Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/01435
8. februar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
133 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Victoria Velasquez
(EL).
Spørgsmål nr. 133:
”Varmetillæg
er tilskud til ens varmeudgifter og man kan søge om varmetillæg,
hvis man er folkepensionist eller tilkendt førtidspension før 2003, uanset om man
er lejer eller ejer. Hvad er rationalet bag, at det kun er dem, der kan søge om var-
metillægget? Hvilke lignende målgrupper er ikke berettiget til at få varmetillæg?
”
Svar:
Varmetillæg er et tillæg som folkepensionister og førtidspensionister på gammel
ordning (tilkendt efter reglerne gældende før 1. januar 2003) kan søge om.
Varmetillæg er en ordning, som blev oprettet med rationalet om at hjælpe de pensi-
onister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje varmeudgif-
ter og begrænsede indtægter. Det vil være en uhensigtsmæssig konstruktion og i
modstrid med de oprindelige intentioner, at indføre en hjemmel til, at andre mål-
grupper skal kunne modtage varmetillæg efter pensionslovene.
Det er vigtigt at understrege, at varmetillægget ikke står alene. Efter de gældende
regler har andre grupper af borgere mulighed for at søge hjælp til varmeudgifterne
af andre veje.
For så vidt angår førtidspensionister på ny ordning (tilkendt efter reglerne gæl-
dende fra og med den 1. januar 2003), kontanthjælpsmodtagere og andre grupper af
økonomisk vanskeligt stillede borgere, har de mulighed for at søge om hjælp til
varmeudgifterne efter andre regler.
I lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) og integrationsloven er der mulighed for,
at personer, der opfylder betingelserne herfor, kan søge om hjælp til rimeligt be-
grundede enkeltudgifter. Dette kan være hel eller delvis økonomisk hjælp til beta-