Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Niels Flemming Hansen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200034
8. februar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
140 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 140:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor virksomheder skal anmelde skader og betale
regningen for personer, som er blevet syge på grund af vaccine mod COVID-19
efter arbejdsskadeloven, når vaccinen alene er givet på baggrund af en generel
sundhedsmæssig anbefaling om at undgå smitte i samfundet?”
Svar:
Jeg er meget tilfreds med, at vi
–
efter den helt ekstraordinære situation som Dan-
mark har stået i de seneste to år som følge af den verdensomspændende pandemi
–
står et bedre sted end længe. Det skyldes bl.a. vaccinationsprogrammet, som sam-
men med de generelle, smitteforebyggende råd er et af de vigtigste våben i kampen
mod COVID-19.
Efter arbejdsskadesikringsloven kan ulykker, der følger af arbejdet eller de forhold
arbejdet er foregået under, anerkendes som arbejdsskader. Som følge heraf bygger
det på en langvarig praksis, at en skade efter en vaccination kan anerkendes som en
arbejdsulykke, hvis vaccinationen efter en samlet vurdering er en følge af arbejdet.
Vaccinationsprogrammet indebærer, at visse personalegrupper anbefales vaccina-
tion tidligere, end deres alder tilsiger alene på grund af deres jobfunktion. Det kan
skyldes sundhedsmyndighedernes vurdering af behovet for, at disse personalegrup-
per vaccineres hurtigt for at opretholde bemandingen af kritiske funktioner. Endvi-
dere kan det skyldes et ønske om at begrænse smitten i sektorer med mange særligt
udsatte borgere. Skader opstået som følge af arbejdsrelaterede vacciner mod CO-
VID-19 kan derfor anerkendes som arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven.
Aftalepartierne bag finansloven for 2022 har besluttet, at udgifterne til erstatning
og administration efter arbejdsskadesikringsloven ved arbejdsulykker som følge af
arbejdsrelateret COVID-19-vaccination ikke skal finansieres af arbejdsgiverne. Det
skyldes den helt ekstraordinære situation og det samlede vaccinationsprogram i