Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2525094_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Niels Flemming Hansen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200034
8. februar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
134 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 134:
”Vil
ministeren redegøre for, på hvilket retligt grundlag en virksomhed, f.eks. en
produktionsvirksomhed, hvor der ikke er en erhvervsmæssig risiko for COVID-19,
alligevel kan få påbud fra Arbejdstilsynet om begrænsning af COVID-19 smitte?”
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Arbejdstilsynets
afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i forhold
til at træffe effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for
smitte med COVID-19 er truffet og begrundet med henvisning til arbejdsmiljølo-
vens § 38, stk. 1, og § 77, stk. 1, samt § 13, nr. 4, i bekendtgørelsen om arbejdets
udførelse.
I arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, er det fastsat, at arbejdet skal planlægges, tilrette-
lægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt.
I arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, er det fastsat, at Arbejdstilsynet kan træffe afgø-
relse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en
frist.
I § 13, nr. 4, i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse er det fastsat, at det ved ud-
førelsen af arbejdet skal sikres, at der træffes effektive foranstaltninger for at be-
skytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet fore-
går, rummer mulighed for sygdomssmitte.
Arbejdstilsynet kan således give påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at
forebygge, at de ansatte bliver smittet med COVID-19 i forbindelse med arbejdet.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, på hvilket retligt grundlag en virksomhed, hvor der ikke er en erhvervsmæssig risiko for COVID-19, alligevel kan få påbud fra Arbejdstilsynet om begrænsning af COVID-19 smitte, til beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljøklagenævnet har i flere klagesager tiltrådt, at Arbejdstilsynet kan
træffe sådanne afgørelser. Klagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Ar-
bejdstilsynet skal kunne dokumentere en særlig risiko for smitte med COVID-19,
og at klagenævnet vurderer Arbejdstilsynets dokumentation op imod de sundheds-
faglige retningslinjer omkring coronasmitte.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2