BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren talepapir fra samråd d. 17/12-2021 om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd A om gevinsten ved arbejde den 17.

december kl. 11.00-12.00

15. december 2021

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren

–

med henvisning til svaret på BEU alm. del - spørgsmål 486, hvor

ministeren oplyser, at et kontanthjælpsægtepar med tre børn kun har en gevinst på

omkring 500 kr. om ugen ved at komme i arbejde

–

redegøre for, hvilke initiativer

regeringen vil tage for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde?

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet i dag.

Samrådet handler om, hvad regeringen vil gøre for

at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Lad mig gøre det helt klart fra starten. Regeringen

er optaget af, at der er en klar og tydelig gevinst

ved at arbejde frem for at være på offentlig forsør-

gelse.

Det gælder også, når man modtager kontanthjælp,

som er vores nederste sikkerhedsnet.

Der skal være en forskel. Det er kun ret og rime-

ligt, at folk, der står op hver morgen og tager på

arbejde, også kan mærke det på pengepungen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren talepapir fra samråd d. 17/12-2021 om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, til beskæftigelsesministeren

Desuden er kontanthjælp en midlertidig ydelse, og

det skal ydelsen afspejle.

Men samtidig er det også vigtigt, at man har et ri-

meligt levegrundlag, mens man er ledig.

Derfor bad regeringen også Ydelseskommissionen

om at gentænke kontanthjælpssystemet med det

for øje.

Det er vigtigt for regeringen, at vi finder en ba-

lance mellem, at børn skal kunne vokse op under-

rimelige forhold, og at der er en gevinst for deres

forældre ved at være i arbejde.

Derfor vil regeringen også følge op på Ydelses-

kommissionens arbejde.

Vi går ikke på kompromis med, at der skal være en

klar økonomisk gevinst ved at hoppe op på cyklen

en mørk vintermorgen og tage på arbejde.

[Det kan betale sig

–

økonomisk]

Heldigvis kan det allerede i dag betale sig at ar-

bejde.

Og heldigvis er rigtig mange mennesker i arbejde.

Beskæftigelsen har aldrig været højere, på trods af

coronakrisen.

Det mener jeg, sådan set også fremgår af det svar

på BEU-spørgsmål 486, som Hr. Hans Andersen

og Hr. Morten Dahlin nævner i deres samråds-

spørgsmål.

Man kan selvfølgelig altid diskutere om forskel-

lene skulle være større

–

men som jeg startede med

at sige, skal ydelsesniveauet også sikre, at der er et

rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at

der i svaret på BEU-spørgsmål 486 er taget ud-

gangspunkt i en timeløn på ca. 123 kroner.

Hvis man kan opnå en timeløn, som er højere end

det, vil den økonomiske gevinst være højere. Hvis

man først får et job, vil der normalt være udsigt til

at man kan stige i løn inden for relativt kort tid. Og

mange vil få diverse tillæg og mulighed for at

tjene endnu mere med weekend- eller aftenarbejde.

Desuden giver det en række andre økonomiske

fordele at have et arbejde frem for at modtage kon-

tanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagere må for eksempel ikke

have en personlig formue på over 10.000 kroner.

De har kun meget begrænsede muligheder for at

holde ferie. Og så er det så godt som umuligt for

dem at gå ned i banken og få et lån.

[Det kan betale sig

–

menneskeligt]

Der er også en anden og helt afgørende forskel på

det at arbejde, og det at gå derhjemme på offentlig

forsørgelse.

Det handler om alt det, der ikke kan tælles.

Nemlig det at få den identitet og blive en del af det

kollegiale fællesskab, som et arbejde giver.

At få den stolthed, værdighed og respekt, det giver

at være en af de mange, der bidrager til samfundet.

Og ikke mindst det at kunne forsørge sin familie.

At kunne være et forbillede for sine børn. At være

sådan en, de drømmer om at blive, når de bliver

store.

For der er ingen ledige, der rejser sig stolt til en fa-

miliefest eller en frokost i fodboldklubben og pra-

ler om at blive forsørget af staten.

Dén gevinst ved at have et arbejde kan måske ikke

måles i kroner og øre.

Den kan helt sikkert ikke vises i en tabel.

Ikke desto mindre kan den mærkes i maven.

***

[Ret og pligt]

Vores velfærdssamfund bygger på, at vi har et

stærkt sikkerhedsnet, hvis man i en periode ikke

kan forsørge sig selv.

Men vores samfundsmodel bygger også på, at en-

hver, der kan, er forpligtet til at forsørge sig selv

og sin familie.

Vi kan ikke finansiere et af de mest trygge, lige og

veludbyggede velfærdssamfund i verden, hvis det

ikke er sådan, at alle, der kan, arbejder og bidrager

til fællesskabet.

Der er desværre eksempler på dem, der sagtens

kan arbejde, men af en eller anden grund hellere

vil være på offentlige ydelser i stedet for at være

en del af det arbejdende fællesskab.

Dem kan vi heldigvis sanktionere. Jobcentrene har

pligt til at trække ledige borgere i deres ydelser,

hvis de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet

eller aktiviteterne i jobcenteret.

Og vi skærper løbende reglerne, når der er brug for

det. Det har vi for eksempel gjort med den seneste

trepartsaftale.

For det skal ikke være muligt at gå derhjemme og

nægte at arbejde, hvis man kan arbejde.

[37-timer]

Netop dét grundlæggende princip er også tanken

bag regeringens udspil om 37-timers arbejdspligt.

Vi vil kræve af borgere med integrationsbehov

–

nytilkomne, og personer, der har været på kontant-

hjælp i længere tid - at de skal bidrage i 37 timer

om ugen.

På den måde foreslår regeringen, at vi ændrer vo-

res tilgang fra en forsørgelseslogik til en ny ar-

bejdslogik, hvor man skal bidrage for sin ydelse. I

stedet for at gå derhjemme og få et fast beløb hver

måned, vil borgere med integrationsbehov nu kun

få kontanthjælp for de dage, hvor de rent faktisk

bidrager. Præcis som på et almindeligt arbejde.

Med en 37-timers arbejdspligt siger vi igen, at der

findes andet og mere end rene økonomiske incita-

menter. Nemlig den enkeltes pligt over for fælles-

skabet.

Her spørger vi ikke, om det kan betale sig at ar-

bejde eller ej. I stedet siger vi: Du har pligt til ar-

bejde, hvis du kan.

***

[Ydelseskommissionen]

Som jeg nævnte indledningsvis, fik Ydelseskom-

missionen til opdrag at gentænke kontanthjælpssy-

stemet og gøre det mere enkelt.

Det var centralt, da vi nedsatte kommissionen, at

den skulle finde en bedre balance mellem to ting:

At børn på den ene side skal kunne vokse op under

rimelige forhold. Og at der på den anden side skal

være en økonomisk gevinst for deres forældre ved

at være i arbejde.

Vi havde stillet kommissionen en vanskelig op-

gave med mange svære hensyn, der skulle afvejes i

forhold til hinanden.

Kommissionen fremlagde en god og gennemarbej-

det rapport, der både løfter børn ud af lavind-

komst, øger arbejdsudbuddet og forenkler syste-

met.

Nu er det op til os politikere. Vi står over for den

store opgave at skulle drøfte et nyt kontanthjælps-

system.

Her har regeringen tre pejlemærker.

Jeg har allerede været inde på det første pejle-

mærke: Der skal være en økonomisk gevinst ved

at være i arbejde. Kontanthjælp er en midlertidig

ydelse, og det skal ydelsernes niveau selvfølgelig

afspejle.

For det andet skal børn i Danmark vokse op under

rimelige forhold og have mulighed for at være en

aktiv del af fællesskabet.

Og for det tredje må ydelserne ikke øge tilstrøm-

ningen til Danmark. Regeringens politik er den

samme som før folketingsvalget i 2019. Vi ønsker

ikke at hæve ydelserne til udlændinge. Og der bør

fortsat være et optjeningsprincip, så man ikke kan

få høje ydelser fra dag et i Danmark.

Det er en både vigtig og vanskelig diskussion, som

jeg ikke vil foregribe her. Før min forældreorlov

mødtes jeg med mange af folketingets partier for

at tage hul på arbejdet med at følge op på Ydelses-

kommissionens anbefalinger. Nu, hvor jeg er til-

bage, er jeg trukket i arbejdstøjet igen, og jeg er

klar til at fortsætte drøftelserne med folketingets

partier.

[Afslutning]

***

Der er ingen tvivl om, at der skal være en økono-

misk gevinst ved at stå op hver morgen og tage

bussen, bilen eller cyklen hen på arbejdet. Det kan

der ikke være diskussion om.

Heldigvis kan vi også se, at folk gerne vil arbejde

og bidrage til fællesskabet. Antallet af borgere på

kontanthjælp er det laveste siden højkonjunkturen

lige før finanskrisen for mere end 10 år siden. Og

en rigtig stor andel af dem, der forlader systemet,

kommer i arbejde. Også selvom Venstre er bekym-

ret for, om det kan betale sig for dem.

Hvad viser det? Det fortæller os, at hvis der er

gang i økonomien, hvis man ude i virksomhederne

inviterer de ledige indenfor, og hvis de får en god

hjælpende hånd

–

så er ydelsen ikke i sig selv en

hindring for at komme i arbejde. At arbejde hand-

ler ikke kun om kroner og øre. At være en del af

det arbejdende fællesskab giver identitet, selvtillid

og værdighed. De gevinster er mindst lige så vig-

tige, som de rent økonomiske.

Og så er det en helt grundlæggende pligt at bi-

drage. Alle, der kan, har pligt til at give deres til

fællesskabet.

Tak for ordet.