Beretning af almen art - 2021-22 nr. 22

2021-22
Alm.del Beretning 22
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juni 2022

Beretning

visse ændringer af Folketingets udvalgsstruktur

1. Baggrund

Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde

den 6. oktober 2021 et underudvalg til at undersøge mulig-

heder og fremkomme med indstillinger om tiltag med hen-

syn til udvalgenes struktur og sammensætning, udvalgenes

arbejde og udvalgsformandens rolle samt Folketingets arbej-

de med beslutningsforslag.

Underudvalget opdelte arbejdet i forskellige faser og

indledte med at færdiggøre arbejdet med Folketingets arbej-

de med beslutningsforslag. Underudvalget udarbejdede på

den baggrund et udkast til beretning om visse aspekter af

brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folke-

tingets behandling af beslutningsforslag, som Udvalget for

Forretningsordenen afgav den 9. februar 2022 (beretning nr.

11). Underudvalget udarbejdede herefter et udkast til beret-

ning om indhold i arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgs-

formændenes rolle, som Udvalget for Forretningsordenen

afgav den 11. maj 2022 (beretning nr. 19).

Underudvalget har herefter fokuseret på spørgsmålet om,

hvorvidt den nuværende udvalgsstruktur i Folketinget fortsat

er hensigtsmæssig, eller om den bør ændres, og i givet fald

hvordan.

Underudvalget har som afslutning på sit arbejde med ud-

valgsstrukturen opfordret Udvalget for Forretningsordenen

til at afgive denne beretning.

2. Udvalgets overordnede overvejelser om

udvalgsstrukturen

De stående udvalg udgør en central del af Folketingets

struktur og dermed af det parlamentariske folkestyre i Dan-

mark. Udvalget for Forretningsordenen har i beretningen af

11. maj 2022 om arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgs-

formændenes rolle redegjort for visse generelle synspunkter

herom, hvortil der henvises.

Det er karakteristisk for udvalgsstrukturen i Folketinget,

at Folketinget i forhold til parlamenter i sammenlignelige

lande har et stort antal stående udvalg og et stort antal

medlemmer i hvert udvalg. Aktuelt har Folketinget 25 ståen-

de udvalg nedsat efter reglerne i forretningsordenens § 7,

de fleste med 29 medlemmer, hvortil kommer visse andre

udvalg, f.eks. Færøudvalget og Grønlandsudvalget, som er

nedsat på andet grundlag.

Denne struktur medfører, at folketingsmedlemmerne ty-

pisk har adskillige udvalgsposter. Det er en almindelig er-

faring, at det ikke med denne struktur er praktisk muligt

for folketingsmedlemmerne at deltage i arbejdet i alle de ud-

valg, som de er medlemmer af, med samme intensitet. Ud-

valget for Forretningsordenen anser det derfor også for na-

turligt med den nuværende struktur, at medlemmerne vælger

at prioritere arbejdet i visse udvalg frem for andre, f.eks. ud-

valg, som svarer til deres ordførerskaber, og følge arbejdet i

andre af deres udvalg mindre indgående.

På den baggrund er det nærliggende at overveje, om

udvalgsstrukturen bør ændres, så antallet af udvalgsposter

sænkes – enten ved at reducere antallet af udvalg, ved at

reducere antallet af medlemmer i udvalgene eller ved en

kombination af disse tiltag. Udvalget noterer sig imidlertid,

at drøftelserne i underudvalget har ført til den konklusion, at

det er vanskeligt at gennemføre gennemgribende ændringer

af disse parametre i udvalgsstrukturen.

Nedsættelse af udvalg

Med hensyn til nedsættelse af udvalgene og antallet af

udvalg noterer udvalget sig, at der siden vedtagelsen af be-

slutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, har væ-

ret sædvane for, at nedsættelsen af udvalgene efter et folke-

tingsvalg udsættes, indtil regeringen har fastlagt antallet af

ministerier og fordelingen af ministerområder. Udvalgenes

sagsområder er efterfølgende fordelt tilnærmelsesvis sådan,

at der til én minister hører ét udvalg, dog med mulighed for

undtagelser, hvor der er et særligt politisk ønske herom.

Udvalget finder, at denne sædvane både har fordele og

ulemper for arbejdets tilrettelæggelse i Folketinget. Den bør

bl.a. ses i sammenhæng med den udbredte brug af samråd i

arbejdet med parlamentarisk kontrol med regeringen og den

tætte forbindelse i øvrigt mellem udvalgene og ministrene

på deres område. Sædvanen betyder imidlertid, at fordelin-

gen primært afspejler regeringens administrative opdeling af

AX028074

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 22

sagsområder, og den tilgodeser i mindre grad Folketingets

ønsker om særlige politiske prioriteringer.

Udvalget foreslår derfor en justering af processen forud

for nedsættelse af udvalg efter folketingsvalg, så ønsker

blandt folketingsgrupperne tydeliggøres. Den nærmere ind-

retning er beskrevet nedenfor.

Udvalgenes medlemstal

Med hensyn til udvalgenes medlemstal sætter grundlo-

vens § 52, hvorefter Folketingets valg af medlemmer til

kommissioner og hverv sker efter forholdstal, visse be-

grænsninger for mulighederne. Selv om grundlovsbestem-

melsen naturligvis ikke i sig selv regulerer antallet af med-

lemmer i folketingsudvalg eller foreskriver en bestemt for-

holdstalsvalgmetode, har den som konsekvens, at det er van-

skeligt at give Folketingets mindste partier pladser i udval-

gene, hvis udvalgene gøres væsentligt mindre end nu, med-

mindre naturligvis valggrupperne, jf. forretningsordenens §

36, vælger en fordeling af pladserne i valggruppen, som

giver de mindste partier en betydelig fortrinsstilling.

Ikke desto mindre er det udvalgets vurdering, at det vil

være gavnligt at nå til en struktur med en mindre kreds

af faste medlemmer i udvalgene. Dette vil kunne bidrage

til, at det står tydeligere over for offentligheden, hvilke

folketingsmedlemmer der er de primært ansvarlige for et be-

stemt sagsområde, ligesom det kan fremme en forventnings-

afstemning om deltagelse i forbindelse med f.eks. høringer,

ekspertmøder og foretræder.

Den mindre kreds af faste udvalgsmedlemmer kan efter

udvalgets opfattelse opnås, samtidig med at behovet for ri-

melig repræsentation af de mindste partier i udvalgsarbejdet

tilgodeses, ved en ordning inspireret af den tidligere opde-

ling mellem faste medlemmer og stedfortrædere i udvalge-

ne. Udvalget tilslutter sig derfor et forslag fra underudvalget

om at ændre antallet af udvalgsmedlemmer til 17 faste og

12 tilknyttede medlemmer for de udvalg, der i dag har 29

medlemmer. Til forskel fra den tidligere ordning udpeges

der ikke navngivne stedfortrædere, der er tænkt til at træde

i stedet for bestemte udvalgsmedlemmer. I stedet fastsættes

et antal pladser i hvert udvalg, som ikke knyttes til bestemte

medlemmer, men til folketingsgrupper, med henblik på at

grupperne – især de mindre – kan opnå større fleksibilitet i

deltagelsen i udvalgsarbejdet.

Om udvalgets nærmere ønsker til indretning af ordningen

henvises til gennemgangen nedenfor.

3. Nye tiltag

Udvalget for Forretningsordenen finder, at Folketingets

udvalgsstruktur bør ændres på følgende måder:

Antallet af udvalgspladser

De stående udvalg, jf. forretningsordenens § 7, som nu

har 29 medlemmer, bør fremover have 17 medlemmer. Dis-

se bør som nu vælges efter en forholdstalsfordeling efter

d’Hondts metode mellem valggrupper, jf. forretningsorde-

nens § 36, og inden for valggrupperne fordeles mellem

folketingsgrupperne og eventuelle medlemmer uden for fol-

ketingsgrupperne efter politiske aftaler.

Til hvert af de nævnte udvalg knyttes 12 yderligere

pladser betegnet tilknyttede udvalgspladser. De tilknyttede

udvalgspladser vælges ved en særskilt forholdstalsfordeling

mellem valggrupperne efter d’Hondts metode og fordeles li-

geledes inden for valggrupperne mellem folketingsgrupper-

ne efter politiske aftaler.

De tilknyttede udvalgspladser knyttes ikke til navngiv-

ne medlemmer, men alene til folketingsgrupper. Pladserne

vil herefter kunne benyttes af ethvert folketingsmedlem fra

den pågældende folketingsgruppe efter gruppens nærmere

beslutning. Hvis en folketingsgruppe måtte ønske det, kan

en tilknyttet udvalgsplads dog knyttes til et navngivet med-

lem.

Nuværende regler og praksis for udskiftning af udvalgs-

medlemmer bør også gælde fremover, både for egentlige ud-

valgsposter og med de fornødne tilpasninger for tilknyttede

udvalgspladser.

Valggruppernes fordeling af poster

Til inspiration for forhandlingerne inden for valggrup-

perne om fordeling af udvalgsposter og tilknyttede udvalgs-

pladser ved begyndelsen af et folketingsår og efter et valg

udarbejdes en orientering til folketingsgrupperne om konse-

kvenserne ved en fordeling efter d’Hondts metode og efter

Sainte-Laguës metode. Det vil dog fortsat bero på politiske

beslutninger, om den enkelte valggruppe vil benytte den

ene eller den anden forholdstalsmetode eller anlægge friere

politiske overvejelser ved den interne fordeling.

Rettigheder for tilknyttede udvalgspladser

En tilknyttet udvalgsplads skal give adgang til at følge

udvalgets arbejde, herunder deltage i udvalgets møder in-

klusive samråd, foreslå udvalgsaktiviteter og modtage skrift-

ligt materiale, og til at fremkomme med udtalelser i be-

tænkninger m.v. og stille ændringsforslag. Medlemmer på

tilknyttede udvalgspladser gives dog ikke stemmeret ved

udvalgets egentlige beslutninger eller adgang til at stille

samrådsspørgsmål. For at udøve disse beføjelser skal den

pågældende indskiftes i udvalget.

I forlængelse af de nævnte rettigheder for medlemmer på

tilknyttede udvalgspladser finder Udvalget for Forretnings-

ordenen, at observatører i udvalgene, jf. forretningsordenens

§ 7, stk. 5, ligeledes bør tillægges de samme rettigheder

fremover, dvs. som noget nyt også gives mulighed for at

fremkomme med udtalelser i betænkninger m.v. og stille

ændringsforslag.

Den hidtidige regel, hvorefter der højst må deltage 17

medlemmer på udvalgsrejser, forudsættes ikke ændret som

følge af den ændrede udvalgsstruktur. Udvalgenes egentlige

medlemmer forudsættes at have fortrinsret til pladser på

rejser, men medlemmer på tilknyttede udvalgspladser kan

også gives adgang, hvis der er pladser til det.

Nedsættelse af udvalg

Processen ved nedsættelse af udvalg har været genstand

for drøftelser i forbindelse med beslutningsforslag nr. B 135,

folketingsåret 2010-11, og beslutningsforslag nr. B 147, fol-

ketingsåret 2017-18. Der har generelt været ønske om at

fastholde, at ét udvalg så vidt muligt alene modsvarer én

minister.

Nedsættelsen af udvalg beror altid på politiske beslutnin-

ger og dermed på flertallet efter et valg.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 22

Udvalget finder imidlertid, at den nuværende praksis bør

suppleres med, at der forud for nedsættelsen indhentes syns-

punkter fra folketingsgrupperne om eventuelle områder, som

efter deres opfattelse ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang

med den hidtidige fordeling eller regeringens nye ressortfor-

deling. I den forbindelse vil det også være muligt at komme

med eventuelle ønsker om nye tværgående udvalg, f.eks.

om it og digitalisering. På baggrund af indstillingerne og re-

geringens ressortfordeling kan Folketingets Administration

udarbejde et skriftligt grundlag for en beslutning i Udvalget

for Forretningsordenen om, hvorvidt udvalgsstrukturen skal

søges tilpasset.

Det er tillige udvalgets opfattelse, at det ved regerings-

omdannelser i løbet af en valgperiode bør vurderes, om

det vil være hensigtsmæssigt at ændre relevante udvalgs

sagsområder og navne eller eventuelt oprette eller nedlægge

udvalg. Hovedreglen bør i den forbindelse være, at sagsom-

råder m.v. alene flyttes i løbet af en valgperiode, hvis det

vurderes at give en bedre politisk sammenhæng.

4. Den videre proces

Udvalget for Forretningsordenen anmoder Folketingets

Administration om at udarbejde et udkast til ændring af for-

retningsordenen til gennemførelse af det ovennævnte med

henblik på politisk behandling i begyndelsen af folketings-

året 2022-23, så vidt muligt således at de nye regler kan

finde anvendelse fra det førstkommende folketingsvalg.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand