Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2530455_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200047
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
150 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-
stian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 150:
Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådsspørgsmål E, at 7 ud af godt 200
sager om overtrædelse af reglerne om asbest, var forældede. Vil ministeren oplyse,
hvor mange der var forældet som følge af forældelsesfristen på 2 år i arbejdsmiljø-
loven og hvor mange der er forældet som følge af forældelsesfristen på 5 år i as-
bestbekendtgørelsen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Indledningsvis
skal Arbejdstilsynet beklage
som det også er sket i svaret på
BEU 96 Alm. del
at Arbejdstilsynet i forbindelse med samrådet den 19. januar
2022 ikke har været opmærksom på, at en af de oplyste sager alligevel ikke er hen-
lagt på grund af forældelse.
Det betyder, at der i henhold til Arbejdstilsynets opgørelse er 6 og ikke 7 sager om
overtrædelse af asbestreglerne, der i perioden fra den 1. januar 2008 til 10. decem-
ber 2021 er henlagt helt eller delvist på grund af forældelse.
Ud af de 6 sager er 4 sager henlagt alene på grund af forældelse, herunder den ak-
tuelle
sag, som er omtalt i A4’s artikel af 7. december 2021.
2 sager er henlagt både
med henvisning til manglende bevis og forældelse. De 2 sager angik arbejde, der
var foregået på samme byggeplads, men som vedrørte to forskellige virksomheder.
Disse sager blev henlagt samtidigt.
Der er ingen af sagerne, der er henlagt med henvisning til en 5- årig forældelses-
frist. Sagerne er henlagt ud fra den 2 årige forældelsesfrist, der følger af straffelo-
vens § 93, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvor mange af de 7 nævnte sager er forældet pga. hhv. forældelsesfristen i arbejdsmiljøloven og forældelsesfristen i asbestbekendtgørelsen, til beskæftigelsesministeren
Der henvises i øvrigt til svarene på BEU 96 og 148, hvor der er redegjort for vurde-
ringen af forældelsesspørgsmålet i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, herunder hvordan forældelsesfristerne for sager om overtrædelse af arbejds-
miljølovgivningen som hovedregel sker i et samspil mellem straffelovens regler om
forældelse og den strafferamme, der følger af arbejdsmiljøloven.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2