Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
19. januar 2022
J.nr. 22/00612
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
128 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 128:
”Er
det en fejl, at modregning af ekstraarbejde i forbindelse med Corona-relateret
arbejde ikke er undtaget for folk på Tidlig Pension på samme måde som for
folkepension og førtidspension?
Vil ministeren i givet fald forestå en bekendtgørelsesændring, så indtægt for
corona-relateret arbejde ikke medfører fradrag i Tidlig Pension?”
Svar:
Jeg glæder mig meget over, at de første 3.700 er overgået til tidlig pension den 1.
januar 2022. Med ordningen sikrer vi at personer, der har været længst tid på ar-
bejdsmarkedet, ofte i fysisk hårde jobs, nu får mulighed for at trække sig tilbage,
inden de bliver helt nedslidte.
Personer, der modtager tidlig pension, kan i beskedent omfang arbejde samtidig
med tidlig pension uden, at det medfører fradrag i tidlig pension. Personer, der
overgår til tidlig pension, som finder ud af, at de gerne vil arbejde, får således ikke
nedsat tidlig pension for de første 24.700 kr., de har tjent. Har man tjent mere end
de 24.700 kr. i et kalenderår, vil ydelsen blive sat ned med 64 pct. af den indtægt
som overstiger 24.700 kr. (2022).
Den midlertidige ordning om ingen modregning i pension for ekstraindtægter i re-
lation til COVID-19 blev indført i 2021, og omfattede alene indtægter i perioden
2020 og 2021. Den oprindelige målgruppe var folke-, senior- og førtidspensionister
og indtægter fra disses eventuelle samlevere eller ægtefæller.
Tidlig pension er ikke inkluderet i den nævnte ordning, da det først er blevet muligt
at få tidlig pension udbetalt fra 1. januar 2022.