvis den le-
dige har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, der kan opnå tilskud fra
voksenlærlingeordningen. Den ledige afslutter dermed sit uddannelsesforløb via
voksenlærlingeordningen.