Beretning af almen art - 2021-22 nr. 4

2021-22
Alm.del Beretning 4
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 1. december 2021

Beretning

dokumentation for og gradvis tilbagevenden ved folketingsmedlemmers

sygdom

1. Formål

Præsidiet og Folketingets gruppeformænd holdt i det for-

gangne folketingsår en møderække for at drøfte en række

forskellige temaer i forbindelse med det parlamentariske

arbejde bl.a. på grundlag af erfaringerne fra tiden med co-

vid-19.

På det sidste af de nævnte møder den 29. september 2021

afsluttede Præsidiet og gruppeformændene drøftelserne med

en opfordring til, at Udvalget for Forretningsordenen arbej-

der videre med en række nærmere afgrænsede temaer fra

møderækken.

Udvalget for Forretningsordenen besluttede på denne

baggrund på sit møde den 6. oktober 2021 bl.a. at arbejde

videre med spørgsmål om dokumentationskrav ved folke-

tingsmedlemmers sygeorlov og rammerne for gradvis tilba-

gevenden fra sygeorlov.

Uanset at hvervet som folketingsmedlem ikke generelt

kan sidestilles med et ansættelsesforhold, har udvalget i det-

te arbejde haft den målsætning, at ordningen for sygeorlov

i Folketinget i højere grad afspejler de rammer og vilkår,

der gælder på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at der som det

helt klare udgangspunkt stilles krav om dokumentation for

sygdom.

Udvalget for Forretningsordenen har på denne baggrund

opstillet nye retningslinjer i denne beretning, som fremover

bør følges ved folketingsmedlemmers sygeorlov.

2. Gældende regler

Folketingets forretningsorden giver mulighed for, at fol-

ketingsmedlemmer under forskellige omstændigheder kan

meddeles orlov, bl.a. hvis et medlem over for formanden

erklærer, at vedkommende på grund af sygdom ikke vil

kunne deltage i Folketingets møder i mindst 7 dage. Fol-

ketingets beslutning om meddelelse af orlov tages efter

mundtlig indstilling fra formanden og uden forudgående

forhandling. Samtidig træffer Folketinget efter indstilling

fra Udvalget til Valgs Prøvelses beslutning om, at medlem-

mets stedfortræder indtræder som midlertidigt medlem af

Folketinget. Reglerne om orlov findes i forretningsordenens

kapitel XV.

Et medlem, som er meddelt orlov, herunder på grund af

sygdom, kan ikke deltage i det formelle parlamentariske ar-

bejde, herunder deltage i møder i Folketingssalen, fremsætte

lov- og beslutningsforslag, stille spørgsmål og forespørgsler

og være medlem af Folketingets udvalg.

Efter reglerne i lov om valg til Folketinget bevares retten

til vederlag som folketingsmedlem under orlov på grund af

bl.a. sygdom, dog bevares retten til vederlag ikke under

orlov af private årsager. Sideløbende hermed oppebærer

stedfortræderen vederlag under sit virke som midlertidigt

medlem.

Efter hidtidig praksis stilles der ikke krav om nogen do-

kumentation for sygdom som betingelse for meddelelse af

sygeorlov. Medlemmets erklæring herom over for Folketin-

gets formand – som typisk gives som en forholdsvis formløs

meddelelse via Lovsekretariatet – er således i praksis en

tilstrækkelig betingelse for, at sagen om meddelelse af orlov

og indkaldelse af stedfortræderen som midlertidigt medlem

sættes på dagsordenen for et møde i Folketinget.

3. Udvalgets overvejelser

Det ligger i sagens natur, at folketingsmedlemmer på

samme måde som alle andre mennesker kan blive syge, med

den konsekvens at de i kortere eller længere perioder ikke

har mulighed for at varetage deres hverv. Samtidig er det

vigtigt, at Folketinget, uanset at nogle af dets medlemmer

måtte blive ramt af sygdom, udgør en effektiv folkerepræ-

sentation, og at dets indre styrkeforhold afspejler vælgernes

vilje som udtrykt ved det seneste folketingsvalg frem for at

variere tilfældigt, som følge af at visse af dets medlemmer

nødtvunget er fraværende.

Udvalget for Forretningsordenen finder det på den bag-

grund grundlæggende rimeligt og fornuftigt, at folketings-

medlemmer, som rammes af sygdom af en vis varighed, kan

AX027019

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 4

meddeles orlov, således at der kan indkaldes en stedfortræ-

der til at varetage det parlamentariske hverv. Henset til, at

også personer på arbejdsmarkedet i almindelighed er sikret

løn eller et andet forsørgelsesgrundlag under sygdom, fin-

der udvalget det endvidere rimeligt, at folketingsmedlemmer

under sygeorlov fortsat oppebærer vederlag.

I forlængelse af de nævnte drøftelser mellem Præsidiet

og kredsen af gruppeformænd finder Udvalget for Forret-

ningsordenen imidlertid, at der er grund til at tage den

hidtidige praksis, hvorefter sygeorlov meddeles alene på

grundlag af vedkommende medlems erklæring over for for-

manden, op til overvejelse.

Udvalget vurderer i den forbindelse, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt, hvis folketingsmedlemmer ses at være helt

fri for dokumentationskrav m.v. i forbindelse med fravær

med vederlag på grund af sygdom, mens borgerne i øvrigt

i mange tilfælde omfattes af krav til dokumentation, opfølg-

ning m.v., når de befinder sig i en lignende situation. Dette

gælder efter udvalgets opfattelse, uanset at hvervet som fol-

ketingsmedlem beror på en tillidserklæring i form af et valg

og således ikke generelt kan sidestilles med et ansættelses-

forhold.

Samtidig er det efter udvalgets opfattelse ønskeligt, at

sygeorlov forbeholdes tilfælde, hvor vedkommende medlem

på grund af sygdom faktisk ikke kan varetage sit hverv. For

dette taler et hensyn til ansvarlig brug af offentlige midler,

idet Folketinget under et medlems sygeorlov udreder to ve-

derlag for ét folketingsmandat. Tilsvarende taler efter udval-

gets opfattelse hensynet til, at det medlem, der af vælgerne

er overladt et folketingsmandat, også så vidt muligt bør være

den, der faktisk varetager mandatet.

Udvalget noterer sig, at det er indgået i overvejelserne

mellem Præsidiet og kredsen af gruppeformænd, hvorvidt

ansvaret for at modtage og agere på dokumentation for

sygdom i forbindelse med orlovsansøgninger primært bør

påhvile Folketingets Administration, som handler på vegne

af Folketingets formand, eller folketingsgrupperne. Udval-

get bemærker i den forbindelse, at der – naturligvis med

respekt for det enkelte folketingsmedlems frie stilling i

henhold til grundloven – allerede tilkommer folketingsgrup-

perne en væsentlig praktisk rolle med at tilrettelægge og

fordele det parlamentariske arbejde blandt gruppens med-

lemmer. Hertil kommer, at det efter udvalgets opfattelse

kan antyde en lidt for vidtgående lighed med et ansættelses-

forhold, hvis Folketingets Administration, der handler på

formandens vegne, sættes i en kontrollerende rolle over for

det enkelte folketingsmedlem i forbindelse med orlovsan-

modninger. Ydermere bør det erindres, at det i høj grad er

i folketingsgruppernes interesse, at der kan meddeles syge-

orlov og indkaldes en stedfortræder, idet det sygdomsramte

medlem ellers blot vil kunne fortsætte som medlem uden

orlov, men på grund af sygdommen uden at varetage noget

faktisk parlamentarisk arbejde. Udvalget finder det således

mest nærliggende, at det er folketingsgrupperne, som vareta-

ger den nævnte opgave.

Af de anførte grunde finder udvalget, at de nedenfor an-

førte retningslinjer fremover bør følges ved anmodning om

og meddelelse af sygeorlov.

4. Ny praksis

Et folketingsmedlem, som ønsker sygeorlov, skal – som

det følger af forretningsordenens gældende regler – afgive

en erklæring herom over for Folketingets formand. Dette

forudsættes at kunne ske på den samme forholdsvis form-

løse måde via Lovsekretariatet som hidtil, dvs. typisk pr. e-

mail fra medlemmet eller gruppeformanden for medlemmets

folketingsgruppe.

Medlemmet skal indhente dokumentation for sygdom-

men i form af en lægeerklæring eller andet, f.eks. en indkal-

delse til operation el.lign. Dokumentationen forevises hur-

tigst muligt for medlemmets gruppeformand.

I tilfælde, hvor gruppeformanden har grund til at anse

det for helt åbenlyst, at vedkommende medlem er syg og

ikke kan varetage det parlamentariske arbejde, kan gruppe-

formanden undlade at forlange dokumentation forevist. Der

henses til tilfælde, hvor sygdom så indlysende foreligger, at

det vil forekomme meningsløst eller ligefrem stødende at

udbede sig dokumentation.

Gruppeformanden orienterer skriftligt Folketingets for-

mand via Lovsekretariatet om, at det er godtgjort, at syg-

dom foreligger, jf. ovenstående. Dokumentation skal dog

ikke forevises for eller fremsendes til Lovsekretariatet, og

sygdommens art eller forventede varighed skal ikke oplys-

es. Orlovsanmodningen behandles herefter som efter nuvæ-

rende praksis, det vil sige, at sagen sættes på dagsordenen

for et møde i Folketinget med henblik på meddelelse af

orlov og indkaldelse af stedfortræder, og der indhentes ind-

stilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse om spørgsmålet om

godkendelse af stedfortræderen. Formanden orienterer som

led i sin indstilling om meddelelse af orlov om, at det over

for formanden er oplyst, at det er godtgjort, at sygdom fore-

ligger. Det forudsættes, at orlov – som efter hidtidig praksis

– som hovedregel meddeles uden tidsbegrænsning.

Sendes selve orlovsanmodningen fra gruppeformanden

efter aftale med medlemmet, vil det naturligvis være nærlig-

gende, at oplysningen om, at det er godtgjort, at sygdom

foreligger, allerede gives ved samme lejlighed.

Er det ikke godtgjort, at sygdom foreligger, meddeler

gruppeformanden Folketingets formand dette via Lovsekre-

tariatet. Orlovsanmodningen behandles herefter ikke videre,

og vedkommende medlem orienteres herom. Medlemmet vil

herefter have mulighed for at søge såkaldt privat orlov, hvis

det ønskes, dvs. orlov uden vederlag.

For så vidt angår medlemmer af Folketinget, der ikke

er medlemmer af en folketingsgruppe, eller som er medlem-

mer af en »enkeltmandsgruppe«, finder udvalget, at den

ovennævnte procedure ikke skal finde anvendelse. Det inde-

bærer, at en erklæring fra medlemmet til formanden om, at

den pågældende er syg, i sig selv vil kunne danne grundlag

for meddelelse af orlov.

Eventuelle udgifter til indhentning af dokumentation for

sygdom forudsættes afholdt af vedkommende medlem selv

eller af folketingsgruppen efter nærmere aftale i gruppen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker i til-

knytning til ovenstående at bemærke, at Dansk Folkeparti

havde fundet det mere hensigtsmæssigt, hvis opgaven med

at modtage og vurdere dokumentation for sygdom var kom-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 4

met til at påhvile Folketingets Administration frem for grup-

peformændene.

5. Politiske aktiviteter under sygeorlov

Udvalget for Forretningsordenen noterer sig, at der i

forbindelse med drøftelserne mellem Præsidiet og kredsen

af gruppeformænd tillige har været rejst spørgsmål om

rammerne for folketingsmedlemmernes politiske aktiviteter

under sygeorlov.

I den forbindelse ønsker udvalget at gøre opmærksom

på, at Folketinget på ethvert givet tidspunkt består af højst

179 medlemmer. Dette indebærer bl.a., at det grundlæggen-

de ikke er muligt at »dele« et folketingsmandat, f.eks. som

alternativ til at søge orlov eller i forbindelse med tilbageven-

den efter orlov – man må nødvendigvis enten være helt på

orlov eller slet ikke.

Samtidig er det efter udvalgets opfattelse af væsentlig be-

tydning, at ordningen for folketingsmedlemmers sygeorlov

anvendes på en måde, der – også i offentligheden – viser,

at sygeorlov alene meddeles i tilfælde, hvor vedkommende

medlem på grund af sygdom faktisk ikke kan varetage sit

hverv.

Disse forhold bør efter Udvalget for Forretningsordenens

opfattelse føre til, at medlemmer, som er meddelt orlov på

grund af netop sygdom, udviser en betydelig tilbageholden-

hed med at deltage i politiske begivenheder uden for det

formelle folketingsarbejde. Som eksempler kan nævnes del-

tagelse i politiske tv-programmer, interview, paneldebatter

osv. Udvalget opfordrer til, at de rimelige rammer for sådan-

ne aktiviteter under orlov drøftes i folketingsgrupperne, og

at det herunder overvejes, om ikke også disse aktiviteter

hensigtsmæssigt kan overlades til vedkommende medlem-

mers stedfortrædere eller andre.

6. Tilbagevenden fra sygeorlov

Efter en sygdomsperiode vil det ofte være ønskeligt at

søge at vende tilbage til sin beskæftigelse i en gradvis pro-

ces, f.eks. med nedsat arbejdstid i en periode. Det gælder for

folketingsmedlemmer i forbindelse med tilbagevenden fra

sygeorlov såvel som for andre i samfundet.

Til forskel fra personer i ansættelsesforhold i almindelig-

hed har folketingsmedlemmer naturligvis ingen fast arbejds-

tid. Der er således formelt meget vide rammer for, at det

parlamentariske arbejde kan tilrettelægges på en måde, som

tilgodeser, at et medlem, som er vendt tilbage fra sygeorlov,

i en periode kan have behov for en reduceret arbejdsintensi-

tet. Udvalget for Forretningsordenen opfordrer til, at folke-

tingsgrupperne gør brug af de muligheder, når situationen

opstår.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand