BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om der forsikringsmæssigt er væsentlig forskel på forsikringsbetingelser med speciel fokus på tab af erhvervsevne, ved dødsfald og forsikringsvalgmuligheder når man taler arbejdsmarkedspensionsselskaber kontra Firmapensionsopsparinger, til erhvervsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

05. april 2022

Besvarelse af spørgsmål 154 alm. del stillet af udvalget den 24. januar

2022 efter ønske fra Niels Flemming Hansen (Konservative).

Spørgsmål:

Vil ministeren undersøge og bekræfte, om der forsikringsmæssigt er væ-

sentlig forskel på forsikringsbetingelser med speciel fokus på tab af er-

hvervsevne, ved dødsfald og forsikringsvalgmuligheder når man taler ar-

bejdsmarkedspensionsselskaber kontra Firmapensionsopsparinger? Her

tænkes specielt på, hvornår medarbejderen kan modtage tab af erhvervs-

evne og med hvilke beløb der udbetales i forbindelse hermed, samt mulig-

heden for konkret at tilpasse forsikringsdækningen efter den konkrete løn-

modtageres behov?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Det er generelt korrekt, at der ofte kan forekomme forskelle mellem de

forsikringer, der indgår i hhv. firmapensionsordninger og arbejdsmarkeds-

pensioner. Firmapensionsordninger indeholder ofte produkter med en

række valgmuligheder for den enkelte pensionsopsparer. Modsat er der ty-

pisk færre eller ingen valgmuligheder i arbejdsmarkedspensionsordninger-

nes produkter.

Det er primært de kommercielle pensionsselskaber, der leverer firmapen-

sionsordninger. De opererer på et marked, hvor de må tilpasse sig behov

og efterspørgsel for at kunne være konkurrencedygtige. Forsikringsdæk-

ningerne i arbejdsmarkedspensionsselskaberne bliver derimod oftest aftalt

mellem parterne på arbejdsmarkedet som led i overenskomstforhandlinger,

hvor der fra aftaleparternes side fastlægges en ramme for pensionsordnin-

gerne, som vurderes at flugte med medlemmernes interesser. Derfor er det

ofte sådan, at den enkelte arbejdsgiver eller pensionsopsparer på et over-

enskomstområde ikke kan påvirke eller ændre i pensionsordningens ind-

hold.

I firmapensionsordningerne vil pensionsopspareren typisk kunne vælge at

være dækket ved tab af erhvervsevne med et beløb svarende til mellem 20

pct. og op til 80 pct. af den pågældendes løn. I de fleste af disse ordninger

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om der forsikringsmæssigt er væsentlig forskel på forsikringsbetingelser med speciel fokus på tab af erhvervsevne, ved dødsfald og forsikringsvalgmuligheder når man taler arbejdsmarkedspensionsselskaber kontra Firmapensionsopsparinger, til erhvervsministeren

2/3

vil der være fastsat en grunddækning ud fra et gennemsnitligt behov hos

den pågældende virksomheds medarbejdere, men med mulighed for indi-

viduelle tilpasninger. I arbejdsmarkedspensionerne ses derimod ofte en

dækning i form af et fast beløb, eller at størrelsen på forsikringsdækningen

står i forhold til alderspensionens størrelse, f.eks. udgør samme beløb som

den forventede alderspension ved udbetaling som 65-årig.

Det samme billede gælder for andre forsikringsdækninger som f.eks. døds-

faldsdækning og dækning ved visse kritiske sygdomme.

I 2013 blev der lavet en reform af de sociale ydelser ved sygdom. Reformen

indførte nogle nye afklaringsforløb med tilhørende nye sociale ydelser for

borgeren (jobafklaring/ressourceforløb-ressourceforløbsydelsen) og en

førtidspension, der som udgangspunkt ikke skulle tilkendes borgere under

40 år.

Det medførte en større produktudvikling i markedet for tab af erhvervsev-

neforsikringer, at de løbende forsikringsydelser fra en pensionsordning

blev modregnet i ressourceforløbsydelsen. Dog var denne udvikling pri-

mært at spore hos de kommercielle selskaber, der udbyder firmapensions-

ordningerne. Modregningen i nye ressourceforløbsydelser betød nemlig, at

pensionstagerne, i modsætning til tidligere, ofte kun ville få udbetalt for-

sikringsdækningen og ikke også en social ydelse, sådan som deres dæknin-

ger ellers var tilpasset til. De mere kommercielle virksomheder udviklede

forskellige supplerende ydelser, som kunne udbetales sammen med tab af

erhvervsdækningen.

Nogle arbejdsmarkedspensionsselskaber har også i et vist omfang tilpasset

deres forsikringer til situationen og udbetaler f.eks. en mindre sum og/eller

opretholder indbetalingerne til pensionsopsparingen for den forsikrede i

perioden (præmiefritagelse). Andre arbejdsmarkedspensionsselskaber har

ikke foretaget tilpasninger ud fra en betragtning om, at det ville blive for

dyrt og dermed påvirke størrelsen på alderspensionen i sidste ende.

Ved tab af erhvervsevne bliver forsikringsdækningen udbetalt enten base-

ret på subjektive eller objektive kriterier.

Kommercielle pensionsselskabers firmapensionsordninger anvender ofte

subjektive kriterier, hvor der bliver lagt vægt på både det helbredsmæssige

og det økonomiske tab, og udbetalingen sker enten når erhvervsevnen vur-

deres at være nedsat med 50 pct. eller med 2/3. I arbejdsmarkedspensions-

ordninger sker udbetalingen i flere selskaber på baggrund af objektive kri-

terier, typisk om den forsikrede er tilkendt førtidspension fra det offentlige.

Der kan også være forskel på, om forsikringerne dækker ved både et mid-

lertidigt erhvervsevnetab og et varigt erhvervsevnetab, eller kun dækker

3/3

ved et varigt erhvervsevnetab. Forsikringer, der dækker ved både midlerti-

digt og varigt erhvervsevnetab, ses primært i firmapensionsordninger (hos

de kommercielle selskaber). Det afhænger af den konkrete ordning, hvor-

dan en forsikringstager er dækket. Der vil også være individuelle forhold

hos den enkelte forsikrede, der kan spille ind på forsikringsdækningerne og

omfanget af dækningen i den enkelte offentlige forløb, bl.a. lønniveau.

I 2018 blev der indført krav til pensionsselskabernes produktudviklings- og

styringsprocesser. Reglerne gælder både for de kommercielle pensionssel-

skaber og arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Formålet med reglerne er

overordnet at understøtte, at kundernes behov, karakteristika og mål ind-

drages i produktudviklingen i selskaberne.

Derudover er virksomhederne også underlagt reglerne om god skik. De in-

debærer, at alle pensionsselskaber er forpligtede til løbende at vurdere, om

deres produkter er egnede for kunderne og opfylder deres formål. Hvis det

ikke er tilfældet, så er selskaberne forpligtede til at ændre de pågældende

produkter. Det kan eksempelvis være, hvis omstændigheder i samfundet,

som f.eks. sociale reformer, kan have betydning for et produkts relevans

mv.

Finanstilsynet har fokus på reglerne og branchens produkter i det løbende

tilsyn. Det var også emnet i det årlige julebrev i 2021 til pensions- og for-

sikringsbranchen, hvor virksomhederne blev bedt om at redegøre for deres

arbejde med bl.a. at tilpasse produkterne til den målgruppe, som skal købe

produktet.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup