Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt
2494214_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Niels Flemming Hansen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200479
6. december 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 12:
Kan ministeren redegøre for andelen af lærere på henholdsvis folkeskoler, speci-
alskoler, friskoler, privatskoler m.fl., der oplever fysisk vold eller trusler som led i
deres arbejde?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende udtalelse fra Arbejdstilsynet:
”Arbejdstilsynet
har ikke data, der gør det muligt at dele op på de enkelte typer af
skoler. Arbejdstilsynet har data, der kan belyse udsættelsen for negative handlin-
ger, trusler og vold i grundskolerne samlet set.
Tabel 1 og 2 nedenfor viser de procentdele af skolelærere og pædagoger ansat i
grundskolen, der rapporterer, at de inden for de sidste 12 måneder har været udsat
for henholdsvis trusler om vold og for fysisk vold på deres arbejdsplads. Opgørel-
sen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og helbred’, der er gen-
nemført hvert andet år i perioden 2012 til 2018. Den omfatter folkeskoler, private
grundskoler og friskoler.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om andelen af lærere på folkeskoler, specialskoler, friskoler, privatskoler m.fl., der oplever fysisk vold eller trusler som led i deres arbejde, til beskæftigelsesministeren
2494214_0002.png
Tabel 1
Andel af skolelærere, der oplever, at de har været udsat for trusler om vold
og for fysisk vold i løbet af det seneste år
2012
Trusler om vold
Fysisk vold
15,8
13
2014
21,7
19,3*
2016
24,1*
20,5*
2018
22,2*
22,1*
Anm.: *
angiver, at procentandelen er signifikant forskellig fra procentandelen i 2012
Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred
Andelen af skolelærere, der angiver, at de inden for de sidste 12 måneder har været
udsat for trusler om vold og fysisk vold ligger højere i 2018 end i 2012.
Tabel 2
Andel af pædagoger i grundskoler, der oplever, at de har været udsat for
trusler om vold og for fysisk vold i løbet af det seneste år
2012
Trusler om vold
Fysisk vold
39,9
35,6
2014
30,3
45,7
2016
33,9
38,6
2018
39,2
43,2
Anm.: Pga. et begrænset antal svarpersoner er usikkerheden på de enkelte procenttal så store, at der ikke er en stati-
stisk signifikant forskel mellem årene.
Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred
Andelen af pædagoger, der oplever at de inden for de sidste 12 måneder har været
udsat for trusler om vold eller fysisk vold varierer ikke statistisk signifikant fra år
til år i perioden.
Arbejdstilsynet forventer at data vedrørende 2020 vil være tilgængelige i første
halvår 2022.
Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA) har i 2018 gennemført en
mindre undersøgelse af vold og trusler om vold blandt undervisningspersonale i 19
grundskoler. I denne undersøgelse lå andelen af personer, der rapporterer, at de in-
den for de sidste 12 måneder har været udsat for chikane, trusler om vold eller fy-
sisk vold på ca. 45 pct. af de adspurgte. I denne undersøgelse er der spurgt mere
detaljeret til, hvilke handlinger undervisningspersonalet har været udsat for, fx
”blive skældt ud/råbt ad på en
truende
facon”, ”blive skubbet”, ”blive slået”;
end i
spørgeskemaundersøgelsen
”Arbejdsmiljø
og helbred”.
NFA’s undersøgelse viser,
at undervisere i de mindste klasser oftere rapporterer om vold og trusler om vold
end de øvrige undervisere.
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om andelen af lærere på folkeskoler, specialskoler, friskoler, privatskoler m.fl., der oplever fysisk vold eller trusler som led i deres arbejde, til beskæftigelsesministeren
NFA oplyser, at der på en høring i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for
nylig er præsenteret tal fra en helt ny undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt
undervisningspersonale, hvor udsættelsen for chikane, trusler og fysisk vold ligger
på niveau med NFA’s undersøgelse
fra 2018. BEU er blevet orienteret om de over-
ordnede tal i rapporten og vil modtage rapportens resultater, når rapporten forelig-
ger.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdstilsynet.
Tallene viser, at fysisk vold og trusler om vold er en alvorlig problemstilling i ar-
bejdsmiljøet blandt skolelærere og pædagoger. Derfor er jeg også glad for, at det er
en af ambitionerne i trepartsaftalen fra december 2020 om prioriterede nationale
mål for arbejdsmiljøindsatsen, at betydeligt færre skal udsættes for krænkende
handlinger, vold eller trusler om vold på arbejdet.
Som opfølgning på trepartsaftalen har parterne i Arbejdsmiljørådet i dialog med
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø fastlagt et måltal for, hvor meget man vil
reducere krænkende handlinger, vold eller trusler frem mod 2030 i branchegruppen
’Undervisning’, som grundskolerne er en del af.
Dette måltal er 10 procentpoint.
Reduktionen skal beregnes i forhold til niveauet for den måling som fandt sted i 1.
halvår 2021, hvor de endelige resultater dog endnu ikke foreligger. Det vil skøns-
mæssigt svare til en reduktion på ca. 30 pct. i branchegruppen.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at Arbejdstilsynet i perioden fra november 2020 og
hele 2021 gennemfører en brancherettet indsats i folkeskolerne, hvor der afprøves
en ny tilsynstilgang til psykisk arbejdsmiljø i store offentlige enheder. Indsatsen
består af grundtilsyn samt et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, herunder
også fokus på risikofaktoren vold og trusler om vold.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
3