Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-1380
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
132 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 132:
”Vil
ministeren forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål F redegøre for, hvor
mange sager om begrænset arbejdsevne hver enkelt kommune har? Der henvises til
artiklen »Tusindvis trukket ulovligt i kontanthjælp: Kommuner har vidst det et år
uden at reagere« på www.dr.dk den 5. januar 2022.”
Svar:
Tabel 1 nedenfor indeholder en oversigt over antal ugifte borgere, som har været
nedsat i ydelse som følge af 225-timersreglen i perioden januar 2018-december
2020 fordelt på kommuner. Tallene viser et skøn over antallet af borgere, som er
blevet nedsat i ydelse pga. 225-timersreglen, selvom de var registeret som undtaget
fra reglen.
Det bemærkes, at tabellen alene viser antal borgere i perioden fra januar 2018 til
december 2020, men at de pågældende forhold kan have optrådt siden indførelsen
af 225-timersreglen i 2016. Derfor er kommunerne blevet bedt om at undersøge
alle deres sager fra 2016 og frem.
Det er kommunen, som skal foretage en vurdering af, om borgeren skal undtages
fra reglen pga. nedsat arbejdsevne. Hvis borgeren er undtaget, kan ydelsen ikke
nedsættes.
Kommunerne skal gennemgå de nævnte sager med henblik på at genoprette de be-
rørte borgeres retsstilling, jf. breve fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring til kommunerne. Hvis kommunen allerede har identificeret fejlen og efterbetalt
beløbet i form af enkeltydelser, er disse sager fratrukket opgørelserne i tabel 1. Der
findes dog ikke dækkende registerdata for efterbetalinger i form af enkeltydelser.
Opgørelsen i tabel 1 er er således baseret på et skøn.