Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

2021-22
Alm.del Beretning 25
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022

Beretning

EU-reformgruppens anbefalinger

1. Baggrund

Folketingets Europaudvalg nedsatte den 4. juni 2020 en

særlig ekspertgruppe, EU-reformgruppen, som fik til opga-

ve at komme med anbefalinger til, hvordan Folketinget

kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol

med EU-politikken. Medlemmerne af gruppen blev udpe-

get under særlig hensyntagen til deres viden om statsretten

og EU-retten og deres erfaring med samspillet mellem Fol-

ketinget og regeringen i behandlingen af EU-sager og de

udfordringer, som dette samarbejde giver. Claus Larsen-Jen-

sen (tidligere folketingsmedlem og formand for Europaud-

valget), Helle Krunke (professor i forfatningsret på Det

Juridiske Fakultet på Københavns Universitet), Claus Gru-

be (tidligere EU-ambassadør og departementschef i Uden-

rigsministeriet), Holger K. Nielsen (tidligere minister og

folketingsmedlem og medlem af Europaudvalget og Det

Udenrigspolitiske Nævn), Connie Hedegaard (tidligere EU-

kommissær og folketingsmedlem og minister), Jens-Peter

Bonde (tidligere medlem af Europa-Parlamentet) og Sinne

Backs Conan, europapolitisk direktør for Finans Danmark,

deltog i EU-reformgruppens arbejde, mens Uffe Østergaard

(professor emeritus i europæisk historie ved Copenhagen

Business School) indtrådte ved Jens-Peter Bondes død den

4. april 2021.

Rapporten »Folketinget i Europa – Europa i Folketinget«

blev afgivet af EU-reformgruppen i oktober 2021. Rappor-

ten blev omdelt til Europaudvalget den 7. oktober 2021 og

derefter fremsendt til Udvalget for Forretningsordenen. Rap-

porten fremgår af EUU alm. del – bilag 564, folketingsåret

2021-22.

Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde

den 26. januar 2022 et underudvalg til at gennemgå EU-re-

formgruppens 22 anbefalinger, med henblik på at underud-

valget skulle afgive indstilling til Udvalget for Forretnings-

ordenen om, hvorvidt og i givet fald hvordan anbefalingerne

vil kunne implementeres. Kommissoriet for underudvalget

fremgår af UFO alm. del – bilag 60, folketingsåret 2021-22.

Underudvalget har som afslutning på sit arbejde opford-

ret Udvalget for Forretningsordenen til at afgive denne be-

retning.

2. EU-reformgruppens anbefalinger og udvalgets

konklusioner

2.1. Partilederdebat om danske EU-prioriteter (anbefaling

2.1.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget hvert femte

år i juni i forlængelse af valget til Europa-Parlamentet af-

holder en debat på partilederniveau i Folketingssalen om

danske EU-prioriteter for de kommende 5 år, og at denne

debat skal munde ud i en vedtagelse.

2.1.2. Udvalgets holdning

Udvalget deler EU-reformgruppens ønske om, at Folke-

tinget i højere grad end i dag skal engagere sig i og søge

indflydelse på EU’s strategiske dagsorden. Udvalget tilslut-

ter sig derfor EU-reformgruppens forslag om, at der i for-

længelse af europaparlamentsvalget afholdes en forespørg-

selsdebat i Folketinget om de danske EU-prioriteter for de

kommende 5 år. En vedtagelse i forlængelse af forespørg-

selsdebatten kan være med til at sikre, at den danske euro-

papolitiske linje ligger inden for det, et flertal er nået til

enighed om, idet det dog bemærkes, at et eventuelt nyt fler-

tal i Folketinget vil kunne anlægge en anden europapolitisk

linje.

Udvalget opfordrer på den baggrund en kreds af repræ-

sentanter fra de politiske grupper – f.eks. EU-ordførerne –

til i fællesskab at stille en forespørgsel til udenrigsministe-

ren i løbet af efteråret efter valget til Europa-Parlamentet om

danske EU-prioriteter for de kommende 5 år, med henblik

på at debatten kan munde ud i en folketingsvedtagelse om

de danske EU-prioriteter. Afsluttes forespørgslen med en

vedtagelse, sendes denne til Kommissionen med henblik på

AX028110

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

at orientere Kommissionen om Folketingets holdninger til

EU’s strategiske dagsorden.

Udvalget opfordrer til, at der ved disse forespørgsler om

de danske EU-prioriteter dispenseres fra Folketingets forret-

ningsordens regel om, at et forslag til vedtagelse ikke må

være sammensat af mere end 150 ord, så der gives mulighed

for, at vedtagelsesteksten må sammensættes af op til 400

ord.

2.2. Partilederdebat med ny kommissionsformand

(anbefaling 2)

2.2.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget hvert femte

år afholder en debat mellem partilederne og Kommissionens

formand om EU’s strategiske dagsorden og Kommissionens

arbejdsprogram for de kommende 5 år.

2.2.2. Udvalgets holdning

Udvalget deler EU-reformgruppens ønske om, at Folke-

tinget i højere grad end i dag skal have en direkte dialog

med Kommissionen, så man kan henlede Kommissionens

opmærksomhed på danske mærkesager, prioriteter og syns-

vinkler på de langsigtede strategiske linjer i EU.

Udvalget anmoder Europaudvalget om invitere Kommis-

sionens formand til en sådan debat om EU’s prioriterede

dagsorden på et passende tidspunkt efter udnævnelsen af en

ny Kommission.

2.3. Kontaktudvalg på højniveau med

interesseorganisationer (anbefaling 3)

2.3.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget nedsætter et

kontaktudvalg med partilederne og repræsentanter på høje-

ste niveau for de største interesseorganisationer med det

formål at identificere de kommende vigtigste EU-sager på

baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram.

2.3.2. Udvalgets holdning

Udvalget finder, at partierne allerede har gode og regel-

mæssige kontakter med interesseorganisationer, og det vur-

deres ikke, at der er behov for at oprette et kontaktudvalg.

2.4. Årlig partilederdebat og beslutning om Folketingets

prioriterede sager (anbefaling 4)

2.4.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen foreslår, at Folketinget afholder en

årlig partilederdebat i Folketingssalen om Folketingets pri-

oriterede EU-forslag, som munder ud i en vedtagelse om,

hvilke EU-forslag Folketinget vil have særligt fokus på

det kommende år på baggrund af Kommissionens årlige

arbejdsprogram.

2.4.2. Udvalgets holdning

Udvalget vurderer, at det vil blive vanskeligt at samle

partilederne til en sådan debat om de danske EU-prioriteter,

og finder derfor, at der ikke bør gås videre med denne anbe-

faling.

Udvalget finder, at udvælgelsen af de prioriterede EU-

forslag i stedet bør foretages af Europaudvalget i tæt dialog

med de relevante fagudvalg og udenrigsministeren. Folke-

tingets prioritering bør bl.a. ske på baggrund af et samråd

med udenrigsministeren i Europaudvalget og høring af de

relevante fagudvalg. Udvalget henstiller derfor til Europaud-

valget, at det indleder forhandlinger med regeringen om en

ny beretning med henblik på at få aftalt den nærmere proce-

dure for, hvordan denne udvælgelse skal finde sted. Udval-

get indstiller, at man aftaler et nærmere spænd for antallet

af prioriterede EU-sager, da antallet af større EU-sager kan

variere fra år til år.

2.5. Rapporteurordning i fagudvalg (anbefaling 5)

2.5.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at fagudvalgene udpeger en

til tre såkaldte rapporteurs (ordførere) for Folketingets prio-

riterede EU-sager. Udvalget giver rapporteuren et mandat

for arbejdet, og denne udarbejder og forfølger med bistand

fra Det Internationale Sekretariat en handlingsplan for be-

handlingen af sagen med henblik på at skaffe Folketinget

tidlig indflydelse både over for regeringen og direkte over

for aktører på det europæiske niveau.

2.5.2. Udvalgets holdning

Udvalget kan overordnet tilslutte sig EU-reformgruppens

anbefaling om, at der udpeges udvalgsmedlemmer med sær-

ligt ansvar for at følge de af Folketinget prioriterede sager

(af reformgruppen betegnet som rapporteurs). Disses rolle

bør dog tilpasses, således at den indebærer at varetage

funktioner som at stå i spidsen for organiseringen af en

høring, mødes med aktører i Bruxelles og andre nationa-

le parlamenter med henblik på at indhente informationer

eller fungere som udvalgets koordinator, hvis det sammen

med Europaudvalget ønsker at afgive indstilling, f.eks. en

politisk udtalelse, om en EU-sag over for regeringen eller

Kommissionen. Udvalget finder ikke, at vedkommende bør

have til opgave at tegne udvalgets holdning i sagen over

for omverdenen, idet udvalget finder det bedre i overens-

stemmelse med Folketingets generelle arbejdsformer, at de

enkelte udvalgsmedlemmer udtrykker deres egne og deres

folketingsgruppers politiske synspunkter. Af samme grund

finder udvalget det mest nærliggende, at funktionen beteg-

nes koordinator frem for rapporteur. Udvalget tilslutter sig,

at koordinatorer bør udpeges ved en udvalgsbeslutning med

et afgrænset mandat og have sekretariatsbistand fra det Det

Internationale Sekretariat.

2.6. Tematiske følgegrupper i fagudvalg med

interesseorganisationer og medlemmer af Europa-

Parlamentet (anbefaling 6)

2.6.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at fagudvalgene skal kunne

nedsætte følgegrupper med centrale interesseorganisationer

på Folketingets prioriterede sager. Følgegrupperne har til

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

formål af fremme Folketingets dialog med relevante inte-

resseorganisationer og danske medlemmer af Europa-Parla-

mentet, som kan komme med input til behandlingen af prio-

riterede EU-sager i fagudvalgene.

2.6.2. Udvalgets holdning

Udvalget finder, at partierne allerede har gode og regel-

mæssige kontakter med danske interesseorganisationer og

medlemmer af Europa-Parlamentet. Det vurderes ikke, at

der er behov for at institutionalisere denne dialog gennem

oprettelsen af særlige følgegrupper.

2.7. Tidligt og overordnet mandat i fagudvalg på baggrund

af regeringens foreløbige generelle holdning (anbefaling 7)

2.7.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at regeringen i vigtige EU-

sager skal forelægge et tidligt overordnet mandat i Folke-

tingets fagudvalg med henblik på at fastlægge regeringens

foreløbige generelle holdning til EU-forslag af større række-

vidde på et så tidligt tidspunkt i forhandlingerne i Rådet, at

der stadig er mulighed for at præge disse.

2.7.2. Udvalgets holdning

Udvalget deler EU-reformgruppens ønske om at styrke

den tidlige inddragelse af fagudvalgene, da det efter udval-

gets opfattelse kan være med til at forbedre den parlamenta-

riske kontrol og fagudvalgenes engagement i EU-sagerne på

et tidligt tidspunkt, hvor muligheden for dansk indflydelse

er stor.

Udvalget henstiller derfor til Europaudvalget, at det ind-

leder drøftelser med regeringen om en ny beretning for at

aftale de nærmere procedurer og tidsfrister for regeringens

forelæggelse af Folketingets prioriterede sager (se afsnit

2.4.2.) i fagudvalgene. Denne forelæggelse bør ske på en

måde, som sikrer en passende balance mellem Folketingets

indflydelse og regeringens forhandlingsfrihed. Folketingets

indflydelse sikres, ved at den ansvarlige minister på mødet

på baggrund af medlemmernes foreløbige tilkendegivelser

redegør for, hvorledes regeringen i de videre forhandlinger

i Rådet vil tage højde herfor

. Folketingets Administration

opsummerer efterfølgende de enkelte medlemmers og par-

tiers foreløbige bemærkninger. Udvalgsformanden sender

opsummeringen til den ansvarlige minister med kopi til

Europaudvalget med henblik på at sikre, at denne kan tage

medlemmernes foreløbige bemærkninger med i de videre

forhandlinger.

Udvalget finder det afgørende, at der bliver en tæt

sammenhæng mellem denne tidlige behandling af EU-sag-

er i fagudvalgene og Europaudvalgets senere mandatgiv-

ning. Udvalget indstiller derfor, at medlemmerne af Folke-

tingets Europaudvalg har mulighed for at deltage i fagudval-

genes tidlige drøftelser med ressortministeren om regerin-

gens foreløbige generelle holdning.

Regeringens forelæggelse i et fagudvalg bør ske umiddel-

bart efter oversendelsen af regeringens grund- og nærheds-

notat om den pågældende sag. I de tilfælde, hvor Rådet

afholder en orienterende debat om et af Folketinget priorite-

ret EU-forslag, bør regeringens forelæggelse i fagudvalget

så vidt muligt ske forud for denne.

Udvalget finder, at der efter vedtagelsen af Europaudval-

gets beretning skal foretages de fornødne tilpasninger af

Folketingets forretningsorden, herunder bilag 2 om de ståen-

de udvalgs sagsområder, med henblik på at det præciseres,

at det er en del af fagudvalgenes opgaver at behandle de pri-

oriterede EU-sager, som regeringen fremlægger for udvalge-

ne, og med henblik på at medlemmer af Europaudvalget

opnår ret til at deltage i fagudvalgenes behandling af disse

sager uden stemmeret og uden ret til at fremsætte udtalelser

i betænkninger m.v.

Udvalget henstiller, at ordningen med tidlig forelæggelse

af EU-sager i fagudvalgene evalueres 2 år efter dens ikraft-

træden.

2.8. Varsling af Europaudvalget om et forventet

forhandlingsoplæg (anbefaling 8)

2.8.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at regeringen skal orientere

Europaudvalget om ordlyden af kommende forhandlingsop-

læg i EU-sager, inden de forelægges til mandatgivning i

Europaudvalget.

2.8.2. Udvalgets holdning

Udvalget deler EU-reformgruppens ønske, da forslaget

vil give partiernes EU-ordførere bedre tid til at drøfte rege-

ringens forhandlingsoplæg med fagordførerne og i de politi-

ske grupper forud for den endelige mandatgivning i Europa-

udvalget.

Udvalget opfordrer Europaudvalget til at indlede for-

handlinger med regeringen om en ny beretning, der skal

sikre, at regeringens forventede vægtninger i det forhand-

lingsoplæg, som ministeren ventes at forelægge på et Euro-

paudvalgsmøde, fremgår af samlenotatet.

Udvalget finder dog, at det bør være muligt for den

ansvarlige minister efter aftale med Europaudvalget at ori-

entere mundtligt om det forventede forhandlingsoplæg bag

lukkede døre.

2.9. Tidlig mandatgivning i Europaudvalget (anbefaling 9)

2.9.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at regeringen som hovedre-

gel skal indhente mandat i Europaudvalget, mindst 3 måne-

der før der opnås enighed om Rådets fælles holdning. For-

målet med forslaget er at forbedre Folketingets mulighed

for at få indflydelse på den danske forhandlingslinje i Rådet

på et tidspunkt, hvor forhandlingerne i Rådet stadig kan

påvirkes.

2.9.2. Udvalgets holdning

Udvalget tilslutter sig EU-reformgruppens anbefaling

om, at regeringen bør forelægge sine forhandlingsoplæg

tidligere i Europaudvalget, end det sker i dag. Udvalget

finder det hensigtsmæssigt, at regeringen som hovedregel

skal indhente et tidligt mandat, senest 8 uger før Rådets

holdning fastlægges, dog således at regeringens forelæggel-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

se af forhandlingsoplæg bør ske så tidligt som muligt, og

før den danske holdning fastlægges. Såfremt det ikke viser

sig muligt at forelægge forhandlingsoplægget, 8 uger før

Rådet fastlægger sin position, bør regeringen give udvalget

en begrundelse herfor.

Udvalget opfordrer Europaudvalget til at indlede for-

handlinger med regeringen for at aftale, hvordan en sådan

tidligere forelæggelse af forhandlingsoplæg kan sikres. De

ændrede procedurer bør inkluderes i Folketingets forret-

ningsorden.

2.10. Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med EU-

sager (anbefaling 10)

2.10.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at folketingsgrupperne til-

passer deres håndtering af EU-sagerne til den af EU-re-

formgruppen foreslåede model for indhentning af mandater,

så EU-politikken forankres bredt i de politiske grupper i

Folketinget.

2.10.2. Udvalgets holdning

Udvalget opfordrer Folketingets partier til at se nærmere

på EU-reformgruppens forslag om at sætte vigtige EU-sager

på gruppemødernes dagsorden.

2.11. Nedbringelse af antallet og omfanget af mundtlige og

skriftlige orienteringer (anbefaling 11)

2.11.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets Europaud-

valg og regeringen går i dialog om at nedbringe antallet

og omfanget af mundtlige og skriftlige orienteringer ved

eksempelvis at fokusere på EU-lovgivningssager og andre

større udspil, som berører væsentlige danske interesser.

2.11.2. Udvalgets holdning

Udvalget støtter intentionen i EU-reformgruppens forslag

og opfordrer Europaudvalget til sammen med andre rele-

vante udvalg løbende at arbejde videre med at nedbringe

arbejdsbyrden på en måde, der ikke går ud over Folketingets

muligheder for at udøve parlamentarisk kontrol. Udvalget

noterer sig, at regeringen er kommet med et udspil til, hvor-

dan man ville kunne nedbringe denne arbejdsbyrde.

2.12. Styrkelse af EU-undervisningen af de unge (anbefaling

12)

2.12.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at EU-undervisningen styr-

kes på de ældste årgange i grundskolen og på alle ungdoms-

uddannelserne. I den forbindelse bør man se på, hvordan

man kan styrke læreres og gymnasielæreres adgang til efter-

uddannelse.

2.12.2. Udvalgets holdning

Udvalget finder, at anbefalingen om styrket undervisning

om EU bør drøftes i Folketingets Børne- og Undervisnings-

udvalg med henblik på en stillingtagen til, hvorvidt og hvor-

dan der skal gås videre med denne anbefaling, og at anbefa-

lingen – såfremt man går videre med den i dette udvalg –

efterfølgende bør drøftes med relevante parter fra undervis-

ningssektoren og i de relevante forligs- og aftalekredse.

2.13. Undersøgelse af, hvilke oplysningsaktiviteter der

skaber engagement (anbefaling 13)

2.13.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets EU-Oplys-

ning søsætter en analyse af, hvilke oplysningsaktiviteter der

skaber størst engagement i og interesse for EU-stof.

2.13.2. Udvalgets holdning

Udvalget tilslutter sig denne anbefaling og opfordrer der-

for til, at Folketingets EU-Oplysning anmodes om at gen-

nemføre en sådan analyse, og opfordrer til, at Folketingets

Præsidium afsætter de nødvendige midler hertil.

2.14. Bedre betingelser for oplysningsaktiviteter (anbefaling

14)

2.14.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets Europaud-

valg arbejder for, at bevillingen til europadebat og -oplys-

ning gennem Europa-Nævnet øges, idet bevillingen ikke er

forhøjet siden 2005, hvor den nuværende ordning blev aftalt

mellem de politiske partier.

2.14.2. Udvalgets holdning

Udvalget finder, at der allerede er muligheder for at få

offentlige midler til at understøtte den folkelige debat om

EU i Danmark. Det vurderes derfor, at der ikke umiddelbart

er behov for at øge bevillingen til europadebat og -oplysning

gennem Europa-Nævnet.

Udvalget anerkender dog behovet for at se nærmere på,

om de gældende støttemuligheder fra 2005 under Europa-

Nævnet er tidssvarende og understøtter de aktuelle behov

for EU-debat i Danmark, herunder om det sikres, at EU-de-

batten når ud til de rette målgrupper. Udvalget opfordrer

derfor Europaudvalget til at indlede en proces med henblik

på at vurdere, om der er brug for ændringer af de nuværende

ordninger under Europa-Nævnet.

2.15. EU-kursus for nyvalgte folketingsmedlemmer

(anbefaling 15)

2.15.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at alle nyvalgte medlem-

mer af Folketinget får tilbudt et EU-kursus på Christians-

borg og i Bruxelles med henblik på at få en forståelse for

EU-institutionernes måde at arbejde på og for de aktuelle te-

maer, der er på dagsordenen i EU, og for at belyse koblingen

til det daglige arbejde i Folketinget.

2.15.2. Udvalgets holdning

Udvalget tilslutter sig EU-reformgruppens forslag om, at

Det Internationale Sekretariat tilbyder introduktions- eller

genopfriskningskurser om EU-relaterede emner for nyvalgte

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

folketingsmedlemmer. Udvalget finder samtidig, at tilbuddet

også bør omfatte folketingsgruppernes medarbejdere. Ud-

valget beder i den forbindelse Det Internationale Sekretariat

i Folketingets Administration om at tilrettelægge sådanne

introduktions- og genopfriskningskurser for folketingsmed-

lemmernes og folketingsgruppernes medarbejdere, således

at de kan iværksættes umiddelbart efter næste folketings-

valg.

2.16. Fagudvalgsrejser til Bruxelles (anbefaling 16)

2.16.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at der indlægges en 1-2-da-

ges rejse til Bruxelles som led i fagudvalgenes arbejde med

Folketingets prioriterede EU-sager.

2.16.2. Udvalgets holdning

Udvalget finder, at sådanne rejser til Bruxelles for fag-

udvalgsmedlemmer er yderst relevante. De giver både med-

lemmerne god mulighed for at erhverve sig viden om EU-

institutionernes forberedelse og behandling af vigtige EU-

forslag og for at opbygge relevante netværk på det europæ-

iske plan. Udvalget er enig om, at de foreslåede EU-fagud-

valgsrejser kan afholdes inden for Folketingets eksisterende

bevillinger.

2.17. Minikurser i aktuelle EU-temaer (anbefaling 17)

2.17.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at folketingsmedlemmer og

de politiske grupper skal tilbydes minikurser i forhold til

aktuelle EU-temaer.

2.17.2. Udvalgets holdning

Udvalget tilslutter sig EU-reformgruppens forslag om,

at Det Internationale Sekretariat tilbyder skræddersyede un-

dervisningsmoduler og oplæg om aktuelle EU-temaer rettet

mod de politiske grupper og deres medarbejdere.

Udvalget beder i den forbindelse Folketingets Admini-

stration om at tilrettelægge sådanne skræddersyede minikur-

ser om aktuelle EU-temaer/-sager for folketingsmedlemmer-

ne og folketingsgruppernes medarbejdere, således at de kan

iværksættes umiddelbart efter næste folketingsvalg.

2.18. Folketinget sikrer, at fagudvalgene får EU-faglig

bistand (anbefaling 18)

2.18.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets Administra-

tion skal sikre, at fagudvalgene får tilstrækkelig faglig bi-

stand til at kunne løfte de nye opgaver, der følger af anbe-

faling 7 om, at fagudvalgene skal godkende regeringens

foreløbige generelle holdning i sager og engagere sig i prio-

riterede sager gennem følgegrupper og rapporteurs.

2.18.2. Udvalgets holdning

Udvalget tilslutter sig anbefalingen om, at fagudvalgene

gives den nødvendige faglige bistand til behandlingen af

EU-sager. Udvalget opfordrer Præsidiet til at drøfte, hvor-

dan og i hvilket omfang der er behov for tilførsel af ekstra

ressourcer til behandlingen af EU-sager i Folketingets fag-

udvalg, når Europaudvalget og regeringen har aftalt den

nærmere model for inddragelse af fagudvalgene i behandlin-

gen af Folketingets særligt prioriterede EU-sager.

2.19. Et grønt kort, der opfordrer Kommissionen til at

fremlægge forslag til EU-lovgivning (anbefaling 19)

2.19.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget arbejder for,

at EU-landenes nationale parlamenter får ret til at anmode

Kommissionen om at fremlægge forslag til ny EU-lovgiv-

ning eller til at revidere eksisterende lovgivning.

2.19.2. Udvalgets holdning

Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder

videre med idéen om en sådan kollektiv initiativret til de

nationale parlamenter – også kaldet det grønne kort. Den

kan være med til at engagere nationale parlamentarikere

mere direkte i det europæiske lovgivningsarbejde og styr-

ke samarbejdet mellem nationale parlamenter om vigtige

EU-spørgsmål. Udvalget anbefaler, at man ser på en sådan

ordning, f.eks. ved at den aftales med Kommissionen inden

for rammerne af den såkaldte politiske dialog. Udvalget op-

fordrer Europaudvalget og andre af Folketingets medlemmer

til at arbejde for denne anbefaling i forbindelse med den

kommende opfølgning på arbejdet i EU’s fremtidskonferen-

ce.

2.20. Synliggørelse af nationale parlamenters bidrag til EU-

lovgivning (anbefaling 20)

2.20.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at det aftales med Kom-

missionen, at den redegør for hovedindholdet i bidrag fra

nationale parlamenter i høringsfasen, når den fremlægger

forslag til EU-lovgivning i begrundelsesdelen af forslagene

til retsakter, så EU-lovgiverne gøres opmærksomme på de

nationale parlamenters holdninger.

2.20.2. Udvalgets holdning

Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder

videre med idéen om, at EU-landenes nationale parlamenter

– inden for rammerne af den politiske dialog med Kommis-

sionen – aftaler en sådan synliggørelse af de nationale par-

lamenters holdninger til Kommissionens forslag. Udvalget

opfordrer Europaudvalget og andre af Folketingets medlem-

mer til at arbejde for denne anbefaling i forbindelse med

den kommende opfølgning på arbejdet på EU’s fremtidskon-

ference.

2.21. Et udvidet gult kort til at påtale substansproblemer i

EU-forslag (anbefaling 21)

2.21.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at de nationale parlamenter

i EU skal have mulighed for tidligt i EU-lovgivningsproces-

sen at påtale substansproblemer i EU-lovgivningsforslag i

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

en fælles begrundet udtalelse på samme måde, som de i dag

kan gøre det i forbindelse med parlamenternes kontrol med

EU-institutionernes overholdelse af nærhedsprincippet. EU-

reformgruppen foreslår samtidig at udvide proceduren, så

parlamenterne også kan påtale kompetenceproblemer eller

problemer med overholdelsen af proportionalitetsprincippet.

2.21.2. Udvalgets holdning

Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder

videre med at undersøge, hvordan en sådan udvidet kon-

trol med Kommissionens EU-lovgivningsforslag kan foregå

inden for rammerne af den såkaldte politiske dialog med

Kommissionen.

2.22. Reform af det interparlamentariske samarbejde i EU

(anbefaling 22)

2.22.1. Reformgruppens anbefaling

EU-reformgruppen anbefaler, at det eksisterende inter-

parlamentariske samarbejde i EU reformeres, bl.a. så man

kan samle nogle af de store og omkostningstunge konferen-

cer – såsom COSAC, FUSP-konferencen og SECG-konfe-

rencen på det økonomisk-monetære område.

2.22.2. Udvalgets holdning

Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder

for at rationalisere og effektivisere det interparlamentariske

samarbejde i EU. Udvalget anbefaler derfor, at Folketinget

sætter sagen på dagsordenen, når Europaudvalget har for-

mandskabet for COSAC i andet halvår 2025 og i foråret

2026, når Folketinget er vært for den såkaldte EU-parla-

mentsformandskonference, som har ansvaret for at fastsætte

de overordnede retningslinjer for det interparlamentariske

samarbejde i EU.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25

Formuleringen af regeringens tidlige forhandlingsoplæg sker med udgangspunkt i regeringens foreløbige generelle holdning, som er formuleret i et

udvidet grund- og nærhedsnotat fra regeringen.