Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2527359_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Alex Vanopslagh
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-418
10. februar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
131 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex
Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 131:
”Vil
ministeren oplyse antallet af sygeplejersker, som har søgt om tidlig tilbage-
trækning?”
Svar:
Aftalen om ret til tidlig pension kom på plads i efteråret 2020, og de første borgere
kan nu velfortjent trække sig tilbage på ordningen. Med aftalen om tidlig pension
fandt vi en løsning for dem med de længste og ofte mest slidsomme arbejdsliv. De
får nu ret til at kunne gå på pension, mens de stadig har livskvalitet i pensionsalde-
ren.
Der er 33.771 personer, der har ansøgt om ret til tidlig pension frem til den 31. de-
cember 2021. I svaret er der taget udgangspunkt i de 20.856 ansøgere, der var i be-
skæftigelse i den 10. uge forud for ansøgningstidspunktet. I tabel 1 fremgår det, at
502 af de beskæftigede ansøgere har stillingsbetegnelsen
sygeplejerskearbejde
ifølge Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO-08). Ud af dem har 326 per-
soner fået tildelt tidlig pension pr. 31. december 2021.
Tabel 1
Ansøgere om tidlig pension i perioden 1. august - 31. december 2021
Antal
Antal ansøgere
Antal ansøgere i beskæftigelse
Antal ansøgere i beskæftigelse med sygeplejerskearbejde
Antal ansøgere i beskæftigelse med sygeplejerskearbejde med tildelt ret til tidlig pension
33.771
20.856
502
326
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om at oplyse antallet af sygeplejersker, som har søgt om tidlig tilbagetrækning, til beskæftigelsesministeren
Anm.: Ansættelsesforholdet er opgjort i den 10. uge inden ansøgningstidspunktet. Beskæftigelse er eksklusiv selv-
stændige, der ikke udbetaler løn til sig selv. Stillingsbetegnelsen er opgjort på baggrund af BFL 202106, Dan-
marks Statistik. Stillingsbetegnelsen er opgjort 2. kvartal 2021. Alle personer, der er tildelt ret til tidlig pension
skal efterfølgende søge om udbetaling af tidlig pension. Retten til tidlig pension kan være 1, 2 eller 3 år, udbeta-
lingen kan dermed starte i årene 2022 til 2026.
Kilde: Tidlig pension data fra ATP, DREAM, BFL i Danmarks Statistik og egne beregninger.
Opgørelsen af stillingsbetegnelse er fra den seneste tilgængelige opgørelse fra Dan-
marks Statistik fra 2. kvartal 2021. Opgørelsen er dermed ikke tidsmæssig sam-
menfaldende med opgørelsen af, om borgeren er i beskæftigelse i den 10. uge før
ansøgningstidspunktet. Arbejdsmarkedsstatus er opgjort i den 10. uge forud for an-
søgningen om tidlig pension, da status dermed kan opgøres på det samme tidspunkt
for hele populationen af ansøgere i perioden 1. august
31. december 2021.
Det bemærkes i øvrigt, at antallet af ansøgere, der er i beskæftigelse på ansøgnings-
tidspunktet, herunder inden for sygeplejerskearbejde, ikke kan bruges til at udlede,
hvor mange der faktisk overgår fra beskæftigelse på det tidspunkt, de kan overgå til
tidlig pension. For det første er det muligt at søge om ret til tidlig pension som 61-
årig, men retten kan først bruges tidligst tre år før folkepensionsalderen, dvs.
mange ansøgere har endnu ikke alderen, hvor de har mulighed for at gøre brug af
retten til tidlig pension. For det andet er det heller ikke alle personer med ret til tid-
lig pension, der ender med at benytte retten.
Derudover er det ikke muligt at opgøre, hvad ansøgernes alternative forsørgelses-
grundlag ville have været i fravær af tidlig pension
herunder hvor mange, der
ville have været i beskæftigelse, på efterløn eller en anden offentlig forsørgelse. I
2022 er fx 65 pct. af målgruppen for tidlig pension efterlønsberettigede, og flere af
ansøgerne med tildelt ret til tidlig pension ville formegentlig være gået på efterløn,
hvis tidlig pension ikke var en mulighed. Med andre ord ville de alligevel have
trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
I reformforudsætningerne bag tidlig pension blev det skønnet, hvordan aftalen ville
påvirke arbejdsudbuddet. Skønnet var bl.a. baseret på en fremskrivning af histori-
ske data og erfaringer fra efterlønsordningen. Med reformen blev det skønnet med
betydelig usikkerhed, at aftalen vil reducere arbejdsudbuddet med 5.000 fuldtids-
personer i 2022. Dvs. 5.000 fuldtidspersoner, der alternativt ville være i beskæfti-
gelse, hvis tidlig pension ikke var en mulighed.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2