BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvordan ministeriet forventer energipriserne udvikler sig de næste 5-10 år fordelt på forskellige energikilder, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

7. januar 2022

J nr.

2021-4836

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2021 stillet mig følgende spørgs-

mål 100 alm. del, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 100

Vil ministeren i forlængelse af Ældre Sagens henvendelse til Beskæftigelsesudval-

get oplyse, hvordan ministeriet forventer energipriserne udvikler sig de næste 5-10

år på forskellige energikilder?

Der henvises til BEU alm. del – bilag 45

Svar

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om den forventede udvikling i

energipriserne for el, gas, flydende brændsler og fjernvarme.

I forhold til forventede energipriser for el, gas og flydende brændsler er prisfrem-

skrivningerne baseret på Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning. Energi-

styrelsen bemærker i den forbindelse, at langsigtede fremskrivninger af energipri-

ser er baseret på en lang række antagelser om bl.a. økonomisk vækst og politiske

tiltag, og er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Ændringer i disse antagelser

kan medføre væsentlige ændringer i de angivne priser. Ligeledes har økonomiske

konjunkturer og den geopolitiske udvikling stor indflydelse.

Prisudviklingen for el

Figur 1 viser de historiske priser for de seneste fire år sammen med forwardpri-

serne for 2022 og 2023. De realiserede priser er årlige, gennemsnitlige priser frem

til og med udgangen af 2021 og forwardpriserne er fra starten af 2022. Forwardpri-

serne afspejler markedsforventningerne, men lægger sig også typisk tæt op af den

eksisterende markedspris. På længere sigt er handlen på forwardmarkedet be-

grænset, og forwardpriserne vurderes derfor ikke anvendelige som generelle skøn.

Figur 1 viser en større stigning i elprisen for 2021 og forventeligt i 2022 og 2023 i

forhold til tidligere års priser, og ikke mindst i forhold til 2020, hvor elprisen var hi-

storisk lav. Den lave elpris i 2020 skyldtes primært store nedbørsmængder og lave

temperaturer i starten af året. Det forventes, at elprisen fra det aktuelle høje niveau

igen vil falde.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

BEU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvordan ministeriet forventer energipriserne udvikler sig de næste 5-10 år fordelt på forskellige energikilder, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1. Forwards og realiserede

elpriser, 2018-2023

1400

1200

Figur 2. Fremskrevede priser,

2024-2030

2022-Kr/MWh

1000

800

600

400

200

2018 2019 2020 2021 2022 2023

Anm.:

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Kilde:

2022-priser. Priserne for 2018-2021 er historiske elpriser. Forwardpriserne for 2022 og

2023 er et gennemsnit af årets to handelsdage og dækker over priserne fra februar 2022 til

december 2023. De fremskrevede priser fra 2024 og frem er modelfremskrevede.

Nord pool Spot, Nasdaq OMX og KF21 (partiel opdatering).

Figur 2 viser den modelbaserede elpris fra 2023 og frem fra Energistyrelsens sene-

ste elprisfremskrivning udarbejdet i september 2021.

Energistyrelsen beregner og offentliggør længere elprisfremskrivninger to gange år-

ligt. Den ene i forbindelse med udarbejdelse af Klimafremskrivningen (KF) i foråret

og den anden i forbindelse med Analyseforudsætningerne til Energinet (AF) i efter-

året. Dertil laves der 1-2 årlige, partielle opdateringer af elprisen fra Klimafremskriv-

ningen. Den seneste elprisfremskrivning fra Energistyrelsen er en partiel opdate-

ring af KF21-elprisen udarbejdet i september 2021 til brug for VE-støttefremskriv-

ningen til budgettering på finansloven. Denne elprisfremskrivning er sammensat af

de daværende realiserede markedspriser og forwardpriser i 2021, forwardpriser i

2022 og modelbaserede elpriser fra 2023 og frem.

Det bemærkes, at elpriserne i de to figurer ikke kan anskues i direkte sammen-

hæng idet modelfremskrivningerne er udarbejdet tilbage i september 2021, mens

de realiserede priser er årlige, gennemsnitlige priser frem til og med udgangen af

2021 og forwardpriserne er fra starten af 2022. Figurerne kan dog være med til at

give en indikation på den forventede prisudvikling i elmarkedet. De fremadrettede

prisforventninger skal ligeledes ses som et gennemsnitligt forventet niveau, hvorfra

der må forventes periodiske udsving af såvel kortere som længere varighed.

Side

2/5

Prisudviklingen for gas

Energistyrelsen udarbejder en brændselsprisfremskrivning efter fast metode én

gang årligt. Den seneste fremskrivning af naturgasprisen fra Energistyrelsen er ud-

arbejdet i december 2021. Fremskrivningen består af realiserede markedspriser og

forwardpriser på kort sigt og modelbaserede priser fra IEA’s World Energy Outlook

på lang sigt.

Metoden afspejler et hensyn mellem dels at inddrage den seneste tids udvikling via

markedsforventningerne og dels at inddrage relevant information om udbud og

prisudvikling på længere sigt. Forwardpriser vurderes generelt ikke at være

velegnede til hverken mellem- eller langsigtede fremskrivninger, hvorimod World

Energy Outlook på denne horisont inkluderer information om forventede teknologi-

ske og økonomiske forhold for udbud og efterspørgsel, som kan forventes at have

effekt på brændselspriser.

Figuren viser den forventede udvikling i naturgasprisen frem mod 2030. I 2020 var

naturgasprisen historisk lav og steg kraftigt i anden halvdel af 2021. Markedsfor-

ventningerne indikerer, at den gennemsnitlige gaspris i 2022 forventes højere end

den gennemsnitlige gaspris i 2021 set over hele året. Herefter forventes en norma-

lisering af gasprisens niveau. Fra 2025 og frem mod 2030 forventes naturgasprisen

at stige i størrelsesordenen 2-3 pct. årligt.

Anm.: Priserne er årlige gennemsnit og viser importprisen på naturgas. Seneste gasprisfremskrivning er

fra december 2021. Realiserede priser i 2018-2021 er spotpriser fra den danske gasbørs ETF (Ex-

change Transfer Facility). Forventede priser er baseret på forwardpriser fra den tyske gasbørs THE

(Trading Hub Europe) og langsigtede gaspriser fra IEA’s World Energy Outlook 2021. I 2022-2023 an-

vendes forwardpriser fra THE, herefter sammenvejes forwardpriser med langsigtede gaspriser fra IEA.

Kilde: Energistyrelsens brændselsprisfremskrivning 2021.

Side

3/5

Prisudviklingen for flydende brændsler (olie, petroleum og flaskegas)

Energistyrelsen fremskriver ikke specifikt priser på petroleum og flaskegas. Begge

produkter er baseret på råolie, hvorfor ændringer i råolieprisen antages at blive af-

spejlet i ændringer i priser på petroleum og flaskegas.

Den seneste fremskrivning af råolieprisen er udarbejdet af Finansministeriet i de-

cember 2021.

Figuren viser den forventede udvikling i råolieprisen frem mod 2030. Det bemær-

kes, at udviklingen i prisen på råolie og naturgas nogenlunde afspejler samme ten-

dens. Råolieprisen var historisk lav i 2020, men steg markant i 2021. Markedsfor-

ventningerne indikerer, at den gennemsnitlige oliepris i 2022 forventes højere end

den gennemsnitlige olie i 2021 set over hele året. Herefter forventes råolieprisen at

falde til et mere stabilt niveau.

Anm: Priserne er årlige gennemsnit og viser importprisen på råolie. Priserne på kort sigt er baseret på

realiserede markedspriser og forwardpriser, mens priserne på længere sigt er baseret på IEA’s World

Energy Outlook.

Kilde: Finansministeriets fremskrivning af råolieprisen, december 2021.

Prisudviklingen for fjernvarme

I forhold til spørgsmålet om den forventede udvikling i fjernvarmepriserne de næste

5-10 år kan jeg oplyse, at fjernvarme ofte er baseret på en række forskellige varme-

forsyningstyper, herunder anlæg der anvender affald, forskellige biomassetyper,

elektricitet m.v. Udviklingen af fjernvarmepriserne vil være afhængig af det enkelte

fjernvarmeselskabs anlægssammensætning, muligheder for udglatning af priser og

energiprisudviklingerne for de respektive energiinput. Der findes ikke – som for el,

gas og olie – et fremadskuende marked (forwardmarked), hvor der kan observeres

priser. Hertil er der et stort antal fjernvarmeområder med forskellige priser, hvorfor

fremskrivning af én fjernvarmepris ikke vil være retvisende.

Side

4/5

Det bemærkes imidlertid generelt, at størstedelen af fjernvarmeproduktionen er til-

knyttet fjernvarmesystemer, der anvender flere energikilder og produktionstyper.

De fleste fjernvarmekunder forventes derfor typisk at blive mindre hårdt ramt ifm.

udsving i enkelte energipriser, om end der kan være undtagelser, fx i områder, hvor

forsyningen i høj grad er bundet op på naturgas.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

5/5