Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200048
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
152 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 152:
”Hvad
er årsagen til, at Arbejdstilsynet ikke anmelder en sag til politiet, når der er
udstedt et påbud uden handlepligt, og ville det efter ministerens opfattelse være
formålstjenligt med en ændring i forhold til sager om asbest, således at tilsynssager
hvor asbest er involveret, hvor der afgives påbud uden handlepligt, bliver anmeldt
jf. bemærkningerne under samrådet den 19. januar 2022 om samrådsspørgsmål E?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Når
Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet i virksomhederne, og tilsynet
på et tilsynsbesøg konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, reagerer
tilsynet med administrative reaktioner i form af forbud eller påbud, der pålægger
virksomheden at bringe forholdene i orden, enten straks eller inden en frist. Tilsy-
net kan også afgive en afgørelse uden handlepligt. En afgørelse uden handlepligt
fastslår, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålæg-
ger ikke virksomheden en handlepligt, da arbejdsmiljøproblemet er løst.
I sager om grove overtrædelser overvejer Arbejdstilsynet, om der ud over den ad-
ministrative reaktion i form af påbud mv. også er grundlag for at rejse en straffesag
på baggrund af den konstaterede overtrædelse. Dette kan også ske, når der er truffet
en afgørelse uden handlepligt i forbindelse med en ulykkesundersøgelse.
Af bevismæssige grunde rejser Arbejdstilsynet alene straffesager, når beviset vur-
deres at være sikkert. I praksis kan det f.eks. betyde, at konstateringen af en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen sker ved tilsynets egne iagttagelser, eller
ved at overtrædelsen er sket i forbindelse med en ulykke, da ulykken bevismæssigt
understøtter, at der er sket en overtrædelse.