BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om antallet af personer, der modtager en overførselsindkomst, som modtager mere i samlet offentlig indkomst end en person med et arbejde, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

3. februar 2022

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 119 (Alm. del) af

17. december 2021 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for antallet af personer, der modtager en overførsels-

indkomst, som modtager mere i samlet offentlig indkomst (inkl. fx boligstøtte)

end en person med et arbejde til HK-mindsteløn (hvor mulig offentlig støtte

som fx boligstøtte ikke er medtaget)?

Svar

Det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens offentlige ind-

komstoverførsler er for indkomståret 2020. Besvarelsen tager derfor udgangs-

punkt i, hvor mange der fik offentlige indkomstoverførsler over et niveau sva-

rende til HK-mindstelønnen i 2020.

I 2020 var mindstelønnen for en ufaglært ansat under HK’s butiksoverenskomst

19.388 kr. pr. måned, svarende til en årsløn på 232.656 kr. Hertil kommer arbejds-

giverens pensionsbidrag på 7,7 pct. og arbejdsgiverens ATP-bidrag. Det giver en

samlet årsløn på 252.843 kr. i 2020 inkl. ATP- og pensionsindbetalinger. Det skal

bemærkes, at der er tale om et teoretisk eksempel. En person ansat til mindsteløn-

nen for en ufaglært under HK’s butiksoverenskomst

vil typisk også modtage di-

verse løn- og genetillæg, hvorved den faktiske løn bliver højere end 252.843 kr.

I 2020 var der 52.450 personer fra 18 år og opefter, som modtog offentlige ind-

komstoverførsler, der sammenlagt oversteg 252.843 kr.,

jf. tabel 1.

Det skal bemær-

kes, at en ansat til mindstelønnen

–

givet civil- og forsørgerstatus og boligform

–

vil kunne modtage boligstøtte, børnetilskud, børne- og ungeydelse og grøn check,

hvorfor det vil være mere oplagt at opgøre antallet af personer, som får offentlige

indkomstoverførsler ekskl. boligstøtte, børnetilskud, børne- og ungeydelse og

grøn check over 252.843 kr. Opgøres de offentlige indkomstoverførsler ekskl. bo-

ligstøtte, børnetilskud, børne- og ungeydelse og grøn check var der 4.670 personer

fra 18 år og opefter, som fik offentlige overførsler, der oversteg 252.843 kr. Der

kan være forskellige individuelle forhold, såsom udbetaling af engangstillæg for

opsat pension eller særlige skattepligtige og skattefri ydelser, som gør, at personer

modtager overførsler, der overstiger 252.843 kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm., om antallet af personer, der modtager en overførselsindkomst, som modtager mere i samlet offentlig indkomst end en person med et arbejde, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Antal personer, som modtog offentlige indkomstoverførsler på mere end 252.843 kr. i 2020

Antal personer

(overførsler ekskl. bolig- (overførsler inkl. boligstøtte,

støtte, børne- og ungeydelse,

børne- og ungeydelse, bør-

børnetilskud og grøn check)

netilskud og grøn check)

Alle

Heraf:

Studerende

Kontanthjælpsmodtagere mv.

Dagpengemodtagere

Førtidspensionister

Folkepensionister

230

570

230

2.680

970

1.340

10.680

3.760

30.770

5.900

4.670

52.450

Opgørelsen omfatter dagpenge, kontanthjælp mv., offentlige pensioner inkl. efterløn og SU.

Opgørelsen omfatter dagpenge, kontanthjælp mv., offentlige pensioner inkl. efterløn, samt SU, boligstøtte,

grøn check, børne- og ungeydelse og børnetilskud

3):

Kontanthjælpsmodtagere mv. består af kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og

overgangsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, flekslønstilskud og

ressourceforløbsydelse mm.

Anm.: Det skal bemærkes, at udbetalinger af folke- og førtidspension ikke kan adskilles i indkomstregisteret.

Førtidspensionister dækker derfor over personer med positive udbetalinger af folke- og førtidspension, som

ved udgangen af 2020 var under 65 år, mens folkepensionister er personer med postive udbetalinger af folke-

og førtidspension, som ved udgangen af 2020 var 65 år eller ældre. Personer er inddelt i ydelseskategorier

efter størrelsen af udbetalingen af ydelserne. Dvs. en person er kategoriseret som kontanthjælpsmodtager,

hvis udbetalingen af kontanthjælp er større end udbetalingen af de andre offentlige indkomstoverførsler.

Opgørelsen omfatter personer, som er 18 år eller derover. Antallet af personer er afrundet til nærmeste 10

personer, hvorfor totalen afviger fra summen af enkeltelementerne.

Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.

1):

2):

Af de 52.450 personer var knap 6

pct. førtidspensionister, svarende til 30.770

personer, mens godt 20 pct. var kontanthjælpsmodtagere mv., svarende til 10.680

personer. Det relativt store antal kontanthjælpsmodtagere mv., som får offentlige

indkomstoverførsler på mere end 252.843 kr. i 2020, skal ses i lyset af, dels at

langt størstedelen af disse er forsørgere, dels at gruppen

–

ud over kontanthjælps-

modtagere

–

består af bl.a. revalidender og ledighedsydelsesmodtagere.

For revalidender og ledighedsydelsesmodtagere er den årlige ydelse op til hhv.

226.354 kr. og 201.455 kr. i 2020 svarende til dagpengesatsen og 89 pct. af dag-

pengesatsen. Kontanthjælpsmodtagere med børn kan få op til 196.644 kr. i 2020. I

2020 fik de 10.680 kontanthjælpsmodtagere mv. i gennemsnit udbetalt 24.430 kr. i

boligstøtte og 53.640 kr. i børne- og ungeydelse og børnetilskud.

I opgørelsens sidste søjle er alle offentlige indkomstoverførsler indeholdt, dvs.

dagpenge, kontanthjælp mv., offentlige pensioner inkl. efterløn, samt SU,

boligstøtte, grøn check, børne- og ungeydelse og børnetilskud. Det skal derfor

bemærkes, at denne opgørelse således omfatter både skattepligtige og skattefrie

indkomstoverførsler.

Side 3 af 4

Yderligere skal det bemærkes, at en person, som er i beskæftigelse, kan få beskæf-

tigelses- og jobfradrag. For en person i arbejde til en løn svarende til mindsteløn-

nen for ufaglærte i butiksoverenskomsten har beskæftigelses- og jobfradraget sam-

menlagt en efterskat værdi på 7.517 kr. i 2020. Hertil kommer, at en person i be-

skæftigelse svarende til mindstelønnen for ufaglærte i butiksoverenskomsten

–

gi-

vet forsørger- og civilstatus samt boligform

–

umiddelbart også vil kunne modtage

boligstøtte, børnetilskud, børne- og ungeydelse og grøn check.

En forsørger med ét barn, som bor i lejebolig, og som har en lønindkomst sva-

rende til mindstelønnen for ufaglærte i butiksoverenskomsten, kan få 47.236 kr. i

børne- og ungeydelse og 23.052 kr. i boligstøtte, svarende til sammenlagt 70.288

kr.,

jf. tabel 2.

Til sammenligning kan en enlig kontanthjælpsmodtager med ét barn

få sammenlagt 70.084 kr. i børne- og ungeydelse, børnetilskud og boligstøtte. Den

relativt store forskel i de to typeeksemplers boligstøtte skal ses i lyset af, at kon-

tanthjælpsmodtagerens boligstøtte reduceres som følge af kontanthjælpsloftet.

Begge typeeksempler har ikke udgifter til daginstitution, da deres indkomstgrund-

lag for daginstitutionsbetaling er under den nedre grænse for egenbetaling. Rådig-

hedsbeløbet for personen i beskæftigelse til en løn svarende til mindstelønnen for

ufaglærte i butiksoverenskomsten er 167.606 kr. pr. år, svarende til et månedligt

rådighedsbeløb på 13.967 kr. efter udgifter til bolig og fagforening. Tilsvarende

kan der opgøres et rådighedsbeløb efter udgifter til bolig på 146.462 kr. pr. år for

kontanthjælpsmodtageren, svarende til 12.205 kr. pr. måned.

Tabel 2

Årligt rådighedsbeløb for en kontanthjælpsmodtager og en person, som har en løn svarende til

mindstelønnen for ufaglærte på HK’s butiksoverenskomst. Begge er enlige med ét barn og bor i

lejebolig, 2020-niveau

Kontanthjælpsmodtager

Lønindkomst (ekskl. fradragsberettiget pension og

eget ATP-bidrag)

Kontanthjælp (ekskl. eget ATP-bidrag)

Boligstøtte

Børne- og ungeydelse og børnetilskud

Samlede indtægter

Indkomstskat

Boligudgifter

Udgifter til fagforening

Daginstitutionsbetaling

Rådighedsbeløb efter boligudgifter, daginstitutionsbe-

taling og udgifter til fagforening

183.120

7.848

62.236

253.204

50.778

55.965

146.462

HK'er på mindsteløn

222.679

23.052

47.236

292.967

62.948

55.965

6.449

167.606

Det bemærkes, at de opgjorte samlede indtægter både består af skattepligtigt løn- og overførselsindkomst,

samt skattefri boligstøtte og børne- og ungeydelse og børnetilskud.

Anm.: Det er lagt til grund, at både kontanthjælpsmodtageren og HK’eren på mindsteløn er enlige med ét barn på

0-2 år, som går i vuggestue. Begge typeeksempler bor i lejebolig på 70 m

og har en husleje på 57.833 kr. pr.

1):

Side 4 af 4

år. Det er endvidere antaget, at HK-eren på mindsteløn ikke indbetaler til en a-kasse og efterlønsordningen.

Det skyldes, at vedkommende her sammenlignes med en kontanthjælpsmodtager.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Finansministeriets familietypemodel.

Det kan således bemærkes, at selvom kontanthjælpsmodtageren modtager en sam-

let overførselsindkomst, der

overstiger lønnen for en HK’er ansat til mindsteløn-

nen, har HK’eren et årligt rådighedsbeløb, der er godt 21.000 kr. højere end kon-

tanthjælpsmodtageren.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister