BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om forskellen mellem reguleringen af folkepensionen på 1,2% i 2022 og stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne lønmodtagere på 1,9% i 2020, til finansministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

10. januar 2022

Svar på BEU (alm. del) spørgsmål nr. 105 af 14. december 2021

stillet efter ønske fra udvalget

Spørgsmål

Vil ministeren forklare forskellen mellem reguleringen af folkepensionen på 1,2%

i 2022 og stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for

voksne lønmodtagere på 1,9% i 2020 ifølge DA's strukturstatistik, herunder an-

give hvor stor en del af forskellen der skyldes, at løn under fravær, bidrag til ATP

samt arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsordninger fratrækkes i opgørel-

sen af reguleringen af folkepensionen?

Svar

Satsreguleringsprocenten for 2022 er beregnet på baggrund af DA's StrukturStati-

stik 2020 med den afgrænsning af årslønnen, der fremgår af

Bekendtgørelse om bereg-

ning af satsreguleringsprocenten m.v.

På den baggrund blev lønstigningstakten til brug

for beregningen af satsreguleringsprocenten opgjort til 1,2 pct. i 2020.

Bruttoårslønnen til beregning af satsreguleringsprocenten opgøres ved at sam-

menveje den gennemsnitlige bruttoårsløn for henholdsvis arbejdere og funktionæ-

rer i lønåret og året før, hvor vægtene er den relative fordeling af antallet af ar-

bejdsdage for henholdsvis arbejdere og funktionærer i året før lønåret. Denne me-

tode fremgår af bekendtgørelsen og afviger fra metoden anvendt i DA's Struktur-

Statistik, hvor stigningstakten er uvægtet.

Ved beregningen af satsreguleringsprocenten tages der på den måde højde for for-

skydninger på arbejdsmarkedet i sammensætningen af arbejdere og funktionærer. I

DA’s

StrukturStatistik var lønstigningen for arbejdere 1,5 pct., mens den for funk-

tionærer var 1,6 pct. i 2020. Den uvægtede stigningstakt på 1,9 pct.

ifølge DA’s

StrukturStatistik indeholder derfor en sammensætningseffekt fra, at arbejderes an-

del af det samlede antal arbejdsdage faldt i 2020 samtidig med, at arbejdere i gen-

nemsnit har lavere timelønninger end funktionærer,

jf. Statistikudvalget Statusrapport,

4. kvartal 2021.

Herudover afviger lønbegrebet til opgørelse af satsreguleringsprocenten blandt

andet ved, at timelønnen opgøres ekskl. løn under fravær og ekskl. arbejdsgiveres

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om forskellen mellem reguleringen af folkepensionen på 1,2% i 2022 og stigningen i den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg for voksne lønmodtagere på 1,9% i 2020, til finansministeren

Side 2 af 2

og lønmodtageres bidrag til ATP samt arbejdsmarkedspensioner og andre pensi-

onsordninger,

jf. Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten m.v.

Bidragene fra

henholdsvis fravær og pension udgør hver især knap 0,2 pct.-point og i alt godt

0,3 pct.-point i 2020. Det bemærkes, at de tilsvarende bidrag historisk har været

mindre og for 2020 primært kan henføres til forskydninger i sammensætningen in-

den for grupperne af arbejdere og funktionærer.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister