BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 30/11-2021 fra 15 lokale 3F-afdelinger om et mere trygt dagpengesystem, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021 - 11604

d. 11. januar 2022

Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 15. december 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 113 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

beskæftigelsesudvalget.

Spørgsmål nr. 20:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelse af 30. november 2021 fra 15 lokale

3F-afdelinger om et mere trygt dagpengesystem, jf. BEU alm. del

–

bilag 77.

”

Svar:

Som jeg læser henvendelsen fra de 15 lokale 3F-afdelinger, så rejser de tre bekym-

ringer:

1) Kompensationsgraden i dagpengesystemet er for lav, og regeringens forslag

om et beskæftigelsestillæg de første tre måneder ledig tilgodeser kun de stær-

keste og i en for kort periode.

2) Bekymring for faldende forsikringsgrad i dagpengesystemet.

3) Kritik af tidligere beregninger og regneprincipper på dagpengeområdet med

udgangspunkt i et notat fra Cevea og kronik fra fagbevægelsens økonomer.

Ad 1)

Regeringen mener, at dagpengesystemet er en helt afgørende del af den danske mo-

del. Derfor skal dagpengesystemet være en attraktiv forsikringsordning og et

grundlæggende værn mod tab af arbejdsindkomst i forbindelse med arbejdsløshed.

Derfor følger regeringen udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad tæt og har

med udspillet

Danmark kan mere I

foreslået et beskæftigelsestillæg til dagpengene,

som giver et markant løft af dagpengesatsen i starten af dagpengeperioden for rig-

tig mange dagpengemodtagere.

Personer, der er berettede til beskæftigelsestillægget, vil kunne modtage op til ca.

24.500 kr. i dagpenge inkl. tillægget i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Retten til beskæftigelsestillæg betinges af, at en person har været medlem af en a-

kasse i de seneste fire sammenhængende år, og sammenlagt har to års fuldtidsbe-

skæftigelse inden for de seneste tre år.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 30/11-2021 fra 15 lokale 3F-afdelinger om et mere trygt dagpengesystem, til beskæftigelsesministeren

For regeringen har det været vigtigt at øge indkomstsikkerheden for de mange

mennesker, som i flere år har indbetalt til en a-kasse og har en stærk tilknytning til

arbejdsmarkedet og som ser dagpengesystemet som et sikkerhedsnet mellem to job.

Det vil samtidig gøre det mere attraktivt at forsikre sig for personer, der normalt

ikke trækker så meget på dagpengesystemet, og som har bidraget til det kollektive

system i flere år. Dermed styrkes sammenhængskraften og robustheden i dagpen-

gesystemet.

Afgrænsningen af periode og målgruppe skal ses i sammenhæng med, at det giver

mulighed for at give et betydeligt løft af dagpengesatsen uden at gå på kompromis

med, at det forsat skal være attraktivt at tage et arbejde.

Rigtig mange a-kassemedlemmer vil få mulighed for at få beskæftigelsestillægget.

Opgørelse viser at ca. 52.000 personer, der blev indplaceret i dagpengesystemet i

2019, ville opfylde kravene til beskæftigelsestillægget, svarende til knap 60 pct. af

de personer, der blev indplaceret med den maksimale dagpengesats i 2019. Dermed

er de dagpengemodtagere, som ikke vil kunne få tillægget, altovervejende dimit-

tenddagpengemodtagere og dagpengemodtagere, som allerede får den maksimale

kompensation i dagpengesystemet på 90 procent af forudgående lønindkomst.

Derudover skal det bemærkes, at knap 40 procent af de dagpengemodtagere, som

påbegyndte deres ledighedsforløb i 2019, har en varighed på under 3 måneder.

Det er baggrunden for, at regeringen har valgt at styrke dagpengesystemet med et

beskæftigelsestillæg i starten af dagpengeperioden.

Ad 2)

Det er væsentligt for regeringen, at der er bred opbakning til dagpengesystemet, så

det fortsat kan sikre tryghed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Hvis flere bidrager

til det kollektive a-kassesystem styrkes sammenhængskraften på det danske ar-

bejdsmarked. Det var bl.a. derfor regeringen som noget af det første afskaffede op-

holdskravet for ret til dagpenge, idet det svækkede tilknytningen til dagpengesyste-

met.

Samtidig har regeringen med udspillet

Danmark kan mere I

foreslået en række for-

bedringer af dagpengesystemet. Det omhandler

–

som nævnt ovenfor

–

et beskæfti-

gelsestillæg, som skal sikrer en mere tryg overgang fra beskæftigelse til ledighed

og gøre det mere attraktivt for personer med en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet

og lav risiko for ledighed at forblive medlem af en a-kasse.

Derudover foreslås det i udspillet, at permanentgøre 110 procent dagpenge under

uddannelsesløft og at ændre reglerne for

de såkaldte ’tekniske

belægninger’, så

fleksible medarbejdere, der tager weekendvagter eller lange vagter, ikke stilles

økonomisk dårligere i dagpengesystemet end andre.

Regeringen holder løbende øje med, om der sker markante ændringer i tilslutnin-

gen til dagpengesystemet. Der er på nuværende tidspunkt ikke sket en markant re-

duktion i tilslutningen. Tværtimod er antallet af medlemmer steget. Konkret er an-

tallet af dagpengeforsikrede medlemmer steget med knap 50.000 fra ca. 2,20 mio. i

januar 2019 og 2020 til knap 2,25 mio. i januar 2021. Stigningen kan skyldes Co-

vid-19, hvilket skal ses i sammenhæng med, at flere kan være blevet mere opmærk-

som på vigtigheden af forsikringsordningen.

Ad 3)

Regneprincipperne skal i videst mulig omfang afspejle den nyeste viden på områ-

det, og er derfor løbende under revision. Finansministeriet og Beskæftigelsesmini-

steriet gennemgår løbende litteraturen på området, ligesom de også selv foretager

effektevalueringer af reformer. Større reformer af dagpengesystemet er imidlertid

forholdsvis sjældne, og det er ikke altid at effekten af en reform kan isoleres fra an-

dre forhold på arbejdsmarkedet. Der er siden Dagpengekommissionens arbejde

ikke identificeret nyere viden, som har givet anledning til at ændre på de adfærds-

effekter, som er grundlaget for beregninger af de dynamiske effekter på dagpenge-

området.

Derudover er der kritik af, at der ved tidligere beregninger i BEU 63 og 64 (2020)

kun er regnet på en isoleret virkning på dagpenge ved en højere dagpengesats. Kri-

tikken består i, at der ikke er medregnet et betydeligt offentlig provenu ved at a-

kassemedlemsbidraget vil stige, når den maksimale dagpengesats stiger. Det skal

dog bemærkes, at der ligeledes ikke er medregnet virkning på andre ydelser, hvis

sats er fastsat med udgangspunkt i den maksimale dagpengesats. Det gælder blandt

andet syge- og barselsdagpenge, efterløn, fleksjob mv. Årsagen til, at der ikke er

medregnet virkning på relaterede ydelser og bidrag, skyldes at det ikke eksplicit

fremgår af spørgsmålet.

Udgifterne ved at medregne virkning på de relaterede ydelser af en højere dagpen-

gesats er mange gange højere end indtægten ved et højere medlemsbidrag. Dermed

er det ikke en korrekt kritik, at der i beregningerne konsekvent sker en overvurde-

ring af udgifterne og undervurdering af indtægterne, når der kun regnes på en isole-

ret virkning på dagpenge ved en højere dagpengesats.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Beskæftigelsesminister