2021-22
Alm.del Beretning 25
Offentligt
2606296_0001.png
Beretning nr.
25
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022
Beretning
om
EU-reformgruppens anbefalinger
1. Baggrund
Folketingets Europaudvalg nedsatte den 4. juni 2020 en
særlig ekspertgruppe, EU-reformgruppen, som fik til opga-
ve at komme med anbefalinger til, hvordan Folketinget
kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol
med EU-politikken. Medlemmerne af gruppen blev udpe-
get under særlig hensyntagen til deres viden om statsretten
og EU-retten og deres erfaring med samspillet mellem Fol-
ketinget og regeringen i behandlingen af EU-sager og de
udfordringer, som dette samarbejde giver. Claus Larsen-Jen-
sen (tidligere folketingsmedlem og formand for Europaud-
valget), Helle Krunke (professor i forfatningsret på Det
Juridiske Fakultet på Københavns Universitet), Claus Gru-
be (tidligere EU-ambassadør og departementschef i Uden-
rigsministeriet), Holger K. Nielsen (tidligere minister og
folketingsmedlem og medlem af Europaudvalget og Det
Udenrigspolitiske Nævn), Connie Hedegaard (tidligere EU-
kommissær og folketingsmedlem og minister), Jens-Peter
Bonde (tidligere medlem af Europa-Parlamentet) og Sinne
Backs Conan, europapolitisk direktør for Finans Danmark,
deltog i EU-reformgruppens arbejde, mens Uffe Østergaard
(professor emeritus i europæisk historie ved Copenhagen
Business School) indtrådte ved Jens-Peter Bondes død den
4. april 2021.
Rapporten »Folketinget i Europa – Europa i Folketinget«
blev afgivet af EU-reformgruppen i oktober 2021. Rappor-
ten blev omdelt til Europaudvalget den 7. oktober 2021 og
derefter fremsendt til Udvalget for Forretningsordenen. Rap-
porten fremgår af EUU alm. del – bilag 564, folketingsåret
2021-22.
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde
den 26. januar 2022 et underudvalg til at gennemgå EU-re-
formgruppens 22 anbefalinger, med henblik på at underud-
valget skulle afgive indstilling til Udvalget for Forretnings-
ordenen om, hvorvidt og i givet fald hvordan anbefalingerne
vil kunne implementeres. Kommissoriet for underudvalget
fremgår af UFO alm. del – bilag 60, folketingsåret 2021-22.
Underudvalget har som afslutning på sit arbejde opford-
ret Udvalget for Forretningsordenen til at afgive denne be-
retning.
2. EU-reformgruppens anbefalinger og udvalgets
konklusioner
2.1. Partilederdebat om danske EU-prioriteter (anbefaling
1)
2.1.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget hvert femte
år i juni i forlængelse af valget til Europa-Parlamentet af-
holder en debat på partilederniveau i Folketingssalen om
danske EU-prioriteter for de kommende 5 år, og at denne
debat skal munde ud i en vedtagelse.
2.1.2. Udvalgets holdning
Udvalget deler EU-reformgruppens ønske om, at Folke-
tinget i højere grad end i dag skal engagere sig i og søge
indflydelse på EU’s strategiske dagsorden. Udvalget tilslut-
ter sig derfor EU-reformgruppens forslag om, at der i for-
længelse af europaparlamentsvalget afholdes en forespørg-
selsdebat i Folketinget om de danske EU-prioriteter for de
kommende 5 år. En vedtagelse i forlængelse af forespørg-
selsdebatten kan være med til at sikre, at den danske euro-
papolitiske linje ligger inden for det, et flertal er nået til
enighed om, idet det dog bemærkes, at et eventuelt nyt fler-
tal i Folketinget vil kunne anlægge en anden europapolitisk
linje.
Udvalget opfordrer på den baggrund en kreds af repræ-
sentanter fra de politiske grupper – f.eks. EU-ordførerne –
til i fællesskab at stille en forespørgsel til udenrigsministe-
ren i løbet af efteråret efter valget til Europa-Parlamentet om
danske EU-prioriteter for de kommende 5 år, med henblik
på at debatten kan munde ud i en folketingsvedtagelse om
de danske EU-prioriteter. Afsluttes forespørgslen med en
vedtagelse, sendes denne til Kommissionen med henblik på
AX028110
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25
2606296_0002.png
2
at orientere Kommissionen om Folketingets holdninger til
EU’s strategiske dagsorden.
Udvalget opfordrer til, at der ved disse forespørgsler om
de danske EU-prioriteter dispenseres fra Folketingets forret-
ningsordens regel om, at et forslag til vedtagelse ikke må
være sammensat af mere end 150 ord, så der gives mulighed
for, at vedtagelsesteksten må sammensættes af op til 400
ord.
2.2. Partilederdebat med ny kommissionsformand
(anbefaling 2)
2.2.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget hvert femte
år afholder en debat mellem partilederne og Kommissionens
formand om EU’s strategiske dagsorden og Kommissionens
arbejdsprogram for de kommende 5 år.
2.2.2. Udvalgets holdning
Udvalget deler EU-reformgruppens ønske om, at Folke-
tinget i højere grad end i dag skal have en direkte dialog
med Kommissionen, så man kan henlede Kommissionens
opmærksomhed på danske mærkesager, prioriteter og syns-
vinkler på de langsigtede strategiske linjer i EU.
Udvalget anmoder Europaudvalget om invitere Kommis-
sionens formand til en sådan debat om EU’s prioriterede
dagsorden på et passende tidspunkt efter udnævnelsen af en
ny Kommission.
2.3. Kontaktudvalg på højniveau med
interesseorganisationer (anbefaling 3)
2.3.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget nedsætter et
kontaktudvalg med partilederne og repræsentanter på høje-
ste niveau for de største interesseorganisationer med det
formål at identificere de kommende vigtigste EU-sager på
baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram.
2.3.2. Udvalgets holdning
Udvalget finder, at partierne allerede har gode og regel-
mæssige kontakter med interesseorganisationer, og det vur-
deres ikke, at der er behov for at oprette et kontaktudvalg.
2.4. Årlig partilederdebat og beslutning om Folketingets
prioriterede sager (anbefaling 4)
2.4.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen foreslår, at Folketinget afholder en
årlig partilederdebat i Folketingssalen om Folketingets pri-
oriterede EU-forslag, som munder ud i en vedtagelse om,
hvilke EU-forslag Folketinget vil have særligt fokus på
det kommende år på baggrund af Kommissionens årlige
arbejdsprogram.
2.4.2. Udvalgets holdning
Udvalget vurderer, at det vil blive vanskeligt at samle
partilederne til en sådan debat om de danske EU-prioriteter,
og finder derfor, at der ikke bør gås videre med denne anbe-
faling.
Udvalget finder, at udvælgelsen af de prioriterede EU-
forslag i stedet bør foretages af Europaudvalget i tæt dialog
med de relevante fagudvalg og udenrigsministeren. Folke-
tingets prioritering bør bl.a. ske på baggrund af et samråd
med udenrigsministeren i Europaudvalget og høring af de
relevante fagudvalg. Udvalget henstiller derfor til Europaud-
valget, at det indleder forhandlinger med regeringen om en
ny beretning med henblik på at få aftalt den nærmere proce-
dure for, hvordan denne udvælgelse skal finde sted. Udval-
get indstiller, at man aftaler et nærmere spænd for antallet
af prioriterede EU-sager, da antallet af større EU-sager kan
variere fra år til år.
2.5. Rapporteurordning i fagudvalg (anbefaling 5)
2.5.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at fagudvalgene udpeger en
til tre såkaldte rapporteurs (ordførere) for Folketingets prio-
riterede EU-sager. Udvalget giver rapporteuren et mandat
for arbejdet, og denne udarbejder og forfølger med bistand
fra Det Internationale Sekretariat en handlingsplan for be-
handlingen af sagen med henblik på at skaffe Folketinget
tidlig indflydelse både over for regeringen og direkte over
for aktører på det europæiske niveau.
2.5.2. Udvalgets holdning
Udvalget kan overordnet tilslutte sig EU-reformgruppens
anbefaling om, at der udpeges udvalgsmedlemmer med sær-
ligt ansvar for at følge de af Folketinget prioriterede sager
(af reformgruppen betegnet som rapporteurs). Disses rolle
bør dog tilpasses, således at den indebærer at varetage
funktioner som at stå i spidsen for organiseringen af en
høring, mødes med aktører i Bruxelles og andre nationa-
le parlamenter med henblik på at indhente informationer
eller fungere som udvalgets koordinator, hvis det sammen
med Europaudvalget ønsker at afgive indstilling, f.eks. en
politisk udtalelse, om en EU-sag over for regeringen eller
Kommissionen. Udvalget finder ikke, at vedkommende bør
have til opgave at tegne udvalgets holdning i sagen over
for omverdenen, idet udvalget finder det bedre i overens-
stemmelse med Folketingets generelle arbejdsformer, at de
enkelte udvalgsmedlemmer udtrykker deres egne og deres
folketingsgruppers politiske synspunkter. Af samme grund
finder udvalget det mest nærliggende, at funktionen beteg-
nes koordinator frem for rapporteur. Udvalget tilslutter sig,
at koordinatorer bør udpeges ved en udvalgsbeslutning med
et afgrænset mandat og have sekretariatsbistand fra det Det
Internationale Sekretariat.
2.6. Tematiske følgegrupper i fagudvalg med
interesseorganisationer og medlemmer af Europa-
Parlamentet (anbefaling 6)
2.6.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at fagudvalgene skal kunne
nedsætte følgegrupper med centrale interesseorganisationer
på Folketingets prioriterede sager. Følgegrupperne har til
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25
2606296_0003.png
3
formål af fremme Folketingets dialog med relevante inte-
resseorganisationer og danske medlemmer af Europa-Parla-
mentet, som kan komme med input til behandlingen af prio-
riterede EU-sager i fagudvalgene.
2.6.2. Udvalgets holdning
Udvalget finder, at partierne allerede har gode og regel-
mæssige kontakter med danske interesseorganisationer og
medlemmer af Europa-Parlamentet. Det vurderes ikke, at
der er behov for at institutionalisere denne dialog gennem
oprettelsen af særlige følgegrupper.
2.7. Tidligt og overordnet mandat i fagudvalg på baggrund
af regeringens foreløbige generelle holdning (anbefaling 7)
2.7.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at regeringen i vigtige EU-
sager skal forelægge et tidligt overordnet mandat i Folke-
tingets fagudvalg med henblik på at fastlægge regeringens
foreløbige generelle holdning til EU-forslag af større række-
vidde på et så tidligt tidspunkt i forhandlingerne i Rådet, at
der stadig er mulighed for at præge disse.
2.7.2. Udvalgets holdning
Udvalget deler EU-reformgruppens ønske om at styrke
den tidlige inddragelse af fagudvalgene, da det efter udval-
gets opfattelse kan være med til at forbedre den parlamenta-
riske kontrol og fagudvalgenes engagement i EU-sagerne på
et tidligt tidspunkt, hvor muligheden for dansk indflydelse
er stor.
Udvalget henstiller derfor til Europaudvalget, at det ind-
leder drøftelser med regeringen om en ny beretning for at
aftale de nærmere procedurer og tidsfrister for regeringens
forelæggelse af Folketingets prioriterede sager (se afsnit
2.4.2.) i fagudvalgene. Denne forelæggelse bør ske på en
måde, som sikrer en passende balance mellem Folketingets
indflydelse og regeringens forhandlingsfrihed. Folketingets
indflydelse sikres, ved at den ansvarlige minister på mødet
på baggrund af medlemmernes foreløbige tilkendegivelser
redegør for, hvorledes regeringen i de videre forhandlinger
i Rådet vil tage højde herfor
1
. Folketingets Administration
opsummerer efterfølgende de enkelte medlemmers og par-
tiers foreløbige bemærkninger. Udvalgsformanden sender
opsummeringen til den ansvarlige minister med kopi til
Europaudvalget med henblik på at sikre, at denne kan tage
medlemmernes foreløbige bemærkninger med i de videre
forhandlinger.
Udvalget finder det afgørende, at der bliver en tæt
sammenhæng mellem denne tidlige behandling af EU-sag-
er i fagudvalgene og Europaudvalgets senere mandatgiv-
ning. Udvalget indstiller derfor, at medlemmerne af Folke-
tingets Europaudvalg har mulighed for at deltage i fagudval-
genes tidlige drøftelser med ressortministeren om regerin-
gens foreløbige generelle holdning.
Regeringens forelæggelse i et fagudvalg bør ske umiddel-
bart efter oversendelsen af regeringens grund- og nærheds-
notat om den pågældende sag. I de tilfælde, hvor Rådet
afholder en orienterende debat om et af Folketinget priorite-
ret EU-forslag, bør regeringens forelæggelse i fagudvalget
så vidt muligt ske forud for denne.
Udvalget finder, at der efter vedtagelsen af Europaudval-
gets beretning skal foretages de fornødne tilpasninger af
Folketingets forretningsorden, herunder bilag 2 om de ståen-
de udvalgs sagsområder, med henblik på at det præciseres,
at det er en del af fagudvalgenes opgaver at behandle de pri-
oriterede EU-sager, som regeringen fremlægger for udvalge-
ne, og med henblik på at medlemmer af Europaudvalget
opnår ret til at deltage i fagudvalgenes behandling af disse
sager uden stemmeret og uden ret til at fremsætte udtalelser
i betænkninger m.v.
Udvalget henstiller, at ordningen med tidlig forelæggelse
af EU-sager i fagudvalgene evalueres 2 år efter dens ikraft-
træden.
2.8. Varsling af Europaudvalget om et forventet
forhandlingsoplæg (anbefaling 8)
2.8.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at regeringen skal orientere
Europaudvalget om ordlyden af kommende forhandlingsop-
læg i EU-sager, inden de forelægges til mandatgivning i
Europaudvalget.
2.8.2. Udvalgets holdning
Udvalget deler EU-reformgruppens ønske, da forslaget
vil give partiernes EU-ordførere bedre tid til at drøfte rege-
ringens forhandlingsoplæg med fagordførerne og i de politi-
ske grupper forud for den endelige mandatgivning i Europa-
udvalget.
Udvalget opfordrer Europaudvalget til at indlede for-
handlinger med regeringen om en ny beretning, der skal
sikre, at regeringens forventede vægtninger i det forhand-
lingsoplæg, som ministeren ventes at forelægge på et Euro-
paudvalgsmøde, fremgår af samlenotatet.
Udvalget finder dog, at det bør være muligt for den
ansvarlige minister efter aftale med Europaudvalget at ori-
entere mundtligt om det forventede forhandlingsoplæg bag
lukkede døre.
2.9. Tidlig mandatgivning i Europaudvalget (anbefaling 9)
2.9.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at regeringen som hovedre-
gel skal indhente mandat i Europaudvalget, mindst 3 måne-
der før der opnås enighed om Rådets fælles holdning. For-
målet med forslaget er at forbedre Folketingets mulighed
for at få indflydelse på den danske forhandlingslinje i Rådet
på et tidspunkt, hvor forhandlingerne i Rådet stadig kan
påvirkes.
2.9.2. Udvalgets holdning
Udvalget tilslutter sig EU-reformgruppens anbefaling
om, at regeringen bør forelægge sine forhandlingsoplæg
tidligere i Europaudvalget, end det sker i dag. Udvalget
finder det hensigtsmæssigt, at regeringen som hovedregel
skal indhente et tidligt mandat, senest 8 uger før Rådets
holdning fastlægges, dog således at regeringens forelæggel-
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25
2606296_0004.png
4
se af forhandlingsoplæg bør ske så tidligt som muligt, og
før den danske holdning fastlægges. Såfremt det ikke viser
sig muligt at forelægge forhandlingsoplægget, 8 uger før
Rådet fastlægger sin position, bør regeringen give udvalget
en begrundelse herfor.
Udvalget opfordrer Europaudvalget til at indlede for-
handlinger med regeringen for at aftale, hvordan en sådan
tidligere forelæggelse af forhandlingsoplæg kan sikres. De
ændrede procedurer bør inkluderes i Folketingets forret-
ningsorden.
2.10. Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med EU-
sager (anbefaling 10)
2.10.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at folketingsgrupperne til-
passer deres håndtering af EU-sagerne til den af EU-re-
formgruppen foreslåede model for indhentning af mandater,
så EU-politikken forankres bredt i de politiske grupper i
Folketinget.
2.10.2. Udvalgets holdning
Udvalget opfordrer Folketingets partier til at se nærmere
på EU-reformgruppens forslag om at sætte vigtige EU-sager
på gruppemødernes dagsorden.
2.11. Nedbringelse af antallet og omfanget af mundtlige og
skriftlige orienteringer (anbefaling 11)
2.11.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets Europaud-
valg og regeringen går i dialog om at nedbringe antallet
og omfanget af mundtlige og skriftlige orienteringer ved
eksempelvis at fokusere på EU-lovgivningssager og andre
større udspil, som berører væsentlige danske interesser.
2.11.2. Udvalgets holdning
Udvalget støtter intentionen i EU-reformgruppens forslag
og opfordrer Europaudvalget til sammen med andre rele-
vante udvalg løbende at arbejde videre med at nedbringe
arbejdsbyrden på en måde, der ikke går ud over Folketingets
muligheder for at udøve parlamentarisk kontrol. Udvalget
noterer sig, at regeringen er kommet med et udspil til, hvor-
dan man ville kunne nedbringe denne arbejdsbyrde.
2.12. Styrkelse af EU-undervisningen af de unge (anbefaling
12)
2.12.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at EU-undervisningen styr-
kes på de ældste årgange i grundskolen og på alle ungdoms-
uddannelserne. I den forbindelse bør man se på, hvordan
man kan styrke læreres og gymnasielæreres adgang til efter-
uddannelse.
2.12.2. Udvalgets holdning
Udvalget finder, at anbefalingen om styrket undervisning
om EU bør drøftes i Folketingets Børne- og Undervisnings-
udvalg med henblik på en stillingtagen til, hvorvidt og hvor-
dan der skal gås videre med denne anbefaling, og at anbefa-
lingen – såfremt man går videre med den i dette udvalg –
efterfølgende bør drøftes med relevante parter fra undervis-
ningssektoren og i de relevante forligs- og aftalekredse.
2.13. Undersøgelse af, hvilke oplysningsaktiviteter der
skaber engagement (anbefaling 13)
2.13.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets EU-Oplys-
ning søsætter en analyse af, hvilke oplysningsaktiviteter der
skaber størst engagement i og interesse for EU-stof.
2.13.2. Udvalgets holdning
Udvalget tilslutter sig denne anbefaling og opfordrer der-
for til, at Folketingets EU-Oplysning anmodes om at gen-
nemføre en sådan analyse, og opfordrer til, at Folketingets
Præsidium afsætter de nødvendige midler hertil.
2.14. Bedre betingelser for oplysningsaktiviteter (anbefaling
14)
2.14.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets Europaud-
valg arbejder for, at bevillingen til europadebat og -oplys-
ning gennem Europa-Nævnet øges, idet bevillingen ikke er
forhøjet siden 2005, hvor den nuværende ordning blev aftalt
mellem de politiske partier.
2.14.2. Udvalgets holdning
Udvalget finder, at der allerede er muligheder for at få
offentlige midler til at understøtte den folkelige debat om
EU i Danmark. Det vurderes derfor, at der ikke umiddelbart
er behov for at øge bevillingen til europadebat og -oplysning
gennem Europa-Nævnet.
Udvalget anerkender dog behovet for at se nærmere på,
om de gældende støttemuligheder fra 2005 under Europa-
Nævnet er tidssvarende og understøtter de aktuelle behov
for EU-debat i Danmark, herunder om det sikres, at EU-de-
batten når ud til de rette målgrupper. Udvalget opfordrer
derfor Europaudvalget til at indlede en proces med henblik
på at vurdere, om der er brug for ændringer af de nuværende
ordninger under Europa-Nævnet.
2.15. EU-kursus for nyvalgte folketingsmedlemmer
(anbefaling 15)
2.15.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at alle nyvalgte medlem-
mer af Folketinget får tilbudt et EU-kursus på Christians-
borg og i Bruxelles med henblik på at få en forståelse for
EU-institutionernes måde at arbejde på og for de aktuelle te-
maer, der er på dagsordenen i EU, og for at belyse koblingen
til det daglige arbejde i Folketinget.
2.15.2. Udvalgets holdning
Udvalget tilslutter sig EU-reformgruppens forslag om, at
Det Internationale Sekretariat tilbyder introduktions- eller
genopfriskningskurser om EU-relaterede emner for nyvalgte
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25
2606296_0005.png
5
folketingsmedlemmer. Udvalget finder samtidig, at tilbuddet
også bør omfatte folketingsgruppernes medarbejdere. Ud-
valget beder i den forbindelse Det Internationale Sekretariat
i Folketingets Administration om at tilrettelægge sådanne
introduktions- og genopfriskningskurser for folketingsmed-
lemmernes og folketingsgruppernes medarbejdere, således
at de kan iværksættes umiddelbart efter næste folketings-
valg.
2.16. Fagudvalgsrejser til Bruxelles (anbefaling 16)
2.16.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at der indlægges en 1-2-da-
ges rejse til Bruxelles som led i fagudvalgenes arbejde med
Folketingets prioriterede EU-sager.
2.16.2. Udvalgets holdning
Udvalget finder, at sådanne rejser til Bruxelles for fag-
udvalgsmedlemmer er yderst relevante. De giver både med-
lemmerne god mulighed for at erhverve sig viden om EU-
institutionernes forberedelse og behandling af vigtige EU-
forslag og for at opbygge relevante netværk på det europæ-
iske plan. Udvalget er enig om, at de foreslåede EU-fagud-
valgsrejser kan afholdes inden for Folketingets eksisterende
bevillinger.
2.17. Minikurser i aktuelle EU-temaer (anbefaling 17)
2.17.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at folketingsmedlemmer og
de politiske grupper skal tilbydes minikurser i forhold til
aktuelle EU-temaer.
2.17.2. Udvalgets holdning
Udvalget tilslutter sig EU-reformgruppens forslag om,
at Det Internationale Sekretariat tilbyder skræddersyede un-
dervisningsmoduler og oplæg om aktuelle EU-temaer rettet
mod de politiske grupper og deres medarbejdere.
Udvalget beder i den forbindelse Folketingets Admini-
stration om at tilrettelægge sådanne skræddersyede minikur-
ser om aktuelle EU-temaer/-sager for folketingsmedlemmer-
ne og folketingsgruppernes medarbejdere, således at de kan
iværksættes umiddelbart efter næste folketingsvalg.
2.18. Folketinget sikrer, at fagudvalgene får EU-faglig
bistand (anbefaling 18)
2.18.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketingets Administra-
tion skal sikre, at fagudvalgene får tilstrækkelig faglig bi-
stand til at kunne løfte de nye opgaver, der følger af anbe-
faling 7 om, at fagudvalgene skal godkende regeringens
foreløbige generelle holdning i sager og engagere sig i prio-
riterede sager gennem følgegrupper og rapporteurs.
2.18.2. Udvalgets holdning
Udvalget tilslutter sig anbefalingen om, at fagudvalgene
gives den nødvendige faglige bistand til behandlingen af
EU-sager. Udvalget opfordrer Præsidiet til at drøfte, hvor-
dan og i hvilket omfang der er behov for tilførsel af ekstra
ressourcer til behandlingen af EU-sager i Folketingets fag-
udvalg, når Europaudvalget og regeringen har aftalt den
nærmere model for inddragelse af fagudvalgene i behandlin-
gen af Folketingets særligt prioriterede EU-sager.
2.19. Et grønt kort, der opfordrer Kommissionen til at
fremlægge forslag til EU-lovgivning (anbefaling 19)
2.19.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at Folketinget arbejder for,
at EU-landenes nationale parlamenter får ret til at anmode
Kommissionen om at fremlægge forslag til ny EU-lovgiv-
ning eller til at revidere eksisterende lovgivning.
2.19.2. Udvalgets holdning
Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder
videre med idéen om en sådan kollektiv initiativret til de
nationale parlamenter – også kaldet det grønne kort. Den
kan være med til at engagere nationale parlamentarikere
mere direkte i det europæiske lovgivningsarbejde og styr-
ke samarbejdet mellem nationale parlamenter om vigtige
EU-spørgsmål. Udvalget anbefaler, at man ser på en sådan
ordning, f.eks. ved at den aftales med Kommissionen inden
for rammerne af den såkaldte politiske dialog. Udvalget op-
fordrer Europaudvalget og andre af Folketingets medlemmer
til at arbejde for denne anbefaling i forbindelse med den
kommende opfølgning på arbejdet i EU’s fremtidskonferen-
ce.
2.20. Synliggørelse af nationale parlamenters bidrag til EU-
lovgivning (anbefaling 20)
2.20.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at det aftales med Kom-
missionen, at den redegør for hovedindholdet i bidrag fra
nationale parlamenter i høringsfasen, når den fremlægger
forslag til EU-lovgivning i begrundelsesdelen af forslagene
til retsakter, så EU-lovgiverne gøres opmærksomme på de
nationale parlamenters holdninger.
2.20.2. Udvalgets holdning
Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder
videre med idéen om, at EU-landenes nationale parlamenter
– inden for rammerne af den politiske dialog med Kommis-
sionen – aftaler en sådan synliggørelse af de nationale par-
lamenters holdninger til Kommissionens forslag. Udvalget
opfordrer Europaudvalget og andre af Folketingets medlem-
mer til at arbejde for denne anbefaling i forbindelse med
den kommende opfølgning på arbejdet på EU’s fremtidskon-
ference.
2.21. Et udvidet gult kort til at påtale substansproblemer i
EU-forslag (anbefaling 21)
2.21.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at de nationale parlamenter
i EU skal have mulighed for tidligt i EU-lovgivningsproces-
sen at påtale substansproblemer i EU-lovgivningsforslag i
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25
2606296_0006.png
6
en fælles begrundet udtalelse på samme måde, som de i dag
kan gøre det i forbindelse med parlamenternes kontrol med
EU-institutionernes overholdelse af nærhedsprincippet. EU-
reformgruppen foreslår samtidig at udvide proceduren, så
parlamenterne også kan påtale kompetenceproblemer eller
problemer med overholdelsen af proportionalitetsprincippet.
2.21.2. Udvalgets holdning
Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder
videre med at undersøge, hvordan en sådan udvidet kon-
trol med Kommissionens EU-lovgivningsforslag kan foregå
inden for rammerne af den såkaldte politiske dialog med
Kommissionen.
2.22. Reform af det interparlamentariske samarbejde i EU
(anbefaling 22)
2.22.1. Reformgruppens anbefaling
EU-reformgruppen anbefaler, at det eksisterende inter-
parlamentariske samarbejde i EU reformeres, bl.a. så man
kan samle nogle af de store og omkostningstunge konferen-
cer – såsom COSAC, FUSP-konferencen og SECG-konfe-
rencen på det økonomisk-monetære område.
2.22.2. Udvalgets holdning
Udvalget støtter, at Folketingets Europaudvalg arbejder
for at rationalisere og effektivisere det interparlamentariske
samarbejde i EU. Udvalget anbefaler derfor, at Folketinget
sætter sagen på dagsordenen, når Europaudvalget har for-
mandskabet for COSAC i andet halvår 2025 og i foråret
2026, når Folketinget er vært for den såkaldte EU-parla-
mentsformandskonference, som har ansvaret for at fastsætte
de overordnede retningslinjer for det interparlamentariske
samarbejde i EU.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 25
2606296_0007.png
7
1
Formuleringen af regeringens tidlige forhandlingsoplæg sker med udgangspunkt i regeringens foreløbige generelle holdning, som er formuleret i et
udvidet grund- og nærhedsnotat fra regeringen.