BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om kommentere artiklen Dødtrætte chauffører kører rundt med børn, syge og ældre i Politiken den 8. januar 2022, til beskfætigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karina Adsbøl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 20225200019

7. februar 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

130 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina

Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 130:

”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Dødtrætte chauffører kører rundt med

børn, syge og ældre” i Politiken den 8. januar 2022 og redegøre for hvilke initiati-

ver ministeren agter at tage for at sikre et ordentlig arbejdsmiljø med køre-hviletid

samt undgå social dumping?”

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at ingen passagerer skal opleve, at deres sik-

kerhed står på spil, når de benytter sig af offentlige kørselstilbud. Derfor forventer

jeg også, at kommunerne og regionerne, der ejer trafikselskaberne, som driver

Flextrafik, medvirker til at sikre, at der er ordentlige arbejdsforhold for chauffø-

rerne og sikre forhold for passagerne.

Jeg har bedt Arbejdstilsynet beskrive reglerne om hviletid og fridøgn og udbyde-

rens ansvar på området, samt relevante værktøjer for at sikre ordentlige forhold for

chaufførerne. Arbejdstilsynet oplyser følgende:

”Arbejdstilsynet

forudsætter i svaret, at chaufførerne, der kører flextrafik, kører

med tilladelser efter taxiloven. Det betyder, at det er reglerne om hviletid efter ar-

bejdsmiljølovgivningen, der gælder for de chauffører, der er ansat hos en arbejdsgi-

ver.

Chaufførernes arbejdstid skal dermed tilrettelægges på en sådan måde, at de som

udgangspunkt får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer, inden for

en periode på 24 timer. Herudover skal de have et ugentligt fridøgn, inden for en

periode på 7 døgn, der skal ligge i forlængelse af den daglige hvileperiode. Det er

som udgangspunkt vognmanden, der skal sikre, at chaufføren får sine hvileperioder

og fridøgn.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om kommentere artiklen Dødtrætte chauffører kører rundt med børn, syge og ældre i Politiken den 8. januar 2022, til beskfætigelsesministeren

Hvis vognmanden ikke har beføjelser til og reel mulighed for at sikre, at arbejdsop-

gaverne bliver tilrettelagt og udført forsvarligt, kan Arbejdstilsynet på baggrund af

en konkret vurdering træffe afgørelse om, at det er en anden end vognmanden, der

må anses som arbejdsgiver for den ansatte.

Reglerne om hvileperiode og fridøgn gælder ikke for selvstændige vognmænd.

Arbejdstilsynet kan oplyse, at det følger af arbejdsmiljøreglerne, at den, der udby-

der en tjenesteydelse, skal sørge for, at der er taget hensyn til sikkerheden og sund-

heden ved opgavens udførelse i forbindelse med udarbejdelsen af sit udbudsmateri-

ale.

Videre følger det af loven, at udbyder skal medvirke til, at den udbudte opgave kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der

har fået opgaven tildelt.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Ud over at sørge for, at chaufførerne får den lovpligtige hvile, og at der ikke må

udbydes opgaver, hvor vognmændene ikke kan efterleve arbejdsmiljøreglerne, er

arbejdsklausuler et andet redskab til at sikre ordentlige arbejdsforhold for chauffø-

rerne på.

Trafikselskaberne er som udbyder ikke forpligtet til at benytte arbejdsklausuler,

men i cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter henstilles det, at alle

kommuner og regioner anvender arbejdsklausuler

i kontrakter, hvor det vurderes

hensigtsmæssigt.

Arbejdsklausulen stiller krav om, at alle medarbejdere, der udfører arbejde i hen-

hold til kontrakten, skal arbejde under løn- og arbejdsvilkår, der ikke er ringere end

vilkårene i den mest repræsentative overenskomst for samme type arbejde.

Det er ordregiver, der skal gennemføre nødvendig risikobaseret kontrol af, om le-

verandøren og eventuelle underleverandører overholder arbejdsklausulen.

Endeligt har jeg til brug for besvarelsen modtaget bidrag fra Transportministeriet,

der oplyser følgende:

”Det følger af § 10 i taxiloven, at det er en betingelse for at have en tilladelse til er-

hvervsmæssig persontransport, at virksomheder, der har ansatte chauffører skal

sikre, at disse medarbejderes løn- og arbejdsvilkår er mindst lige så gode, som de

vilkår, der er fastsat for samme arbejde i henhold til landsdækkende, repræsentative

kollektive overenskomster inden for dette faglige område.”

Mit udgangspunkt er, at trafikselskaberne bør benytte sig af arbejdsklausuler, for at

sikre overenskomstlignende vilkår for Flextrafiks underleverandører, mens der for

vognmændene er et direkte ansvar for at sikre deres chauffører repræsentative løn-

og arbejdsvilkår.

Vi har dermed regler, der skal sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmar-

kedet, og som pålægger arbejdsgivere ansvaret og udbydere af tjenesteydelser et

medansvar for, at chaufførerne kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt og under ordentlige lønvilkår.

Jeg forventer, at arbejdsgiverne lever op til det ansvar, og at udbydere af tjeneste-

ydelser også lever op til det medansvar, de har. Kun derved kan vi sikre ordentlige

og sikre forhold på det danske arbejdsmarked, både for ansatte og kunder.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister